Ask (træ): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m + kat (Træer og buske (naturkanon))
m +gd:, -sk:
Linje 66: Linje 66:
[[fi:Saarni]]
[[fi:Saarni]]
[[fr:Frêne élevé]]
[[fr:Frêne élevé]]
[[gd:Uinnseann]]
[[gl:Freixo]]
[[gl:Freixo]]
[[hsb:Wšědna jaseń]]
[[hsb:Wšědna jaseń]]
Linje 79: Linje 80:
[[ru:Ясень обыкновенный]]
[[ru:Ясень обыкновенный]]
[[simple:European Ash]]
[[simple:European Ash]]
[[sk:Jaseň štíhly]]
[[sl:Beli jesen]]
[[sl:Beli jesen]]
[[sr:Бели јасен]]
[[sr:Бели јасен]]

Versionen fra 1. nov. 2009, 18:23

Almindelig Ask
Almindelig Ask (Fraxinus excelsior).
Almindelig Ask (Fraxinus excelsior).
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie Oleaceae (Oliven-familien)
Slægt Fraxinus (Ask-slægten)
Art Fraxinus excelsior
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig Ask (Fraxinus excelsior) er et stort, løvfældende træ med en høj og åben vækstform. Kronen er først slank og kegleformet, men den bliver senere mere flad og kuplet (især hos de hunlige træer). Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene er først opstigende, så mere udspærrede og til sidst overhængende. Barken er først glat og grågrøn. Senere bliver den lysegrå med smalle furer, og til sidst er den grå og egeagtigt furet. Knopperne er modsatte, kegleformede og koksgrå. Bladene er uligefinnede med elliptiske småblade, der har tandet rand. Begge sider er lysegrønne. Træet blomstrer kort før løvspring i maj. Hunblomster og hanblomster er i reglen samlet på hver sine træer. Kun sjældent finder man tvekønnede træer. Blomsterne sidder før løvspring som store, rødlige bundter ved spidsen af de gamle skud. Huntræerne bærer bundter af vingede nødder. Frøene spirer villigt på egnet bund, men først efter 2-3 år. Asketræer har de seneste år været plaget af en plantesygdom, der indtilvidere er kendt som askesyge eller asketoptørre.

Ikke-synlige træk

Ask har en åben krone og et let løv, som lader en del lys slippe igennem. Rodnettet består af en dybtgående pælerod og få, men svære siderødder, der når langt udenfor drypzonen. Ask er et udpræget lystræ. Løvet er mulddannende. Asken kan blive flere hundrede år gammel.

Størrelse

35 × 10 m (30 × 10 cm/år). Unge træers årsskud og vanris kan dog være op til 200 cm! Under særlige forhold skal træet kunne blive 45m i Danmark.

Hjemsted

Ask findes i lyse blandingsskove i hele Vesteuropa (inklusive Danmark), hvor der er rigelig nedbør eller højt og næringsrigt grundvand. Den trives både i lys og i nogen skygge og klarer sig på al slags jord, dog bedst på næringsrig, ret fugtig og kalkrig muldjord. Ask tåler ikke stillestående vand i jorden. Derimod tåler træet blæst og salt.

Anvendelse

Veddet sælges under navnet "ask". Ask egner sig godt til nedskæring og styning, da den villigt sætter stødskud. Træet anvendes især som bestandstræ i læplantninger eller som spredt indblanding i vildtplantninger og skovbryn. De store, sorte knopper bides gerne af hjortevildt og harer. De tørre frugter sidder længe på træet og ædes af fugle om vinteren. Veddet af ask kan brænde, selv om det er friskt.

Kilder

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: