Forskel mellem versioner af "Døbefont"

Spring til navigation Spring til søgning
27 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
Skift til smallere skabelon; kosmetiske ændringer
m (robot Tilføjer: it:Fonte battesimale)
m (Skift til smallere skabelon; kosmetiske ændringer)
[[BilledeFil:Døbefont Stilling Kirke.jpg|thumb|250px|Granitdøbefont i [[Stilling Kirke]] ved [[Skanderborg]]]]
[[BilledeFil:Gotland-Hamra kyrka 07.jpg|thumb|250px|Døbefonten i [[Hamra kyrka]] på [[Gotland]]. Den er anbragt på et podium og bemalet, som det formodentlig også oprindelig har været tilfældet i flertallet af danske kirker.]]
En '''døbefont''' (latin ''fons'', kilde) er en kumme til brug ved [[barnedåb]] i kirken.
[[Dåb]]en skulle oprindelig foregå som en fuldstændig neddypning, og derfor var de ældste døbebrønde
 
I Danmark, hvor næsten alle landsbykirker har en døbefont fra [[Valdemarerne|Valdemarstiden]], og hvor den som regel er af [[granit]], er de forskellige fra landsdel til landsdel. [[Mouritz Mackeprang]] behandling af de danske døbefonte fra [[1941]] er stadig standardværket om emnet, og her opregnes 1494 middelalderlige fonte, hvilket svarer til 86% af døbefontene i de danske landsbykirker. Mackeprangs opdelte dem i følgende typer:
* [[Sjælland]]ske typer:
** Slagelsestypen
** Roskildetypen
** Kalundborgtypen
 
* [[Fyn]]ske og [[Lolland]]-[[Falster]]ske typer:
** Højbytypen
** Vindingetypen
** Storebæltstypen
** Den sydfynske type
** Den midtfynske type
** Lillebæltstypen
** Kapitælgruppen
** Arkadetypen
** Løvegruppen
 
* [[Jylland|Jyske]] typer:
** Den vestjyske type
** Løvefonte
** Djurslandstypen
** Arkadetypen
 
* Importerede fonte:
** [[Skåne]] (import til det nuværende Danmark, men Skåne var i middelalderen og længe efter en del af Danmark)
** [[Belgien]] og [[Tyskland|Nordvestyskland]]
** [[Gotland]]
 
[[Skåne]] har mange døbefonte af [[Sandsten|sand-]] eller [[Kalk (mineral)|kalksten]], der er rigt smykkede med figurlige scener. Omkring år [[1300]] blev døbefonte af [[Gotland|gullandsk]] kalksten i en periode almindelige over hele landet. Men så var markedet mættet, og yngre døbefonte er forholdsvis sjældne.
 
Karakteristisk for [[renæssance]]- og [[barok]]tidens udstyr er ''[[Fontehimmel|fontehatte]]'' eller himle af træ, der nu jævnligt forekommer. En vigtig nyhed var det også, at man lagde [[dåbsfad]]e over kummerne, da man nu holdt op med at dyppe barnet ned i vandet og nøjedes med at hælde vand over dets hoved. Det var en skik, der i [[reformationen|reformationstiden]] omtales som en dårlig nyhed i storbyerne. Omkring år [[1600]] fik næsten alle danske kirker et dåbsfad. Man brugte pyntefade af [[messing]], som også brugtes i hjemmene.
* Først især Nürnbergfade, der var hamret i form og med fremstillinger af [[Mariæ Bebudelse]], det [[habsburg]]ske våben eller andre relieffer, omgivet af bogstavrækker, der oftest var meningsløse, samt af springende dyr.
* Ca. [[1650]] blev hånddrevne messingfade af [[nederland]]sk eller dansk fremstilling almindelige.
 
I [[barok]]tiden fik døbefontene nogle gange form som en svævende figur, der bar fadet. [[Bertel Thorvaldsen]] har formet døbefonten i [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] i [[København]] som en muslingeskal, båret af en værdigt knælende engel.
 
== Litteratur ==
* Ulla Kjær og Hans Krongaard Kristensen: "Fromhedslivet" i [[Else Roesdahl]] (red.): ''Dagligliv i Danmarks middelalder – en arkæologisk kulturhistorie'', Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5, s. 288-323
* Mouritz Mackeprang: ''Danmarks middelalderlige døbefonte'', København 1941 (2. udgave, Forlaget Hikuin:Højbjerg 2003 ISBN 87-90814-23-1)
* [[Olaf Olsen]]: "Rumindretningen i romanske landsbykirker" i ''[[Kirkehistoriske Samlinger]]'' 1967, s. 235-257
{{Commons2Commonsbilleder|Baptismal fonts}}
 
[[Kategori:Kirkeligt interiør]]
60.454

redigeringer

Navigationsmenu