Homer: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} i forbindelse med skift af layout af standardskabelonen - fjern denne ændring, hvis fladt layout ser bedre ud
m robot Tilføjer: yo:Homer
Linje 156: Linje 156:
[[vo:Homeros]]
[[vo:Homeros]]
[[war:Homer]]
[[war:Homer]]
[[yo:Homer]]
[[zh:荷马]]
[[zh:荷马]]
[[zh-min-nan:Homeros]]
[[zh-min-nan:Homeros]]

Versionen fra 29. nov. 2009, 00:29

Denne artikel omhandler den græske digter Homer. For andre betydninger af Homer, se Homer (flertydig).
Ny Carlsberg Glyptotek:Homer

Homer (Græsk Homēros / Ὅμηρος) var en tidlig græsk digter, som traditionen tillægger de to epos Iliaden og Odysseen og de homeriske hymner.

Personen

Det er imidlertid usikkert, om han overhovedet er en historisk person, og om han i så fald har skrevet disse epos eller i det mindste ét af dem, eller om han blot er den, der i sidste ende samlede dem og skrev dem ned. Nogle forskere tror, at der fandtes en historiske Homer i det 8. århundrede f.Kr., mens andre forskere mener, at digtene er opstået ud af en mundtlig tradition båret af såkaldte rapsoder og først blev skrevet ned senere, måske på ordre fra Athens hersker Peisistratos for at sikre dem for eftertiden.

Den blinde Homer (William-Adolphe Bouguereau, 1874).

Traditionen vil vide, at Homer var blind. I den hymnen til Apollon, som man i oldtiden tillagde Homer, bliver digteren beskrevet som "en blind mand", der "bor på det klipperige Chios". Blindhed er dog et typisk træk for vismænd og digtere i traditionen (jf. også Stesichoros).

I oldtiden var der adskillige byer, der hævdede at være Homers hjemby. Den geografiske horisont i Iliaden tyder dog på, at eposset er opstået et sted i det vestlige Lilleasien. Sproget i digtene er den ioniske dialekt, der netop blev talt i Lilleasien - godt fyldt op med arkaiske og æoliske ord og former.

Troja

Iliaden er den vigtigste kilde til den trojanske krig og Troja og inspirerede eventyreren Heinrich Schliemann til i slutningen af det 19. århundrede at finde det historiske Troja i det nordvestlige Lilleasien.

Siden har de hittitiske kilder bekræftet, at der fandtes en betydningsfuld stat ved navn Wiluša (Homer bruger navnet Ilion / Ἴλιον, egtl. *Wilion / Fίλιον), og at grækerne, Ahhiyawa (Homer kalder dem bl.a. Achaioi / Ἀχαιοί) spillede en rolle i det vestlige Lilleasien på denne tid.

Litteratur

På dansk

  • Per Krarup, Homer og det homeriske Spørgsmaal, København: Gyldendal 1945.
  • Minna Skafte-Jensen, Homer og hans tilhørere: Iliaden og Odysseen, København: Gyldendal 1992.
  • Giuseppe Torresin, Homer, Hjørring: Klassikerforeningen 1989.

På andre sprog

  • Joachim Latacz, Troia und Homer. Der Weg zur Lösung eines alten Rätsels, München: Koehler & Amelang 2001, 2. udgave München: Piper Verlag 2003.
  • Pierre Vidal-Naquet: Le monde d'Homère, Perrin, 2000.
  • Louis Bardollet: Les Mythes, les dieux et l'homme. Essai sur la poésie homérique: Belles Lettres, coll. « Vérité des mythes », 1997 ;
  • Pierre Chantraine, Grammaire homérique, Klincksieck, coll. « Tradition de l'humanisme », t. I et II, 2002 ;
  • Gregory Nagy, Homeric Questions, Austin: University of Texas Press 1996.
  • Minna Skafte-Jensen, The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory, Copenhagen: Museum Tusculanum 1980. Minna Skafte Jensen

Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA

Skabelon:Link FA

Skabelon:Link FA

Wikimedia Commons har medier relateret til: