Køgevejens Gasbeholder: Forskelle mellem versioner
Broadbot (diskussion | bidrag) m Datomaerker kilde mangler-skabeloner; kosmetiske ændringer |
Nillerdk (diskussion | bidrag) indsætter den første kilde og markerer manglende steder |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
⚫ | |||
{{kilder|dato=Uge 45, 2009}} |
|||
p. 11 i {{Citation |
|||
|title=Valby Gassilo - på vej mod et bæredygtigt samfund |
|||
|url=http://jjw-arkitekter.inforce.dk/graphics/JJW_FILDELING/offentlig_udviklingsprojekter/VALBY_GASSILO_bog.pdf |
|||
|year=2008 |
|||
|publisher=JJW Arkitekter}} |
|||
</ref> (højde: 108 m, diameter: 54 m) kan den regnes til en af Københavns vartegn.]] |
|||
⚫ | '''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) er en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 [[bygas]]. I 2007 var den Danmarks sidste gasbeholder i brug til opbevaring af bygas{{km}}. Det er en såkaldt tørgasbeholder{{km}}, dvs. der brugtes ikke vand til at holde gassen indespærret. |
||
⚫ | |||
⚫ | |||
⚫ | '''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) er en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 [[bygas]]. I 2007 var den Danmarks sidste gasbeholder i brug til opbevaring af bygas. Det er en såkaldt tørgasbeholder, dvs. der brugtes ikke vand til at holde gassen indespærret. |
||
⚫ | Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]]{{km}}. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns Energi]]s overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]]{{km}}. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager. |
||
⚫ | |||
⚫ | Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]]. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns Energi]]s overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]]. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager. |
||
I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 første gang deres vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel. |
I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 første gang deres vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel. |
||
== Kilder == |
|||
{{reflist|2}} |
|||
[[Kategori:Valby]] |
[[Kategori:Valby]] |
Versionen fra 5. nov. 2009, 19:42
Køgevejens Gasbeholder (også kaldet Køgevej Gasbeholderstation, Valby Gasbeholder mm.) er en 108 meter høj lyseblå gasbeholder i Valby (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 bygas. I 2007 var den Danmarks sidste gasbeholder i brug til opbevaring af bygas[kilde mangler]. Det er en såkaldt tørgasbeholder[kilde mangler], dvs. der brugtes ikke vand til at holde gassen indespærret.
Valby Gasværk og dets to gasbeholdere var eksploderet ved katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført i perioden fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967[kilde mangler]. Gassen blev produceret på Sundby Gasværk og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i København og på Frederiksberg[kilde mangler]. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med Københavns Energis overgang fra den gamle type bygas til Bygas2[kilde mangler]. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg Kløvermarken Gasværk på Amager.
I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen[kilde mangler], men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet JJW Arkitekter fremlagde i 2008 første gang deres vision om "Valby Gassilo" som en bæredygtig, lodret bydel.
Kilder
- ^ p. 11 i Valby Gassilo - på vej mod et bæredygtigt samfund (PDF), JJW Arkitekter, 2008