Split: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: eu:Split
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: mk:Сплит
Linje 53: Linje 53:
[[lt:Splitas]]
[[lt:Splitas]]
[[lv:Splita]]
[[lv:Splita]]
[[mk:Сплит]]
[[nl:Split]]
[[nl:Split]]
[[nn:Split]]
[[nn:Split]]

Versionen fra 10. nov. 2009, 16:30

For alternative betydninger, se Split (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Split)
Split - postkort fra 1935

Split (italiensk: Spalato) er en kroatisk by beliggende i Dalmatien og er en af de vigtigste kroatiske havnebyer ved Adriaterhavet.

Den har desuden en international lufthavn, Split Airport.

Historie

I året 295 begyndte den romerske kejser Gaius Valerius Aurelius Diocletianus at bygge et palads på den dalmatinske kyst i landet, hvor han var født. Efter at han abdicerede i året 305, forlod den pensionerede kejser Nikomedia og flyttede ind i paladset for at tilbringe sine sidste leveår der. Paladset, som bærer navnet Diocletianova Palaca, dækkede et område på 28.900 m². Efter hans død forblev paladset i kejserens eje, og omdannelsen til by begyndte sidst i det 7. århundrede, da indbyggerne i den nærliggende by Salone søgte tilflugt på stedet under avarernes angreb.

I det 10. og 11. århundrede var Split ejet af de kroatiske konger. I starten af det 12. århundrede var byens herskere kroatisk-ungarske konger ligesom i de andre dalmatinske byer, og fra starten af det 15. århundrede til midten af det 18. århundrede var byen under veneziansk administration. I det 18. århundrede efter en kort periode med fransk regering, kom Split under det østrig-ungarske monarki. Efter 1. verdenskrig voksede byens rolle som kulturelt, administrativt og økonomisk center, og det bevirkede, at indbyggertallet steg. Under 2. verdenskrig blev byen bombarderet af tyskerne. Efter 2. verdenskrig oplevede byen en dynamisk vækst og blev til et vigtigt turistcenter i eks-Jugoslavien, ligesom den er i dagens Kroatien.

Syd for Split ligger feriebyerne Makarska og Podgora.


Ekstern henvisning