Vendelbomål

Vendelbomål er det folkemål, der tales/taltes i Vendsyssel, dvs. den del af Nørrejyske Ø, som omfatter hele området nord for Limfjorden med undtagelse af de vestlige dele af Hanherrederne og Thy.

Fonetik

Vendelbomålets fonetik har mange særegenheder. Det er meget rigt på vokaler, og der er sågar noget, der tyder på, at vendelbomålet har det mest rige vokalsystem i hele verden.

Konsonanterne

Vendelbomålets konsonantsystem adskiller sig radikalt fra det rigsdanske. Nogle af forskellene forklares ved, at vendelbomålet er blevet talt (tales) i "yderområder" og derfor har bevaret nogle udtaleformer, som forlængst er forsvundet i de øvrige danske dialekter. Derfor genfinder vi eksempelvis vendelbomålets brug af j- i steden for rigsdansk g- i blandt andre det bornholmske stedmål og i svensk.

Rigsdansk -d- undlades

Man undlader at udtale d i mellemlyd på vendelbomålet, men ser bort fra dette i en række forbindelser:
mäd'de sa:m "med det samme"

dj

Denne udtale optræder oftest i de nord- og sydøstlige dele af Nordjylland. Se j.

h

Den velkendte bevarelse af h- i jysk foran j og w (som på rigsdansk [og på sønderjysk] er forsvundet i tale: "hvor", "hvad", "hvem", "hjem") findes også i vendelbomålet:
hwitj "hvid"

j

I steden for rigsdansk g- optræder ofte j- på vendelbomål:
jik "gik"
ji:l "gilde"
jæs "gæs"
I de nord- og sydøstlige dele optræder som sagt dj-:
djik "gik"
dji:l "gilde"
djæs "gæs"
I steden for skriftsprogets -nd optræder j på vendelbomålet:
spaj' "spand", Sjællaj "Sjælland"
Dette er noget ganske karakteristisk for vendelbomålet.

p og k

Lydene p og k, som tit bliver udtalt som b og g på rigsdansk, er tydelige på vendelbosk:
kåppi "koppen" (rigsdansk kåbben)
sokker "sukker" (rigsdansk sogger)

t

Forskelligt fra det "tykke", s-agtige, københavnske t i forlyd er det vendelboske t meget "tyndt" i forlyd, sagt med tungespidsen langt fremme i munden. I mellemlyd er det vendelboske t tydeligt og ikke d-agtigt, som det ellers optræder i rigsdansk:
netten "nitten" (rigsdansk nedden).

tj

Vendelbomålets særlige tj-lyd er en hyppig brugt konsonantforbindelse og optræder først og fremmest, hvor rigsdansk har k:
tjön' "køn"
tje:j "kende"
tje:rk "kirke"
dog med undtagelser som eksempelvis ka:g "kage".
tj-lyden forekommer også i forbindelser med konsonanterne n og l:
tentj "tænkt"
såltj "salt"
we:ntj "vente"
Lyden forekommer også i steden for rigsmålets stød i mange ord og derudover også i steden for skriftsprogets -gt:
fritj "fri"
knætj "knægt"
tj-lyden kan nogle gange optræde som sj eller sj-agtig:
sjy:r "køre"
entsj "ikke"

w

Vendelbomålet følger også den nordjyske regel om, at der altid siges w i forlyd og aldrig v:
wæ: "vide"
war "vide"