Fårebrevet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Arne List (diskussion | bidrag)
m fmt
Arne List (diskussion | bidrag)
gallery
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Mh 15-f 132 v.jpg|thumb|Fårebrevet]]
[[Billede:Mh 15-f 132 v.jpg|thumb|Fårebrevet]]
'''Fårebrevet''' (på [[færøsk (sprog)|færøsk]] ''Seyðabrævið'') fra [[24. juni]] [[1298]] er [[Færøerne]]s ældste dokument. Som navnet antyder, handler dokumentet om [[landbrug på Færøerne|landbrugsbestemmelser for Færøerne]].
'''Fårebrevet''' (på [[færøsk (sprog)|færøsk]] ''Seyðabrævið'') fra [[24. juni]] [[1298]] er [[Færøerne]]s ældste dokument. Som navnet antyder, handler dokumentet om [[landbrug på Færøerne|landbrugsbestemmelser for Færøerne]]. Brevet er skrevet på [[oldnordisk]].


Fårebrevet er et supplement til den norske yngre [[gulatingslov]] (landslov) fra [[1274]] ved [[Magnus Lagabøter]].
Fårebrevet er et supplement til den norske yngre [[gulatingslov]] (landslov) fra [[1274]] ved [[Magnus Lagabøter]].
Der eksisterer i dag to afskrifter af Fårebrevet, det ene på Nationalarkivet i [[Tórshavn]] og det andet på Universitetsbibloteket i [[Lund]] ([[Sverige]])
Der eksisterer i dag to afskrifter af Fårebrevet, det ene på Nationalarkivet i [[Tórshavn]] og det andet på Universitetsbibloteket i [[Lund]] ([[Sverige]])
Foruden at Fårebrevet beskriver datidens samfund er det også en vigtig kilde til forståelse af Middelalderens betalingssystemer. Mange af Fårebrevets bestemmelser har været i kraft helt op til nutiden.
Foruden at Fårebrevet beskriver datidens samfund er det også en vigtig kilde til forståelse af Middelalderens betalingssystemer. Mange af Fårebrevets bestemmelser har været i kraft helt op til nutiden.
I modsætning til [[Færingesaga]]en, (Island) er Fårebrevet sansynligvis skrevet på Færøerne og beskriver bedre datidens færøske samfund.
I modsætning til [[Færingesaga]]en, (Island) er Fårebrevet sansynligvis skrevet på Færøerne og beskriver bedre datidens færøske samfund. Desuden ser man i Fårebrevet det [[færøsk (sprog)|oldfærøske sprog]] adskiller sig allerede lidt fra det oldnordiske med særfærøske begreber.


==Fårebrevets 16 paragraffer==
==Fårebrevets 16 paragraffer==
Linje 25: Linje 25:
# Om fordelingen af hvalflæsk
# Om fordelingen af hvalflæsk
# Om drivgods
# Om drivgods

<gallery>
Billede:Mh 15-f 132 v.jpg|Side 1 i Lund-håndskriften
Billede:Mh 15-f 133 r.jpg|S. 2
Billede:Mh 15-f 133 v.jpg|S. 3
Billede:Mh 15-f 134 r.jpg|S. 4
Billede:Mh 15-f 134 v.jpg|S. 5
Billede:Mh 15-f 135 r.jpg|S. 6
</gallery>






Versionen fra 27. aug. 2005, 14:58

Fil:Mh 15-f 132 v.jpg
Fårebrevet

Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument. Som navnet antyder, handler dokumentet om landbrugsbestemmelser for Færøerne. Brevet er skrevet på oldnordisk.

Fårebrevet er et supplement til den norske yngre gulatingslov (landslov) fra 1274 ved Magnus Lagabøter. Der eksisterer i dag to afskrifter af Fårebrevet, det ene på Nationalarkivet i Tórshavn og det andet på Universitetsbibloteket i Lund (Sverige) Foruden at Fårebrevet beskriver datidens samfund er det også en vigtig kilde til forståelse af Middelalderens betalingssystemer. Mange af Fårebrevets bestemmelser har været i kraft helt op til nutiden. I modsætning til Færingesagaen, (Island) er Fårebrevet sansynligvis skrevet på Færøerne og beskriver bedre datidens færøske samfund. Desuden ser man i Fårebrevet det oldfærøske sprog adskiller sig allerede lidt fra det oldnordiske med særfærøske begreber.

Fårebrevets 16 paragraffer

  1. Regler til at fåreejeren kan bevise ejerskabet inden slagtningen
  2. Om at gå på en fremmed mark
  3. Hvis et får er på en fremmed mark
  4. Om hvordan vilde får tæmmes
  5. Om at mærke fårene. Klarlægning, at ændring af den første mærkning betragtes som tyveri
  6. Om bidske hyrdehunde, erstatningspligt og om antallet af får på en mark
  7. Om hvor lang fristen er ved en advarsel fra myndighederne
  8. Om pligten til at anmelde indtrængning på fremmed mark
  9. Om at tæmme vilde får – 2. del
  10. Om at forpagte land
  11. Om uønskede gæster og fattiges ret
  12. Om vidner
  13. Om beværtningsudgifter
  14. Om etablering og bosætningsret
  15. Om fordelingen af hvalflæsk
  16. Om drivgods


ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.