Urd, Verdande og Skuld: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m typo + linkfix
m Bot: Converting bare references, using ref names to avoid duplicates, see FAQ; kosmetiske ændringer
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Nornsweaving.jpg|thumb|200px|Nornerne væver skæbnens tråde, af [[Arthur Rackham]] (1912)]]
[[Fil:Nornsweaving.jpg|thumb|200px|Nornerne væver skæbnens tråde, af [[Arthur Rackham]] (1912)]]
'''Urd, Verdande og Skuld''' ([[norrønt]]: '''Urðr, Verðandi ok Skuld''') er i [[nordisk mytologi]] et kollektiv af [[Tal i nordisk kultur|tre]] [[skæbnegudinde, Verdande og Skuld|skæbnegudinde]]r, også kaldet [[norne]]r. De sidder i [[Asgård]]under [[Axis mundi|verdenstræet]] [[Yggdrasil]] ved [[Urds brønd]] og spinder de levendes livstråde og klipper dem til.
'''Urd, Verdande og Skuld''' ([[norrønt]]: '''Urðr, Verðandi ok Skuld''') er i [[nordisk mytologi]] et kollektiv af [[Tal i nordisk kultur|tre]] [[skæbnegudinde, Verdande og Skuld|skæbnegudinder]], også kaldet [[norne]]r. De sidder i [[Asgård]]under [[Axis mundi|verdenstræet]] [[Yggdrasil]] ved [[Urds brønd]] og spinder de levendes livstråde og klipper dem til.


==Skriftlige kilder==
== Skriftlige kilder ==
I det islandske eddadigt [[Vølvens Spådom|Völuspá]] fortælles det hvordan de tre norner kom til gudernes bolig, ligesom deres centrale rolle som skæbnegudinder kort beskrives:
I det islandske eddadigt [[Vølvens Spådom|Völuspá]] fortælles det hvordan de tre norner kom til gudernes bolig, ligesom deres centrale rolle som skæbnegudinder kort beskrives:
{|
{|
Linje 34: Linje 34:
De tre norner omtales også i [[Snorre Sturlason]]s ''[[Gylfaginning]]''.
De tre norner omtales også i [[Snorre Sturlason]]s ''[[Gylfaginning]]''.


==Etymologi og betydning==
== Etymologi og betydning ==
Traditionelt er navnene Urd, Verdande og Skuld, blevet oversat til ''fortid, nutid og fremtid'', hvilket dog sandsynligvis ikke dækker betydningen komplet.<ref>Steinsland (2005) s. 249</ref> Nogle forskere mener imidlertid, at der ikke findes noget i den nordiske mytologi, som understøtter det forhold, at de tre norner hver især var knyttet til enten fortiden, fremtiden eller nutiden. I stedet er det blevet foreslået, at de tilsammen snarere repræsenterede ''skæbnen'' som var tæt forbundet med tidens gang.<ref name="nordisk">The article ''[http://runeberg.org/nfbs/0792.html Nornor]'' i ''[[Nordisk familjebok]]'' (1913).</ref>
Traditionelt er navnene Urd, Verdande og Skuld, blevet oversat til ''fortid, nutid og fremtid'', hvilket dog sandsynligvis ikke dækker betydningen komplet.<ref name=autogenerated1>Steinsland (2005) s. 249</ref> Nogle forskere mener imidlertid, at der ikke findes noget i den nordiske mytologi, som understøtter det forhold, at de tre norner hver især var knyttet til enten fortiden, fremtiden eller nutiden. I stedet er det blevet foreslået, at de tilsammen snarere repræsenterede ''skæbnen'' som var tæt forbundet med tidens gang.<ref name="nordisk">The article ''[http://runeberg.org/nfbs/0792.html Nornor]'' i ''[[Nordisk familjebok]]'' (1913).</ref>


''Urðr'' er beslægtet med det [[angelsaksisk]]e begreb ''[[Wyrd]]'' (og igen med det moderne [[engelsk (sprog)|engelske]] ord ''Weird''). Begrebet ''wyrd'' er en ækvivalent til det nordiske [[Skæbne i nordisk kultur|skæbnebegreb]], dvs. at Urd i realiteten betyder "skæbne".<ref>Steinsland (2005) s. 249</ref> Navnene ''Urðr'' og ''Verðandi'' er begge afledt af det norrøne verbum ''verða'', "at være/blive til".<ref name="Svensk Etymologisk Ordbok">[http://runeberg.org/svetym Svensk Etymologisk Ordbok.]</ref> Mens ''Urðr'' stammer fra perfektum (dvs. "det der var/blev til el. snarere skete "), så stammer ''Verðandi'' fra præsens (dvs. "det der sker"). Formen kendes fra ældre moderne dansk "vorde", og er beslægtet med [[nederlandsk (sprog)| nederlandsk]] ''worden'' og [[tysk (sprog)|tysk]] ''werden''
''Urðr'' er beslægtet med det [[angelsaksisk]]e begreb ''[[Wyrd]]'' (og igen med det moderne [[engelsk (sprog)|engelske]] ord ''Weird''). Begrebet ''wyrd'' er en ækvivalent til det nordiske [[Skæbne i nordisk kultur|skæbnebegreb]], dvs. at Urd i realiteten betyder "skæbne".<ref name=autogenerated1 /> Navnene ''Urðr'' og ''Verðandi'' er begge afledt af det norrøne verbum ''verða'', "at være/blive til".<ref name="Svensk Etymologisk Ordbok">[http://runeberg.org/svetym Svensk Etymologisk Ordbok.]</ref> Mens ''Urðr'' stammer fra perfektum (dvs. "det der var/blev til el. snarere skete "), så stammer ''Verðandi'' fra præsens (dvs. "det der sker"). Formen kendes fra ældre moderne dansk "vorde", og er beslægtet med [[nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] ''worden'' og [[tysk (sprog)|tysk]] ''werden''


''Skuld'' kan være en afledning af [[verbum|verbet]] ''skole/skulle'' i futurum (dvs. det der "skal (ske/være)");<ref name="nordisk"/><ref name="Online Etymology Dictionary">[http://www.etymonline.com/index.php?term=shall Shall] i Online Etymology Dictionary</ref><ref name="Svensk Etymologisk Ordbok"/> Et andet forslag er en oversættelse til "skyld", dvs. i relation til gæld.<ref name=ORCHARD151>Orchard (1997:151).</ref>
''Skuld'' kan være en afledning af [[verbum|verbet]] ''skole/skulle'' i futurum (dvs. det der "skal (ske/være)");<ref name="nordisk"/><ref name="Online Etymology Dictionary">[http://www.etymonline.com/index.php?term=shall Shall] i Online Etymology Dictionary</ref><ref name="Svensk Etymologisk Ordbok"/> Et andet forslag er en oversættelse til "skyld", dvs. i relation til gæld.<ref name=ORCHARD151>Orchard (1997:151).</ref>
Linje 44: Linje 44:
{{reflist}}
{{reflist}}


==Litteratur==
== Litteratur ==
* Orchard, Andy (1997). ''Dictionary of Norse Myth and Legend''. [[Orion Publishing Group|Cassell]]. ISBN 0 304 34520 2
* Orchard, Andy (1997). ''Dictionary of Norse Myth and Legend''. [[Orion Publishing Group|Cassell]]. ISBN 0 304 34520 2
* [[Gro Steinsland|Steinsland, Gro]] (2005); ''Norrøn religion : myter, riter, samfunn'', Oslo: Pax forlag. ISBN 978-82-530-2607-7
* [[Gro Steinsland|Steinsland, Gro]] (2005); ''Norrøn religion : myter, riter, samfunn'', Oslo: Pax forlag. ISBN 978-82-530-2607-7

Versionen fra 19. nov. 2009, 16:55

Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912)

Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner. De sidder i Asgårdunder verdenstræet Yggdrasil ved Urds brønd og spinder de levendes livstråde og klipper dem til.

Skriftlige kilder

I det islandske eddadigt Völuspá fortælles det hvordan de tre norner kom til gudernes bolig, ligesom deres centrale rolle som skæbnegudinder kort beskrives:

Þaðan koma meyjar
margs vitandi
þrjár, ór þeim sal
er und þolli stendr;
Urð hétu eina,
aðra Verðandi,
skáru á skíði,
Skuld ina þriðju;
þær lög lögðu,
þær líf kuru
alda börnum,
örlög seggja.[1]
Deden komme Møer,
de meget vidende
tre fra Salen
dybt under Stammen.;
Urd nævntes den ene,
den anden Verdande,
naar Runer ristes.
Skuld kaldes den tredje,
Love de lagde,
Liv de bestemte
for Slægternes Börn
og Heltenes Skæbne.[2]

De tre norner omtales også i Snorre Sturlasons Gylfaginning.

Etymologi og betydning

Traditionelt er navnene Urd, Verdande og Skuld, blevet oversat til fortid, nutid og fremtid, hvilket dog sandsynligvis ikke dækker betydningen komplet.[3] Nogle forskere mener imidlertid, at der ikke findes noget i den nordiske mytologi, som understøtter det forhold, at de tre norner hver især var knyttet til enten fortiden, fremtiden eller nutiden. I stedet er det blevet foreslået, at de tilsammen snarere repræsenterede skæbnen som var tæt forbundet med tidens gang.[4]

Urðr er beslægtet med det angelsaksiske begreb Wyrd (og igen med det moderne engelske ord Weird). Begrebet wyrd er en ækvivalent til det nordiske skæbnebegreb, dvs. at Urd i realiteten betyder "skæbne".[3] Navnene Urðr og Verðandi er begge afledt af det norrøne verbum verða, "at være/blive til".[5] Mens Urðr stammer fra perfektum (dvs. "det der var/blev til el. snarere skete "), så stammer Verðandi fra præsens (dvs. "det der sker"). Formen kendes fra ældre moderne dansk "vorde", og er beslægtet med nederlandsk worden og tysk werden

Skuld kan være en afledning af verbet skole/skulle i futurum (dvs. det der "skal (ske/være)");[4][6][5] Et andet forslag er en oversættelse til "skyld", dvs. i relation til gæld.[7]

Referencer

  1. ^ Völuspá, normaliseret af Guðni Jónsson
  2. ^ Vølvens Spådom, oversat af H.G. Møller
  3. ^ a b Steinsland (2005) s. 249
  4. ^ a b The article Nornor i Nordisk familjebok (1913).
  5. ^ a b Svensk Etymologisk Ordbok.
  6. ^ Shall i Online Etymology Dictionary
  7. ^ Orchard (1997:151).

Litteratur