Kalmar län: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: fa:استان کالمار
m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud
Linje 53: Linje 53:
{{Kalmar län}}
{{Kalmar län}}
{{Svenske län}}
{{Svenske län}}
{{Commonscat|Kalmar}}
{{Commonskat|Kalmar}}
{{DEFAULTSORT:Kalmar læn}}
{{DEFAULTSORT:Kalmar læn}}



Versionen fra 30. nov. 2009, 00:19

Kalmar län
Beliggenhed Våbenskjold
Administrationscentrum Kalmar
Landskap: Småland
Öland
Areal: 11.171 km²
Befolkning: 236.501 (1999)
Befolkningstæthed: 21,2
Kommuner i Kalmar län

Kalmar län er et svensk län (amt), som omfatter den østlige del af Småland samt Öland. Det grænser til Blekinge län, Kronobergs län og Östergötlands län. Residensby er Kalmar.

Kalmar län blev dannet ved länsinddelingen i 1634, men fik ikke sine nuværende grænser før i 1700-tallet. Kritikere mener at länet er en kunstigt fremstillet region uden et naturligt sammenhold, på grund af det lave indbyggertal og det store areal. Frem til 1970 var länet desuden opdelt i to halvdele, Kalmar läns nordlige landsting med Västervik som hovedby og Kalmar läns sydlige landsting med Kalmar som hovedby, og med Kalmar som hovedby for hele Kalmar län med länsstyrelse og landshøvding. Årsagen til opdelingen skyldes indbyggertallet og størrelsen, samt spændinger mellem Kalmar og Västervik om hvilken af byerne der havde den førende havn i Småland. Desuden var der i den nordlige del af länet tradition for at have kontakter i Östergötland, da den del af länet hører under Linköpings stift. Den sydlige del med Kalmar hører under Växjö stift og orienterede sig mere mod syd. Følgen blev at der var forskellige rigsdagslister i länets to dele, og hhv. nordlig og sydlig orientering. I dag lever splittelsen videre i dialekten, hvor dialekterne i det nordlige Kalmar län er præget af östgötsk mens den sydlige del er har en mere "kalmaitisk" dialekt.

Länet var længe fattigt, også i sammenligning med resten af Småland, og det blev kun svagt og sent industrialiseret. I 1880 boede der 245.000 mennesker i Kalmar län, et befolkningstal som endnu ikke er overgået (i 2005 boede der cirka 234.000 i hele länet). Kalmar var en vigtig grænseby frem til Skåneland blev svensk i 1658. Öland var frem til 1800-tallet kronopark under kronen og præget af ulønsomme småbrug, emigration og fattigdom. Frem til indvielsen af Ölandsbron i 1972 var Öland på vej mod fuldstændig affolkning, men det er siden lykkedes at anvende broen til at udbygge forstæder til Kalmar, så som Färjestaden, Borgholm og Mörbylånga.

Länet oplever som Norrlandslänet en stor affolkning til fordel for andre landsdele. Det er især det nordlige Kalmar län og skovbygderne i den vestlige del, som har mærket den kraftige befolkningstilbagegang. De områder det er gået bedre for er primært Kalmarsletten og det midterste Öland, men disse områders begrænsede ekspansion kan ikke kompensere for länets nedgang i befolkningstallet.

Erhvervslivet er i hovedsagen præget af håndværk, mindre virksomheder, skovbrug og noget jordbrug langs større vandløb, med tilhørende industrier knyttet til disse erhverv. Der er også tungere industri som Scania og Oskarshamn kernekraftværk.

Større byer

De ti største byer i Kalmar län, sorteret efter indbyggertal:

# Byområde Befolkning
1 Kalmar 35.170
2 Västervik 20.694
3 Oskarshamn 17.143
4 Nybro 12.598
5 Vimmerby 7.827
6 Lindsdal 5.520
7 Hultsfred 5.305
8 Emmaboda 4.968
9 Mönsterås 4.744
10 Färjestaden 4.636

Indbyggertal pr. 31. december 2005, Statistiska centralbyrån (SCB).

Wikimedia Commons har medier relateret til: