Bøjningsform: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Nikolaj (diskussion | bidrag) format; eksempler |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Bøjningsform''' (flexion) betegner inden for [[grammatik]], at samme ord kan forekomme i forskellige former afhængig af ordets funktion i sætningen. |
'''Bøjningsform''' ''(flexion)'' betegner inden for [[grammatik]], at samme ord kan forekomme i forskellige former afhængig af ordets funktion i sætningen. |
||
Bøjning af [[navneord]] (substantiver) og [[tillægsord]] (adjektiver) kaldes ''[[Deklination (grammatik)|deklination]]'', f.eks.: barn, barnet, børn, børnene. |
Bøjning af [[navneord]] (substantiver) og [[tillægsord]] (adjektiver) kaldes ''[[Deklination (grammatik)|deklination]]'', f.eks.: barn, barnet, børn, børnene. |
||
Tillægsordenes gradbøjning kaldes [[Komparation (grammatik)|komparation]]. |
Tillægsordenes gradbøjning kaldes ''[[Komparation (grammatik)|komparation]]'', f.eks. stor, større, størst. |
||
Bøjning af [[udsagnsord]] (verber) kaldes ''[[Konjugation (grammatik)|konjugation]]'', f.eks.: gå, går, gik, gået. |
Bøjning af [[udsagnsord]] (verber) kaldes ''[[Konjugation (grammatik)|konjugation]]'', f.eks.: gå, går, gik, gået. |
||
Versionen fra 1. nov. 2009, 14:07
Bøjningsform (flexion) betegner inden for grammatik, at samme ord kan forekomme i forskellige former afhængig af ordets funktion i sætningen.
Bøjning af navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver) kaldes deklination, f.eks.: barn, barnet, børn, børnene.
Tillægsordenes gradbøjning kaldes komparation, f.eks. stor, større, størst.
Bøjning af udsagnsord (verber) kaldes konjugation, f.eks.: gå, går, gik, gået.
De enkelte afledte former kaldes bøjningsformer. Bøjningsformer kan angive kasus, numerus, genus, tempus, person og modus m.v. afhængig af sprog. Bøjningselementer kaldes morfemer.