Mergel: Forskelle mellem versioner
TXiKiBoT (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ro:Marnă |
TXiKiBoT (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: vi:Marl |
||
Linje 47: | Linje 47: | ||
[[tr:Marn]] |
[[tr:Marn]] |
||
[[uk:Мергель]] |
[[uk:Мергель]] |
||
[[vi:Marl]] |
|||
[[wa:Måle (tere)]] |
[[wa:Måle (tere)]] |
Versionen fra 28. okt. 2009, 07:13
Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10% kalk[kilde mangler]. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet.
Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned.
Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at calcium-ionerne skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humuskolloider. De frigjorte kalium-, magnesium- og ammonium-ioner virker som gødning, så længe de er tilgængelige i jordvandet.
Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket:
Faderen mergler, og sønnen sulter
Derudover spillede brugen af mergel også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er bl.a. kendetegnet ved en lav pH-værdi. Ved at tilføre kalk i form af mergel kunne man opnå højere pH.