Atropin

Atropin er et alkaloid som bl.a. kan udvindes fra Galnebær (Atropa belladonna) og andre planter i Natskygge-familien (Solanaceae). Det er navngivet efter Atropos, en af de tre skæbnegudinder i græsk mytologi.

Atropin betragtes normalt som en farlig gift, og de planter der indeholder atropin i større mængde, f.eks. Galnebær anses som regel for værende "dødeligt giftige". Har man (f.eks. børn) spist plantedele eller bær der indeholder atropin bør man straks søge læge. Atropin findes også i Bulmeurt der dog ligesom galnebær er forholdsvis sjælden i Danmark. Galnebær har bær der kan ligne kirsebær, mens der næppe er nogen der frivilligt vil indtage dele af bulmeurt. Desuden finde atropin i Pigæble der er mere almindelig - også i haven eller drivhuset - og i Engletrompet der også omfatter en del dyrkede planter.

Anvendelser

Atropin bruges også som hjerte-medicin og som modgift mod en række krigs-gasser bl.a. Tabun (GA), Sarin (GB), Soman (GD) og VX.

Atropin hæmmer parasympaticus's virkning, og giver derved takykardi. Derfor bruges det til langsomme hjerterytmer, bradykardi.

Atropin kan bruge i hjertestop behandling, ved langsomme rytmer HR < 60^-1

Atropin dryppet i øjnene får pupillerne til at udvide sig og blev almindeligt brugt af øjenlæger før i tiden. Anvendelsen af atropin til dette formål er blevet sjældnere, mest i forbindelse med at flere øjenundersøgelser foregår hos optikeren eller med mere moderne apparatur. I oldtiden brugte kvinder i overklassen atropin-mikstur dryppet i øjnene for at få større pupiller af rent kosmetiske årsager - heraf det videnskabelige efternavn for galnebær, belladonna der betyder "smuk kvinde".

Kemi

Atropin er en blanding af D-hyoscyamin og L-hyoscyamin.