Library of Congress

38°53′16″N 77°00′14″V

Library of Congress' segl

Library of Congress (Jeffersonbygningen) ved begyndelsen af det 20. århundrede, set fra kongresbygningen og mod sydøst med bydelen Capitol Hill og Pennsylvania Avenue i baggrunden

Library of Congress, Jefferson Building

Library of Congress er USAs faktiske nationalbibliotek og fagbibliotek for USAs lovgivende forsamling, Kongressen. Biblioteket er beliggende i Washington, DC, umiddelbart syd for højesteretsbygningen og ret sydøst for kongresbygningen. Samlingerne omfatter mere end 30 millioner katalogiserede bøger og andet trykt materiale på over 470 sprog, mere end 58 millioner manuskripter og en mængde aviser, film, kort og lydoptagelser. Biblioteket favner vidt: Alt udgivet i USA skal i princippet være der, men man finder også f.eks. nyere norsk kriminallitteratur.

Library of Congress er et af de største biblioteker i verden. I tillæg til den store hovedbygning, opkaldt etter præsident Thomas Jefferson, er der bygget to omtrent lige så store sidebygninger (Adams- og Madisonbygningerne), og der findes også et stort fjernmagasin i Fort Meade nord for Washington. Biblioteket har udviklet sit eget katalogsystem som er blevet organiseret efter hvordan hvordan bogreolerne i magasinerne blev anlagt. Systemet er i brug ved universiteter og lignende over hele USA, men på offentlige biblioteker er det Deweysystemet som regerer.

Historie

Biblioteket blev grundlagt som forskningsbibliotek for den amerikanske kongres den 24. april 1800, efter at præsident John Adams flyttede landets regeringssæde fra Philadelphia til Washington. Siden 1802 har forvaltningen af biblioteket været varetaget af United States Congress Joint Committee on the Library.

Der blev stillet 5.000 $ til rådighed for anskaffelse af bøger til kongressens brug og for indretning af passende omgivelser i Capitolbygningen. Bibliotekets samlinger var vokset til ca. 3.000 bind da de i 1814 blev flammernes bytte da briterne indtog Washington.

Derefter tilbød Thomas Jefferson kongressen at købe hans eget privatbibliotek som en erstatning. Hans samling var over halvtreds år kommet op på næsten 6.500 bøger om filosofi, litteratur og videnskab på forskellige sprog. Denne mangfoldighed sprængte rammene for det som oprindelig var tanken med kongresbiblioteket. Alligevel vedtog kongressen at købe samlingen for 24.000 $. Og Jeffersons overbevisning om at alle emner kunne vise sig af interesse for den amerikanske lovgivende forsamling fik fodfæste.

Den 24. december 1851 ødelagde en brand 35.000 bøger og andre genstande, blandt andet et originalportræt af Christofer Columbus.

Læsesalen i Jeffersonbygningen

Senere fik biblioteket rolle som pligtafleveringsbibliotek; den som ville have sine værker ophavsretsligt beskyttet måtte aflevere to gratiseksemplarer til Library of Congress. Men da det amerikanske patentkontor overtog denne rolle i 1859 og en ny brand ødelagde to tredjedele af den daværende bestand kom biblioteket i alvorlig pengenød. Ainsworth Rand Spofford vandt i 1864 Copyright Deposit-rollen tilbage for biblioteket, og sikrede en jævn finansiering fra landets to politiske partier.

Efterhånden opstod specialsamlinger. Den russiske samling har som rygrad et privatbibliotek på ca. 100.000 bind oprinneligt opbygget af G.V. Jidin i Krasnojarsk som kom til USA i 1906.

Brugerne

Kongresbibliotekets Gutenbergbibel

Biblioteket er åbent for publikum i forskningsøjemed såfremt de har fået udstedt The Reader Identification Card. Ankomsten er gennem en lille og uanseelig dør på Jeffersonbygningens bagside; hovedindgangen bruges fortrinsvis til udstillingsrum og kontorer. Man har da adgang til at bestille bøger som kan læses i den storslåede centrale læsesal i Jeffersonbygningen eller i specialiserede læserum som African and Middle Eastern Reading Room, Asian Reading Room, European Reading Room, Hispanic Reading Room og Rare Books and Special Collections Reading Room - det sidste for det som er Nordamerikas største samling af sjældne bøger. I nogle tilfælde tildeles egne alkover eller personlige reservationshylder.

Kun kongresmedlemmer, højesteretsdommere og visse andre regeringstjenestemænd kan få bøger med til hjemlån.

Udstillinger, forelæsninger

Biblioteket har en række faste og vekslende udstillinger af høj kvalitet, og forestår også åbne forelæsninger som ofte tilbydes gratis i sin helhed som web-TV på bibliotekets internetsider. Et klenodie som er permanent udstillet i Jeffersonbygningen er et pragteksemplar af Gutenbergbibelen.

De tre hovedbygninger

Indgangshallen til Jeffersonbygningen

I 1886 blev det besluttet at bygge Thomas Jefferson Building og bygningen blev taget i brug 1. november 1897. Den havde ikke noget andet navn end Kongresbiblioteksbygningen før den i juni 1980 blev opkaldt efter præsident Thomas Jefferson. Bygningen blev rejst i italiensk renæssancestil. Den pragtfulde indgangshal er af marmor. Hovedlæsesalen har en imponerende kuppel som kan minde om Pantheon i Rom men som er rigt udsmykket og bemalet. Bygningens specielle læsesale er også overdådigt udsmykket, ikke mindst det asiatiske læserum, og Jefferson Building har desuden en koncertsal.

John Adams Building blev færdig i 1938 og har i dag bogmagasinet og en anden stor læsesal. Arkitekturen har elementer fra jugendstil.

James Madison Memorial Building (1980) er en stor men nøgtern bygning på seks etager med tidsskriftsafdelingen, forvaltningen, dataafdelinger og forskellige specialafdelinger.

Bygningerne er knyttet sammen med underjordiske tunneler hvor der også er cafeteria og kaffebar. Bygningerne er fast arbejdsplads for mere end 4.000 medarbejdere, deriblandt professionelle bibliotekarer og videnskabsfolk indenfor mange områder. Store bogmagasiner ligger nord for Washington D.C.

Kongresbibliotekarer

En fontæne foran hovedindgangen til Jeffersonbygningen

Lederen af Library of Congress, med titlen Librarian of Congress, bliver utnævnt af den amerikanske præsident og tiltræder efter godkendelse fra Senatet. Biblioteket har haft følgende kongresbibliotekarer:

• John James Beckley (1802–1807)
• Patrick Magruder (1807–1815)
• George Watterston (1815–1829)
• John Silva Meehan (1829–1861)
• John Gould Stephenson (1861–1864)
• Ainsworth Rand Spofford (1864–1897)
• John Russell Young (1897–1899)
• Herbert Putnam (1899–1939)
• Archibald MacLeish (1939–1944)
• Luther H. Evans (1945–1953)
• Lawrence Quincy Mumford (1954–1974)
• Daniel J. Boorstin (1975–1987)
• James Hadley Billington (1987–)

Litteratur

• John Y. Cole (Hrsg.): Encyclopedia of The Library of Congress. Washington D.C. 2004. ISBN 0-89059-971-8

Eksternt link

• Library of Congress' website (engelsk)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Library of Congress