Skærver

en skærv er et slangudtryk for penge, eksempelvis "Giv en skærv til en hjemløs". Denne artikel omhandler stenproduktet skærver.

Pynteskærver (11/16) brugt i et japansk præget anlæg

Jernbaneskærver brugt som vejfyld. Bemærk størrelsen i forhold til lastbilhjulet...

Skærver er som regel sten der er knust eller sprængt i stykker, så der er skarpe kanter og rette brudflader.

Mange steder er forskellen på sten og skærver altså, at sten er siet fra i en grusgrav, mens skærver er sprængt ud i et stenbrud. Dette er dog kun at betragte som en tommelfingerregel, da de største sten fra grusgravene eller sten opsamlet på marker eller fra havbunden visse steder knuses til skærver.

I fagsproget opdeles skærver efter kornstørrelsen. Mange steder deles i følgende kategorier, men visse stenbrud har andre opdelinger. Kornstørrelsen angives som "mindste størrelse / største størrelse" målt i millimeter. Skråstegen udtales ikke, så 8/11-skærver kalder man "otte elleve skærver".

• 0/2 eller 0/3 (stenmel)
• 2/5
• 5/8 (typisk den mindste pyntestørrelse til indkørsler eller bede)
• 8/11 eller 8/16 (størrelser fra 8 til 16 mm er almindelige til vejbelægning)
• 11/16
• 16/32
• 32/50 eller 32/64 (kaldes ofte jernbaneskærver eller DSB-skærver, fordi det er dem, der bliver brugt som ballast under svellerne)

Massefylden for skærver ligger normalt mellem 1,2 og 1,8, svarende til en rumvægt mellem 1200 og 1.800 kg/m³).

I mange situationer bruges en blanding der indeholder alle materialestørrelser fra 0 til en given størrelse, typisk bruges 0/4, 0/8, 0/16 og 0/32. Massefylden for disse materialer er større, idet de fine korn udfylder en del af de tomrum der ellers ville fremkomme i massen. Visse kategorier er blot siet fra direkte, mens andre specifikt er blandet med en bestemt procentdel fine, mellem og grove enheder. Visse steder bruges produktbetegnelserne -grus om råt materiale og -mix om specialblandet materiale.

Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.