Karen Blixen

Karen von Blixen-Finecke  • Dåbsnavn: Karen Christentze Dinesen.  • Kælenavne: Tania var Denys kælenavn for hende, og i familien blev hun hele livet kaldt Tanne, mens Hassan Ismail, der var hendes somaliske tjener, kaldte hende Lioness Blixen. De afrikanske kvinder gav hende hædersnavnet Jerie, der betyder den som viser omhu.  • Personlig tiltaleform: De indfødte, der levede og arbejdede på farmen, titulerede hende Memsahib Wahoga på swahili. Dansk litteratur 20. århundrede
Fil:KarenBlixen.jpeg Karen Blixen i Britisk Østafrika i 1918.
Personlig information
Pseudonym	Isak Dinesen, Osceola, Peter Lawless, Pierre Andrézel, Tania Blixen og Nozdrefs Cook.
Født	17. april 1885. Rungstedlund, Danmark
Død	7. september 1962. Rungstedlund, Danmark
Uddannelse og virke
Genre	Nyromantisme og magisk realisme.
Påvirket af	• Danske forfattere: Boganis, H.C. Andersen, Johannes Ewald og Steen Steensen Blicher.  • Udenlandske forfattere: Adelbert von Chamisso, Aischylos, Aristophanes, Charles Baudelaire, Charles Dickens, Colette, Edgar Allan Poe, E.T.A. Hoffmann, François-René de Chateaubriand, Friedrich de la Motte Fouqué, Friedrich Schlegel, Guy de Maupassant, Heinrich Heine, Herman Melville, Ivan Turgenjev, Jean Racine, Jules Barbey d'Aurevilly, Lev Tolstoj, Meïr Aron Goldschmidt, Nikolaj Gogol, Percy Bysshe Shelley, Robert Louis Stevenson, Stendhal, Stéphane Mallarmé, T.S. Eliot, Walter Scott, William Butler Yeats og William Shakespeare.  • Filosoffer: Friedrich Nietzsche, Niccolò Machiavelli og Voltaire.  • Øvrige: Biblen, Canterbury Tales, Decameron, Georg Brandes, Hartvig Frisch, Héloïse, Koranen, Marguerite de Navarre, Osceola, Tiziano og Tusind og en Nat.
Har påvirket	• Danske forfattere: Inger Christensen, Peter Høeg og Suzanne Brøgger.  • Udenlandske forfattere: Christine Lehner, Jan Kjærstad, Paolo Maurensig, Pauline de Rothschild, Per Petterson og Robert Girardi med flere.  • Øvrige: Marie Louise Kold.
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen) (17. april 1885 - 7. september 1962) var en dansk digter, forfatter og storyteller, der også skrev under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. Hun betragtede sig selv som storyteller; og har sammenlignet sig med Scheherazade, der i Tusind og en Nats eventyr fortæller kaliffen Shahryar eventyr. Hendes fortællinger og eventyr følger traditionen af storytelling, og de fleste finder sted i det 19. århundrede eller tidligere. Karen Blixen er i Danmark, USA og England mest berømt for værkerne Syv fantastiske Fortællinger, Vinter-Eventyr og Den afrikanske Farm. Hun er også kendt som forfatteren til værkerne bag filmene Mit Afrika og Babettes gæstebud, der begge er Oscar-belønnet.

Liv og skæbne

Familiebaggrund

Den senere forfatter Karen Blixen blev født på Rungstedlund i Nordsjælland som næstældste datter af forfatteren, kaptajn Wilhelm Dinesen, og Ingeborg Dinesen, født Westenholz fra en familie, der var meget forskellig fra Wilhelm Dinesens herregårdsslægt. Mens moren var af borgerlig slægt, var faren søn af en officer og en godsejer. Ingen i Karen Blixens familie var adelige, men flere fra hendes familie havde giftet sig adeligt, og have forbindelse til de danske adelsslægter gennem ægte- og venskaber. De levede også ligesom de adelige - med tjenestefolk og uden økonomiske bekymringer.

Barndom på Rungstedlund

Karen Blixens farmor, Dagmar Dinesen, og ugifte moster Mary Westenholz flyttede ind i en fløj af Rungstedlund i 1886. Karen Blixens lillesøster Ellen Dinesen (kaldet Elle) fødtes samme år, mens hendes storesøster Inger Dinesen (kaldet Ea) var født i 1883. Inden for de næste seks år voksede søskendeflokken med to drenge, Thomas Dinesen og Anders Dinesen.

Karen Blixens far begik selvmord i 1895, da hun var ti år. Hendes mor blev alene med fem børn. Wilhelm Dinesen tog sit eget liv ved at hænge sig i den pensionatslejlighed i København, hvor han boede, når han som folketingsmedlem holdt møder i byen. Wilhelm Dinesen hængte sig efter sigende, fordi han havde gennemlevet politiske nederlag og fået kønssygdommen syfilis, der dengang ikke kunne helbredes. Den medførte en lang depression og fysisk svækkelse. Karen Blixens far var 49 år, da han valgte fridøden, som det hed.

Karen Blixen og hendes fire søskende blev opdraget af deres mor og mormor. Karen Blixens mor begyndte at miste livsglæden og havde fra den dag et skær af sørgmodighed over sig. Karen Blixens to brødre Thomas og Anders var henholdsvis tre og et år og for små til at huske deres far, mens hun aldrig selv glemte tabet.

Hun fik alligevel en sorgløs og ubekymret opvækst. Hendes barndom på Rungstedlund blev som andre børns i samme kreds: lange rejser til familiens herregårde; egne rideheste og sejlbåde i Sundet; en stor stab af tjenestefolk, barnepiger og privatlærerinder. Senere rejste hun til Schweiz på et langt ungdomsophold. Også til Skotland, Norge, Paris og Rom.

Karen Blixen manglede aldrig noget; hun fik kærlighed fra både sin mor, mormor og moster, og lommepenge havde hun rigeligt af. Al den kærlighed og kultur opmuntrede hende til at tegne, male og udtrykke sig kunstnerisk. Det varede ikke længe før Karen Blixen begyndte at fortælle historier, og snart skrev hun sit første skuespil, komedien Hovmod står for fald. Skuespillet blev opført på Rungstedlund med familie og venner i hovedrollerne.

Som attenårig blev Karen Blixen optaget i forberedelsesklassen til Kunstakademiets kunstskole for kvinder på Charlottenborg i København. Hun gik to år på Kunstakademiet, og i 1905 blev hun næstformand i Kunsternes Elevforbund der og blev optaget på Kunstakademiets modelskole. Hun benyttede sig ikke af tilbuddet. Som toogtyveårig debuterede Karen Blixen med fortællingen Eneboerne, der blev trykt i tidsskriftet Tilskueren. Senere samme år udgav tidsskriftet Gads danske Magasin fortællingen Pløjeren. Begge fortællinger blev offentliggjort under pseudonymet Osceola.

De ulykkelige kærlighedsaffærer

Karen Blixen var fireogtyve år, da hun forelskede sig i sin første store kærlighed baron Hans von Blixen-Finecke. Hans var en af tidens mest eftertragtede ungkarle. Han var en fremragende rytter og havde evnen til at føre sig frem i de bedste kredse. Karen Blixen var halvkusine til ham og færdedes i de samme kredse og var på næsten samme sociale niveau. Hans var dog adelig. Forskellen betød alverden. Karen Blixen var så ulykkeligt forelsket i Hans, at hun en dag overvejede at skyde sig selv i foden, så hun kunne slippe for at tage med resten af familien på ferie og i stedet se ham til et hestevæddeløb. Hun skød sig ikke i foden og var som femogtyveårig stadig ulykkeligt forelsket i Hans. Derfor besluttede hun og hendes søster Inger Dinesen sig for at tage til Paris i 1910. Karen Blixen troede, at hun ved at tage til Paris kunne glemme Hans og finde en ny kærlighed.

Den skulle hun finde i Hans' tvillingebror, Bror von Blixen-Finecke, der også var baron og opvokset på herregården Næsbyholm i Skåne. Den 14. januar 1914, samme dag som hun for første gang ankom til Britisk Østafrika, giftede hun sig med sin halvfætter, Bror, og blev baronesse Blixen. Det skete til familiens store forundring, da hun som teenager havde haft et vildt kærlighedsforhold til Hans. Ægteparret var helt forskellige i uddannelse og temperament, og Bror var senere Karen Blixen utro. Parret blev separeret i 1921 og skilt i 1925.

Livet i Britisk Østafrika

Karen Blixens afrikanske kaffefarm i Kenya. (farmens navn på swahili: M’Bogani).

Karen Blixen boede fra den 14. januar 1914 til den 14. juli 1931 i Britisk Østafrika, hvor hun ejede og drev en kaffeplantage. Parret Karen og Bror von Blixen-Finecke flyttede til Afrika, hvor de i begyndelsen af 1914 brugte familiens penge til at etablere Karen Coffee Company Ltd., leje afrikanske arbejdere osv. Om sit tidlige liv i Afrika skrev Karen Blixen:

	Her er omsider et sted, som var i stand til at give den frihed for alle konventioner, her var en ny form for frihed, som jeg indtil da kun havde fundet i drømme.

I 1918 mødte hun den engelske storvildtjæger Denys Finch Hatton, og efter sin separation fra Bror udviklede hun et nært venskab med Denys, som endte med at blive en langvarig kærlighedsaffære. Denys anvendte Karen Blixens farm som "hjemmebase" fra 1926 til 1931, når han ikke var på en af sine talrige safarier. Denys' dødelige flystyrt den 14. maj 1931 med sit biplan de Havilland Gipsy Moth var en af grundene til, at hun forlod Kenya i august 1931. Af andre grunde kan nævnes den fejlslagne kaffehøst og den økonomiske depression efter Wall Street-krakket i 1929. Det gjorde, at udgifterne til bedriftens jord og produktion voksede, og Karen Blixen blev tvunget til at opgive sin højt elskede farm.

Familieaktieselskabet, der ejede farmen, solgte den til en bygherre, som havde planer om at udstykke farmens jord til byggegrunde. Karen Blixen vendte tilbage til Danmark, hvor hun boede resten af sit liv på Rungstedlund, som hun arvede efter sin mor i 1939. Hun vendte hjem såret på sjæl og krop: Denys' død og hendes kun delvist kurerede syfilis fra ægteskabet med Bror havde taget hårdt på hende.

Rejsedatoer 1913-1931

År	Danmark	Britisk Østafrika
1913	• Afrejse 2. december
1914		• Ankomst 14. januar  • Afrejse ca. 16. april m. ophold i Paris
1915	• Ankomst ca. 15. juni  • Afrejse 10. november m. ophold i London
1916
1917		• Ankomst ca. 17. januar  • Afrejse 14. august m. ophold i London
1918
1919	• Ankomst ca. 25. november  • Afrejse 20. november m. ophold i London
1920		• Ankomst 13. december  • Afrejse 5. marts
1921
1922
1923
1924	• Ankomst ca. 12. maj  • Afrejse 25. december
1925
1926		• Ankomst 1. februar  • Afrejse ca. 13. april
1927
1928
1929	• Ankomst 18. maj • Afrejse 25. december
1930		• Ankomst 16. januar  • Afrejse ca. 14. juli
1931	• Ankomst 31. august

Livet som storyteller

Efter sin hjemkomst fra Afrika begyndte hun at skrive for alvor. Hun offentliggjorde to noveller i forskellige danske tidsskrifter i 1907 under pseudonymet Osceola, navnet på den Seminole-indianske leder, muligvis inspireret af hendes fars forbindelse til de amerikanske indianere i Wisconsin.

Hendes første bog, Syv fantastiske Fortællinger, blev udsendt i USA i 1934 under pseudonymet Isak Dinesen. Denne bog har med sin gådefulde og vide metaforik vundet stor anerkendelse, og udgivelsen af bogen i Storbritannien fulgte i september samme år og i Danmark i september 1935. Hendes anden og mest kendte bog Den afrikanske Farm udkom i 1937 og dens succes fastslog hendes ry som forfatterinde. Under 2. verdenskrig, da Danmark var besat af tyskerne, begyndte Karen Blixen at skrive den introspektive fortælling Gengældensens Veje, under et andet pseudonym, Pierre Andrézel; den udkom i 1944.

Karen Blixen var bredt respekteret af jævnaldrende som Ernest Hemingway og Truman Capote. Under sin tur til USA i 1959 fik hun en liste over forfattere, som havde betalt hendes besøg i USA - bl.a. Arthur Miller, E.E. Cummings og Pearl S. Buck. Hun mødte også skuespillerinden Marilyn Monroe.

Sygdom og død

Karen Blixens grav under den store rødbøg ved foden af Ewalds Høj på Rungstedlund.

Umiddelbart efter Karen Blixens vielse med Bror von Blixen-Finecke den 14. januar 1914 blev hun smittet med syfilis. Hun må tidligt have erkendt smitten, for allerede samme år henvendte hun sig til en engelsk læge i Nairobi og blev behandlet med kviksølvtabletter, men rask blev hun ikke. I brev af 28. maj 1915 skrev hun til moren om sit helbred, at hun var ret dårlig med feber og blæresygdom:

	Jeg har nemlig været ret daarlig igen, og Doktoren i Nairobi erklærede at jeg skulde tage hjem for en change of air. De troede, at hvis jeg ikke tog strax, kunde jeg risikere aldrig at blive af med min Feber eller også faa "Black Water", som man faar af at tage for megen Chinin (jeg tror det er en slags Blæresygdom) (...).
– Karen Blixen, den 28. maj 1915

Hun fulgte lægens råd og rejste i juni samme år til København. Her opsøgte hun straks professor i hud- og kønssygdomme, dr. med. Carl Rasch, som varetog hendes behandling, når hun var hjemme de følgende 17 år. Det blev til flere langvarige indlæggelser på Rigshospitalet og ambulant behandling, som fortsatte efter Karen Blixens endegyldige hjemkomst til Danmark den 31. august 1931.

Hendes syfilis medførte lige fra begyndelsen infertilitet (ufrivillig barnløshed). Dog var omfattende undersøgelser ikke i stand til at afsløre tegn på syfilis hos hende før efter 1925. Hendes skriftlige dygtighed tyder på, at hun ikke led under den mentale degeneration af senstadier af syfilis eller af forgiftning på grund af kviksølvbehandlingerne. Hun oplevede et mildt, permanent tab af følelse i benene, der kunne tilskrives hendes kroniske brug af arsenikbehandling under opholdet i Britisk Østafrika.

Fra 1940 til sidste halvdel af 1950'erne overtog dr. med. Mogens Fog den behandling, som Carl Rasch havde indledt i forbindelse med hendes fire besøg i Danmark under Afrika-tiden. Hendes medicinske behandling varetog overlæge, dr. med. Torben Andersen, mens Mogens Fog i visse perioder oftere end andre foretog undersøgelser, behandlingsindikationer og lange konsultationer med Karen Blixen. Og på den baggrund såvel som hendes biografiske beretninger hævder han følgende:

	Læser man i biografiske beretninger om hendes liv og forfatterskab, rejser, møder og engagerende samvær, og ved at hun i samme tidsrum har været sengeliggende, stået overfor eller gennemgået hospitalsophold og operationer, får man det indtryk af hendes personligheds styrke, viljekraft og selvbeherskelse (...), [hvor] hun [gennnemgik] et smertefuldt og kompliceret sygdomsforløb, som massivt ville have invalideret langt de fleste menneskers arbejdskraft og åndelige vitalitet.
– Professor i lægevidenskab, dr. med. Mogens Fog

I midten af 1940'erne blev Karen Blixens rygmarvssmerter så markante, at hun insisterede på en operation. Den fik hun, og de følgende år var hun ikke plaget af smerter som tidligere. Hendes tilstand blev hurtigt forværret i 1950'erne, og i 1955 fik hun en tredjedel af mavesækken fjernet på grund af et mavesår (ulcus duodeni). Det hindrede fortsættelsen af forfatterskabet i en periode, hvor hun til gengæld deltog i flere radioudsendelser.

I sine breve fra Afrika og senere i Danmark spekulerede hun selv over sin sygdoms art og symptomer. Offentligt gav hun syfilis skylden for sin lidelse - en sygdom, der ramte helte og digtere, som hendes egen far. Uanset hendes overbevisning om sygdommens art var den et velegnet udgangspunkt for at skabe den myte og legende, der kendetegner hendes liv som indsigtsfuld kunstner, karismatisk kvinde og baronesse.

Karen Blixen døde den 7. september på Rungstedlund hendes barndomshjem i en alder af 77 år. Hun vejede kun 35 kg pga. mavesårsoperationen: en tredjedel af hendes mavesæk var fjernet. Karen Blixen blev jordfæstet den 11. september 1962 under den store rødbøg ved foden af Ewalds Høj, og efter hendes ønske blev Davids salme Jeg løfter mine øjne til bjergene oplæst.

Om forfatterskabet

Karen Blixen, der i Britisk Østafrika havde underholdt Denys Finch Hatton med smukke fortællinger fra fjerne lande og tidsaldre, betragtede sig selv som storyteller. Det ses i forfatterskabet, der følger en traditionel stil af storytelling. Om sin bevidst gammeldags stil nævnte Karen Blixen i flere interview, at hun ønskede at udtrykke en ånd om mod og skæbne, der ikke findes i moderne tid. Desuden er Karen Blixens fortællinger og eventyr intellektuelle og intertekstuelle med hensyn til verdenslitteraturen, ligesom mange af hendes ideer kan spores til romantikken.

Da Karen Blixen først påbegyndte sit forfatterskab i 50 års alderen, kan hendes fortællingers univers siges at have været fuldført og veletableret ved forfatterskabets begyndelse. Derfor er forfatterskabet også uden de almindelige nybrud og faser som optræder hos andre digtere og forfattere, der indleder deres forfatterskab tidligt i ungdommen - f.eks. Nikolaj Gogol og Jens August Schade. Gengældensens Veje er det eneste af Karen Blixens værker, der har karakter af introspektiv kriminalroman. Det har Karen Blixen da også - vel at mærke efter afsløringen af forfatteren bag pseudonymet Pierre Andrézel - betegnet som sit forfatterskabs illegitime barn.

Hendes skriftlige arbejder i det meste af 1940'erne og 1950'erne bestod af eventyr i storytelling traditionen. Den mest berømte er fortællingen Babettes gæstebud om en kokkepige, der bruger hele sin titusinde-franc store lotteripræmie til at forberede et lucullisk måltid i en nordnorsk landsby. Denne udødelige historie er tilpasset til biograflærredet i 1968 af Gabriel Axel - en stor beundrer af Karen Blixens liv og forfatterskab.

I 1950'erne var Karen Blixen i flere år kandidat til Nobelprisen i litteratur, og i 1957 skulle hun have været meget tæt på tildelingen, der udeblev. Da Ernest Hemingway i 1954 modtog Nobelprisen, sagde han ifølge hustruen Mary Welsh Hemingway:

	He also named three other writers who he thought, with possible false modesty, deserved the prize as much or more than he - Carl Sandburg for his sixvolume biography of Lincoln, Isak Dinesen, and Bernard Berenson.
– Mary Welsh Hemingway

Karen Blixen takkede ham i et brev af 1. november 1954:

	The Danish Papers report that on being awarded the Nobel Prize you have done me the honour to mention me as one of the authors who might have deserved it. In the hope that this is true, I thank you many times for your kind words. They give me, I think, at this moment as much heavenly pleasure, – even if not as much earthly benefit, – as would have done the Nobel Prize itself.
– Karen Blixen, 1. november 1954

Karen Blixen skrev først sine bøger på engelsk og oversatte dem derefter til dansk. Kritikere roser hendes engelsk for usædvanlig skønhed, skrevet med stor dygtighed og præcision.

Som forfatter bevarede hun sit image som en karismatisk, mystisk, gammel baronesse med et indsigtsfuldt tredje øje. Hun har også sarkastisk-selvbevidst udtalt, at: "I Danmark siger mine unge forfattervenner, at jeg er tre tusinde år gammel"; og tilføjet, at hun gav Johann Wolfgang von Goethe ret i hans nøgterne betragtning: "Den, som ikke fører sin regnskabsbog over mindst 3000 år, lever fra hånden til munden". Hun etablerede sig også som en inspirerende figur i dansk kultur og åndsliv.

Om kaffefarmen M’Bogani

Se også: Karen Coffee Company Ltd..

Farmen M’Bogani, der var bygget af Åke Sjögren i 1912, flyttede ægteparret Karen og Bror von Blixen-Finecke ind på i 1917. De havde forinden boet fire år på M'Bagathi, som var deres første farm i Afrika.

Familieaktieselskabet, der i 1916 købte M’Bogani, hed Karen Coffee Company Ltd., og formanden for bestyrelsen var hendes onkel, Aage Westenholz, som har navngivet selskabet efter sin niece Karen Blixen. Den forstad til Nairobi, hvor hun dyrkede kaffe og havde sin farm, hedder i dag "Karen". Karen Blixen har i sine senere skrifter erklæret, at: "Boligdistriktet Karen var opkaldt efter mig." Bygherren, der købte kaffefarmen af familieaktieselskabet, fortalte hendes levnedsskildrer, Judith Thurman, at han havde planlagt at navngive distriktet efter Karen Blixen.

Siden Karen Blixen forlod farmen i 1931, har tre forskellige familier boet på den til 1963, hvor den danske stat købte den og skænkede den til Kenya for at markere uafhængighedsdagen den 12. december samme år. Dog var det først i 1985, altså hundredåret for Karen Blixens fødsel, at Kenyas nationalmuseum indviede et museum i hovedbygningen på hendes farm. I dag er farmen derfor en afdeling under National Museums of Kenya.

Farmens stuer er i dag restaureret og indrettet med nogle af Karen og Bror von Blixen-Fineckes møbler og malerier, ligesom museet indeholder visse dele af filminteriøret fra filmen Mit Afrika. Der er i dag også et Karen Blixen Coffee House på farmen.

Karen Blixen Museet

Se også: Rungstedlund og Rungstedlundfonden.

Karen Blixen Museet, Rungstedlund.

Karen Blixen levede det meste af sit liv i familiens hjem på Rungstedlund, som blev overtaget af hendes far i 1879. Ejendommen ligger i Rungsted, 24 kilometer nord for København. De ældste dele af huset går tilbage til 1680, og det har været drevet både som en kro og landbrug. Det meste af Karen Blixens skriftlige arbejde fandt sted i Ewalds stue, som er opkaldt efter forfatteren Johannes Ewald. Ejendommen administreres af Rungstedlundfonden, der er grundlagt af Karen Blixen og hendes søskende i 1958. Ejendommen blev museum i 1991.

Hovedindgangen til Karen Blixen Museet ligger i vestfløjen, der tidligere rummede vognport, hestestald og høloft. Bygning er restaureret og indrettet med museumsbutik, café, udstillingsrum med bibliotek med alt, hvad Blixen har skrevet og oversættelser til alverdens sprog.

Stuerne i nordfløjen står fortsat som Karen Blixen indrettede dem - altid med friske blomster i vaserne. Denne del af Rungstedlund er også åben for publikum, og her findes et lille galleri med oliemalerier, pasteller og kultegninger udført af Karen Blixen. Efter ombygningen i foråret 2004 indviedes to nye rum - et fuglerum og et filmrum.

Anetavle

Se også: Blixen-Finecke (adelsslægt) og Dinesen (slægt).

• Dagmar Alvilda von Haffner og Thyra Valborg von Haffner er søstre, så Bror er Karen von Blixen-Fineckes halvfætter. De er altså næstsøskendebørn.
• Bror og Hans von Blixen-Finecke er tvillinger.

						4Mary Lucinde Westenholz (døbt M.L. Hansen) (1834-1915)
			²Ingeborg Dinesen (døbt I. Westenholz) (1856-1939)
						5Regnar Westenholz (1815-1866)
1Karen von Blixen-Finecke (døbt K. Christentze Dinesen) (1885-1962)
						6Dagmar Alvilda Dinesen (døbt D.A. von Haffner) (1818-1874)
			3Wilhelm Dinesen (1845-1895)
						7Adolph Wilhelm Dinesen (1807-1876)

						4Thyra Valborg Krag-Juel-Vind-Frijs (døbt T.V. von Haffner) (1821-1881)
			²Clara Alvilda Benedicte von Blixen-Finecke (døbt C.A.B. Krag-Juel-Vind-Frijs) (1855-1925)
						5Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs (1817-1896)
1Bror von Blixen-Finecke (1886-1946) og Hans von Blixen-Finecke (1886-1917)
						6Gustafva Charlotta Adelaide Sophie von Blixen-Finecke (døbt G.C.A.S. Ankarcrona) (1821-1890)
			3Frederik Theodor von Blixen-Finecke (1847-1919)
						7Carl Frederik Axel Bror von Blixen-Finecke (1822-1873)

Trivia

Om Karen Blixen

Jurij Moskvitin (i midten) i følge med Karen Blixen under hendes møde med Igor Stravinskij på Københavns rådhus i 1957.

• Karen Blixen var fra 1960 stiftende medlem af Det Danske Akademi.
• Fra 1957 var hun korresponderende medlem af Bavarian Academy of Sciences and Humanities i München.
• Hun blev æresmedlem af American Academy of Arts and Letters i 1957.
• Karen Blixen var den 9. oktober 1950 i audiens hos Kong Frederik IX for at takke for Ingenio et arti.
• Hun studerede malerkunst i Paris hos Simon og Menard, hvis malerskole hun opsøgte for første gang i 1910.
• Karen Blixen samlede smukke vinglas (f.eks. Baccarat-krystal fra Paris og Lalaing fra Val Saint Lambert i Belgien), ligesom hun også samlede flere smukke stel (f.eks. Napoleon Ivy fra Wedgwood i England og Blå Blomst fra Den Kongelige Porcelænsfabrik).
• Hun forærede i 1930 et afrikansk løveskind til Kong Christian X, som sendte hende et personligt takkebrev, dateret den 23. december 1930.

Venner og beundrere

• Thorkild Bjørnvig havde i årene 1950-1954 et nært venskab med Karen Blixen, hvorom han i 1974 har udgivet værket Pagten - Mit venskab med Karen Blixen.
• Karen Blixen har mødt en række kendte danske og udenlandske personligheder, bl.a. Albert Schweitzer, Aldous Huxley, Alice de Janzé, Arthur Miller, Birthe Arnbak, Bo Setterlind, Carson McCullers, Christian Elling, Erling Schroeder, Eugene Walter, Francis Hackett, Geoffrey Gorer, Georg Brandes, Ghita Nørby, Hartvig Frisch, Hugo Helsten, Igor Stravinskij, Ilja Ehrenburg, Ingeborg Brams, Johannes V. Jensen, John Gielgud, John Steinbeck, Jurij Moskvitin, Jørgen Gustava Brandt, Knud W. Jensen, Lasse Budtz, Laurence Olivier, Laurens van der Post, Lone Hertz, Marilyn Monroe, Mikhail Sjolokhov, Niels Birger Wamberg, Niels Bohr, Otto B. Lindhardt, Paul von Lettow-Vorbeck, Peter Schindler, Poul Henningsen, Signe Toksvig, Steen Eiler Rasmussen, Thit Jensen, Timothy Leary, Tom Kristensen, Susse Wold, Sybille Bedford samt Prins Wilhelm af Sverige og Edvard VIII af Storbritannien.

Om forfatterskabet

• På opfordring fra Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen bidrog Karen Blixen med flere artikler til tidsskriftet Heretica, den første artikel var hendes tyske rejsereportage Breve fra et Land i Krig (skrevet 1940; publiceret 1948 i Heretica).
• Hun udgav flere værker i USA som blev valgt til Book-of-the-Month, herunder Seven Gothic Tales, Out of Africa, Winter's Tales og Shadows on the Grass.
• Flere af Karen Blixens fortællinger blev publiceret i amerikanske magasiner og tidsskrifter (især Ladies’ Home Journal).
• Hendes eventyrsamling Vinter-Eventyr og Gabriel Axels filmatisering af fortællingen Babettes gæstebud blev den 24. januar 2006 optaget på Kulturministeriets kulturkanon.
• Dronning Margrethe II har i 2002 illustreret en udgave af Karen Blixens Syv fantastiske Fortællinger med découpager efter en velment forespørgsel fra Frans Lasson.

Om Karen Blixens 100-års-dag

• Karen Blixens afrikanske farm M’Bogani blev indrettet som museum af National Museums of Kenya.
• Den 10. december 1985 havde Out of Africa verdenspremiere i New York.
• Forlaget Gyldendal udsendte nye og forøgede udgaver af hendes essays samt efterladte fortællinger.
• Karen Blixen Selskabet publicerede sin sidste og tiende årbog, Blixeniana 1985.
• Dagen blev også fejret med en ceremoni på Københavns Universitet og et symposium på University of Minnesota, USA.

Andre trivia

• Karen Blixen var storesøster til Thomas Dinesen, der blev tildelt det engelske Victoria Kors og det franske Croix de Guerre for enestående tapperhed under 1. verdenskrig.
• Thomas Dinesen udgav 12 år efter Karen Blixens død bogen Tanne - Min søster Karen Blixen.
• Tom Kristensen har anmeldt Den afrikanske Farm i en artikel af 6. oktober 1937 i dagbladet Politiken.
• Rungstedlundfonden - hvis tre formål er at bevare Rungstedlund som en selvejende institution, at opretholde et fuglereservat på ejendommen og at anvende hovedbygningen til et kulturelt og videnskabeligt formål - blev oprettet den 27. juli 1958 efter ønske af Karen Blixen og hendes søskende.
• Hendes portræt har været på den danske 50-kroneseddel fra den 7. maj 1999 til den 11. august 2009.
• Arvinger til billedhugger Harald Isenstein har skænket Karen Blixen Museet i Nairobi en bronzeafstøbning af hans portrætbuste fra 1935, forstillende Karen Blixen med gotisk kappe.
• Johannes Ewald har boet i den gamle Rungsted Kro, det nuværende Rungstedlund, i årene 1773-1776, hvoraf han i 1775 skrev digtet Rungsteds Lyksaligheder - En Ode.
• Hendes halvnevø, Anders Westenholz, er også en udrettet forfatter, som har skrevet bøger om hende og hendes litteratur.
• De danske astronomer Poul Jensen og Karl Augustesen opdagede i 1985 en ny asteroide som er blevet navngivet 3318 Blixen efter Karen Blixen.
• Karen Blixen Selskabets årbog Blixeniana blev udgivet fra 1976 til 1985 og redigeret af Hans Andersen og Frans Lasson.

Litteraturpriser og legater

• Tagea Brandts Rejselegat, 1939.
• Holberg-medaljen, 1949.
• Otto Benzons Forfatterlegat, 1949.
• Ingenio et arti, 1950.
• Boghandlernes gyldne Laurbær, 1952.
• Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat, 1955.
• Kritikerprisen, 1957.
• Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1957.
• Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat, 1959.

Yderligere læsning

Biografier om Karen Blixen

• Migel, Parmenia: Titania - The Biography of Isak Dinesen, Forlaget Random House, New York 1967.
• Pelensky, Olga Anastasia: Isak Dinesen - The Life and Imagination of a Seducer, Ohio University Press, Athen 1991.
• Thurman, Judith: Isak Dinesen - The life of a storyteller, Forlaget St. Martin's Press, New York 1982, ISBN 0-312-43737-4.

– dansk: Thurman, Judith: Karen Blixen - En forfællers liv, Oversat til dansk ved Kirsten Jørgensen, Forlaget Gyldendal, Haslev 1984, ISBN 87-01-10701-1.

Andre biografier

• Arnold, Tonni: Bror Blixen - En eventyrer, Gads Forlag, København 1992, ISBN 87-12-01797-3.
• Aschan, Ulf: Baron Blixen - Ett porträtt av Baron Bror von Blixen-Finecke, Forlaget Wiken, Höganäs 1986, ISBN 91-7024-332-8.

– dansk: Aschan, Ulf: Manden som kvinderne elskede - Bror Blixens liv, Forlaget Sesam, Oversat til dansk ved Birgitte Brix, København 1988, ISBN 87-7258-337-1.

– engelsk: Aschan, Ulf: The Man Whom Women Loved - The Life of Bror Blixen, Forlaget St. Martin's Press, New York 1987.

• Hagerfors, Lennart: Drömmen om Ngong - En roman om Bror Blixen, Forlaget Norstedt, Sverige 1998.

– dansk: Nielsen, Peter: Drømmen om Ngong - En roman om Bror Blixen, Forlaget Gyldendal, København 1999, ISBN 87-00-37126-2.

• Lovell, Mary: Straight on till morning - The biography of Beryl Markham, Forlaget St. Martin's Press, New York 1987, ISBN 0-312-01096-6.

– dansk: Lovell, Mary: Beryl Markham - Eventyrerske i Afrika, Atlanterhavsflyver og forfatter, Oversat til dansk ved Vagn Steen, Politikens forlag, København 1989, ISBN 87-567-4433-1.

• Trzebinski, Errol: Silence Will Speak - A Study of the Life of Denys Finch Hatton and his Relationship with Karen Blixen, Forlaget Heinemann, London 1977, ISBN 0-434-79500-3.

– dansk: Trzebinski, Errol: Tilsidst taler tavsheden - En skildring af Denys Finch Hattons liv og hans forhold til Karen Blixen, Oversat til dansk ved Henning Næsted, Forlaget Lindhardt og Ringhof, København 1978, ISBN 87-7560-312-8.

• Trzebinski, Errol: The Lives of Beryl Markham, Forlaget Heinemann, London 1993, ISBN 0-434-79501-1.
• Wheeler, Sara: Too Close to the Sun - The Life and Times of Denys Finch Hatton, Forlaget Jonathan Cape, London 2006, ISBN 0-224-06380-4.

Samtaler med Karen Blixen

• Brundbjerg, Else: Samtaler med Karen Blixen, Forlaget Gyldendal, København 2000, ISBN 87-00-45526-1.
• Walter, Eugene: Isak Dinesen - An interview, In: The Paris Review - The Art of Fiction No. 14, pp. 43-59, Paris 1956.
• Wamberg, Niels Birger: Samtaler med danske digtere, Forlaget Gyldendal, København 1968.

Udgivelser af slægtninge

• Dinesen, Thomas: Boganis - Min fader, hans slægt, hans liv og hans tid, Forlaget Gyldendal, København 1972.
• Dinesen, Thomas: Dagbog fra Safari i Masai-Reserve 28. Februar - 15. April 1922. Udgivet med efterskrift af Ole Wivel, Udgivet af Gyldendal samt Jagt- og Skovbrugsmuseet, København 1982, ISBN 87-00-06281-2.
• Dinesen, Thomas: Tanne - Min søster Karen Blixen, Forlaget Gyldendal, København 1974.

– engelsk: Dinesen, Thomas: My Sister, Isak Dinesen, Oversat til engelsk ved Joan Tate, Forlaget Michael Joseph, London 1975, ISBN 0-7181-1360-8.

• Dinesen, Wilhelm: Fra vest til øst - Syv skitser fra ottende brigade, Forlaget Gyldendal, København 1880.
• Dinesen, Wilhelm: Boganis Jagtbreve, Udgivet med vignetter af Hans N. Hansen, P.G. Philipsens forlag, København 1889.

– engelsk: Dinesen, Wilhelm: Boganis - Letters from the Hunt, Oversat til engelsk ved Myles Striar og Lise Lange Striar, Udgivet af Rowan Tree Press, New York 1987, ISBN 0-937672-20-3.

• Dinesen, Wilhelm: Boganis Jagtbreve og Nye Jagtbreve, 2 bind, Udgivet med vignetter af Erik Henningsen og Hans N. Hansen, P.G. Philipsens forlag, København 1890.
• Westenholz, Anders: Kraftens horn - Myte og virkelighed i Karen Blixens liv, Forlaget Gyldendal, Viborg 1982, ISBN 87-00-58143-7.

– engelsk: Westenholz, Anders: The Power of Aries - Myth and Reality in Karen Blixen's Life, Oversat til engelsk ved Lise Kure-Jensen, Udgivet af Louisiana State University Press, Baton Rouge 1987.

• Westenholz, Anders: Den glemte abe - Mand og kvinde hos Karen Blixen, Forlaget Gyldendal, København 1985, ISBN 87-00-91224-7.

Karen Blixen Selskabets årbog

• Andersen, Hans og Lasson, Frans (red.): Blixeniana, 10 bind, Udgivet af Karen Blixen Selskabet, København 1976-1985.

Companion (opslagsværk)

• Henriksen, Liselotte: Blixikon, Forord og billedredaktion af Frans Lasson, Nordisk Forlag A/S, Viborg 1999.

Bibliografi

Danske og angelsaksiske værker

• Osceola: Eneboerne, In: dansk tidskrift Tilskueren, København, August 1907.
• Osceola: Pløjeren, In: dansk tidskrift Gads danske Magasin, København, Oktober 1907.
• Osceola: Familien de Cats, In: dansk tidskrift Tilskueren, Januar 1909.

– engelsk: Dinesen, Isak: The De Cats Family, In: samlebind Carnival - Entertainments and Posthumous Tales. (se under: Posthume udgivelser).

• Blixen, Karen: Sandhedens hævn - En marionetkomedie, In: dansk tidsskrift Tilskueren, København 1926.

– engelsk: Dinesen, Isak: The Revenge of Truth, In: Hannah, Donald: Isak Dinesen - The Mask and the Reality, Putnam, London 1971, ISBN 0-370-00114-1.

• Dinesen, Isak: Seven Gothic Tales (The Deluge at Norderney; The Old Chevalier; The Monkey; The Roads Round Pisa; The Supper at Elsinore; The Dreamers; The Poet), Forlaget Putnam, London, September 1934; Forlæggere Harrison Smith og Robert Haas, New York, April 1934, ISBN 0-679-73641-7.

– dansk: Dinesen, Isak: Syv fantastiske Fortællinger (Vejene omkring Pisa; Den gamle vandrende Ridder; Aben; Syndfloden over Norderney; Et Familieselskab i Helsingør; Drømmerne; Digteren), C.A. Reitzels Forlag, København 1935.

• Dinesen, Isak: Out of Africa, Forlaget Putnam, London 1937; Forlaget Random House, New York 1938.

– dansk: Blixen, Karen: Den afrikanske Farm (Kamante og Lullu; Et vaadeskuds Historie; Gæster paa Farmen; Af en Emigrants Dagbog; Farvel til Farmen), Forlaget Gyldendal, København 1937.

• Dinesen, Isak: Winter's Tales (The Young Man with the Carnation; Sorrow-acre; The Heroine; The Sailor-boy's Tale; The Pearls; The Invincible Slave-owners; The Dreaming Child; Alkmene; The Fish; Peter and Rosa; A Consolatory Tale), Forlaget Random House, New York 1943; Forlaget Putnam, London 1942.

– dansk: Blixen, Karen: Vinter-Eventyr (Skibsdrengens fortælling; Den unge mand med nelliken; En historie om en perle; De standhaftige slaveejere; Heloïse; Det drømmende barn; Fra det gamle Danmark; Alkmene; Peter og Rosa; Sorg-Agre; En opbyggelig historie), Forlaget Gyldendal, København 1942.

• Andrézel, Pierre: Gengældelsens Veje, Oversat til dansk ved Clara Svendsen, Forlaget Gyldendal, København 1944.

– engelsk: Andrézel, Pierre: The Angelic Avengers, Forlaget Putnam, London 1946; Forlaget Random House, New York 1947, ISBN 1-4191-1825-0.

• Dinesen, Isak: Last Tales (The Cardinal's First Tale; The Cloak; Night Walk; Of Hidden Thoughts and of Heaven; Tales of Two Old Gentlemen; The Cardinal's Third Tale; The Blank Page; The Caryatids - An unfinished tale; Echoes; A Country Tale; Copenhagen Season; Converse At Night in Copenhagen), Forlaget Random House, New York 1957; Forlaget Putnam, London 1957.

– dansk: Blixen, Karen: Sidste Fortællinger ([Kardinalens første historie; Kappen; Nattevandring; Om hemmeligheder og om himlen; To gamle herrers historier; Kardinalens tredje historie; Det ubeskrevne blad], [Karyatiderne - En ufuldendt historie; Ekko], [En herregårdshistorie; Ib og Adelaide; Samtale om natten i København]), Forlaget Gyldendal, København 1957.

• Dinesen, Isak: Anecdotes of Destiny (The Diver; Babette's Feast; Tempests; The Immortal Story; The Ring), Forlaget Random House, New York 1958; Forlægger Michael Joseph, London 1958, ISBN 0-679-74333-2.

– dansk: Blixen, Karen: Skæbne-Anekdoter (Dykkeren; Babettes gæstebud; Storme; Den udødelige historie; Ringen), Forlaget Gyldendal, København 1958.

• Blixen, Karen: Skygger på Græsset (Farah; Barua a Soldani; Den store Gestus; Ekko fra Højene), Forlaget Gyldendal, København 1960.

– engelsk: Dinesen, Isak: Shadows on the Grass, Forlaget Random House, New York 1961; Forlægger Michael Joseph, London 1960.

• Blixen, Karen: Osceola (Grjotgard Ålvesøn og Aud; Pløjeren; Eneboerne; Familien de Cats; Vinger; Maaneskin; Medvind; Vuggesang; En Stjerne; Balladen om mit Liv; Ex Africa), Udgivet med faksimiler af Vinger; Medvind; Balladen om mit Liv, Redigeret af Clara Svendsen, Gyldendals Julebog, København 1962.

Posthume udgivelser

• Blixen, Karen: Ehrengard, Oversat til dansk ved Clara Svendsen, Forlaget Gyldendal, København 1963.

– engelsk: Dinesen, Isak: Ehrengard (The Secret of Rosenbad), Forlaget Random House, New York 1963; Forlægger Michael Joseph, London 1963.

• Blixen, Karen: Essays (Mit livs mottoer; Daguerreotypier; En båltale med 14 års forsinkelse; Fra lægmand til lægmand; Breve fra et land i krig; Gensyn med England; Om Retskrivning; H.C. Branner "Rytteren"), Forlaget Gyldendal, København 1965.
• Blixen, Karen: Efterladte fortællinger (Familien de Cats; Onkel Théodore; Karneval; Den sidste dag; Onkel Seneca; Den fede mand; Anna; Den stolte dame; Bjørnen og kysset; Gensyn), Udgivet med efterskrift af Frans Lasson, Forlaget Gyldendal, København 1975.

– engelsk: Dinesen, Isak: Carnival - Entertainments and Posthumous Tales (The De Cats Family; Uncle Theodore; Carnival; The Last Day; Uncle Seneca; The Fat Man; Anna; The Ghost Horses; The Proud Lady; The Bear and the Kiss; Second Meeting), Udgivet med forord af Frans Lasson, Udgivet af The University of Chicago Press, Chicago 1977.

• Blixen, Karen: Breve fra Afrika 1914-31. Udgivet af Frans Lasson, 2 bind, Forlaget Gyldendal, København 1978.

– engelsk: Dinesen, Isak: Letters from Africa 1914-1931, Redigeret af Frans Lasson, Oversat til engelsk ved Anne Born, Udgivet af The University of Chicago Press, Chicago 1981.

• Dinesen, Isak: Daguerreotypes and Other Essays, Udgivet af The University of Chicago Press, Chicago 1979.
• Blixen, Karen: Moderne ægteskab og andre betragtninger, Udgivet med forord af Frans Lasson, Forlaget Gyldendal, København 1981.
• Blixen, Karen: Ungdomsarbejder af Karen Blixen - Et udvalg ved Else Cederborg, In: Blixeniana, Noter og kommentarer ved Else Cederborg, Udgivet af Karen Blixen Selskabet, København 1983, pp. 49-217.
• Dinesen, Isak: On Modern Marriage and Other Observations, Udgivet af St. Martin's Press, New York 1986.
• Blixen, Karen: Karyatiderne - En ufuldendt historie, Udgivet med papirklip ved Sonia Brandes, Forlaget Gyldendal, København 1993.

– engelsk: Blixen, Karen: The Caryatids - An unfinished tale, Forlaget Gyldendal, København 1993.

• Blixen, Karen: Karen Blixen i Danmark - Breve 1931-1962, Udgivet af Frans Lasson og Tom Engelbrecht, 2 bind, Forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-19866-8.
• Blixen, Karen: Karen Blixens kunst - Tegninger og malerier (Karen Blixens Kunst; Karen Blixen som maler; Når ord bliver til billeder; L'heure bleue - Karen Blixen og den universelle fantasi), Udgivet af Karen Blixen Museet, København 2001, ISBN 87-89712-22-6.

– engelsk: Blixen, Karen: The Art of Karen Blixen - Drawings and paintings (The Art of Karen Blixen; Karen Blixen - The Painter; When Words Turn Into Pictures; L'heure bleue - Isak Dinesen and the Ascendant Imagination), Udgivet af Karen Blixen Museet, København 2001, ISBN 87-89712-22-6.

Filmografi

Dokumentariske skildringer

• Karen Blixen - Out of This World, Manuskript og instruktion af Anna von Lowzow og Marcus Mandal, Produceret af Nordisk Film A/S og Danmarks Radio, 2005.

– dansk: Karen Blixen - En fantastisk skæbne.

• Karen Blixen på Rungstedlund, Instrueret af Nicolai Lichtenberg, Optagelse af Minerva Film A/S, Produceret af Dansk Kulturfilm, 1953.
• Karen Blixen - Storyteller, Manuskript og instruktion af Christian Braad Thomsen, Produceret af Kollektiv Film ApS, 1995.
• Lucifer's Child, Instrueret af William Luce, Produceret af ICAP Productions og Random Entertainment, 1995.

Filmatiserede fortællinger

• Angelic Avengers, Producer Andrew Bergman og Mike Lobell, Produceret af Universal Studios i samarbejde med M&M Produktions.

– dansk: Gengældelsens Veje.

• Babettes gæstebud, Drejebog og instruktion af Gabriel Axel, Produceret af Nordisk Film A/S og Panorama Film International, 1987.

– engelsk: Babette's Feast.

• Drömmare på besök, Instrueret af Georg Oddner, Produceret for og af SVT 2, Malmö 1978.

– dansk: Det drømmende barn.

• Ehrengard, Instrueret af Emidio Greco, Drejebog af Enrico Filippini og Emidio Greco. Produceret af Antea Cinematografica og RAI-1, Rom 1982.
• Out of Africa, Instrueret af Sydney Pollack, Produceret af Universal Studios, 1985.

– dansk: Mit Afrika.

• Ringen, Drejebog og instruktion af Kristoffer Nyholm, Produceret af Danmarks Radio, 1988.
• Samtale om natten i København, Instrueret af Kaspar Rostrup, Produceret af Danmarks Radio, 1970.
• Sandhedens hævn, Instrueret af Erling Schroeder, Tilrettelagt af Birthe Helmer-Petersen, Produceret af Danmarks Radio, 1960.
• Sorg-Agre, Instrueret af Morten Henriksen, Produceret af Crone Film for Danmarks Radio, 1987.
• The Immortal Story, Drejebog og instruktion af Orson Welles, Produceret af ORTF og Albina Film, Paris 1968.

– dansk: Den udødelige historie.

Litteratur om Blixen-film

• Andersen, Hans: Georg Oddners svenske Karen Blixen-film, In: Blixeniana, Noter og kommentarer ved Else Cederborg, Udgivet af Karen Blixen Selskabet, København 1981, pp. 194-201.
• Keller, Keith: Karen Blixen og filmen, Forlaget Aschehoug, Nørhaven 1999, ISBN 87-11-11311-1.
• Mørch, Karin: Gabriels gæstebud - Portræt af en filmmager, Forlaget Gyldendal, København 2008, ISBN 978-87-02-06775-0.

Eksterne henvisninger

Interview

• The Paris Review - Et interview med Isak Dinesen (engelsk)

Biografiske data

• Karen Blixen på Litteratursiden.dk
• Karen Blixen - Artikel i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
• Author Profile på Danish Literature.info (engelsk)
• Karen Blixen på Litteraturpriser.dk
• Karen Blixen - Et informations website (engelsk)
• Danmarks Radio - Et multimedieklip
• Karen Blixen på gravsted.dk
• Det Kongelige Bibliotek - En introduktion ved Jakob Brønnum
• Karen Blixen - Artikel i Nordisk Forfatteratlas
• Karen Blixen - En kort biografi (engelsk)

Bibliografiske data

• Karen Blixen på Bibliografi.dk
• Litteratur om Karen Blixen - En bibliografi ved Aage Jørgensen
• Karen Blixen - Opslag i Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi

Museer

• Karen Blixen Museet, Rungstedlund - Officiel website
• Karen Blixen Museet, Kenya - Officiel website (engelsk)

Om sygdomsforløbet

• Karen Blixen fejlbehandlet for syfilis på Sundhedsinformationen.dk

Google 3D Warehouse

• Model af Karen Blixens hjem i Rungstedlund på Google 3D Warehouse (engelsk)
• Model af den afrikanske farm i Kenya på Google 3D Warehouse (engelsk)

Se også

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote

LA-ikon