Den Europæiske Unions Domstol: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Wegge (diskussion | bidrag)
m flyttede EF-domstolen til EU-domstolen over en omdirigering: Med Lissabontraktatens ikrafttræden, har domstolen fået nyt navn
Wegge (diskussion | bidrag)
m Akronymopdatering efter Lissabontraktaten
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Europäischer Gerichtshof.jpg|thumb|300px|right|EF-domstolen i Luxembourg]]
[[Fil:Europäischer Gerichtshof.jpg|thumb|300px|right|EU-domstolen i Luxembourg]]
'''EF-domstolen''' er [[EU]]'s domstol og dermed den dømmende magt i sager som vedrører EU's love, men ikke nationale love, hvor hvert medlem har sit eget retssystem.
'''EU-domstolen''' er [[EU]]'s domstol og dermed den dømmende magt i sager som vedrører EU's love, men ikke nationale love, hvor hvert medlem har sit eget retssystem.
Den sikrer at love gældende for hele unionen bliver fortolket og implementeret på samme måde over hele EU. Dette for at undgå at nationale retsinstanser fortolker den samme lovgivning på forskellig måde. Dens beslutninger er bindende, sikrende at medlemsstater og institutioner følger loven. For eksempel hvis en stat ikke implementerer et direktiv eller kommissionen handler på områder, som det ikke har magt til. Retten kan også afgøre retslige disputter mellem stater, institutioner, virksomheder og individer.
Den sikrer at love gældende for hele unionen bliver fortolket og implementeret på samme måde over hele EU. Dette for at undgå at nationale retsinstanser fortolker den samme lovgivning på forskellig måde. Dens beslutninger er bindende, sikrende at medlemsstater og institutioner følger loven. For eksempel hvis en stat ikke implementerer et direktiv eller kommissionen handler på områder, som det ikke har magt til. Retten kan også afgøre retslige disputter mellem stater, institutioner, virksomheder og individer.


Domstolens navn skyldes, at dens kompetenceområde er det Europæiske Fællesmarked.Domstolen, der blev oprettet i [[1952]], er beliggende i [[Luxembourg (by)|Luxembourg]].
Domstolens navn skyldes, at dens kompetenceområde er det Europæiske Fællesmarked.Domstolen, der blev oprettet i [[1952]], er beliggende i [[Luxembourg (by)|Luxembourg]].


EF-domstolen behandler følgende type sager:
EU-domstolen behandler følgende type sager:
* Præjudicielle spørgsmål fra domstole i medlemslandene (TEF artikel 234)
* Præjudicielle spørgsmål fra domstole i medlemslandene (TEF artikel 234)
* Traktatbrudssager (TEF artikel 227)
* Traktatbrudssager (TEF artikel 227)
Linje 12: Linje 12:
* Erstatningssager (TEF artikel 235)
* Erstatningssager (TEF artikel 235)


EF-domstolen har én [[dommer]] pr. medlemsstat, pr. [[1. januar]] [[2007]] var der 27 dommere. Dommere og generaladvokater udvælges af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genvalg, og dommerne vælger en præsident i blandt sig for en treårig periode, jf. TEF artikel 223.
EU-domstolen har én [[dommer]] pr. medlemsstat, pr. [[1. januar]] [[2007]] var der 27 dommere. Dommere og generaladvokater udvælges af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genvalg, og dommerne vælger en præsident i blandt sig for en treårig periode, jf. TEF artikel 223.
<!-- [[Billede:Vassilios Skouris ECJ.jpg|thumb|left|175px|[[Vassilios Skouris]], den nuværende præsident]] -->
<!-- [[Billede:Vassilios Skouris ECJ.jpg|thumb|left|175px|[[Vassilios Skouris]], den nuværende præsident]] -->
{| border=0 cellpadding=2 cellspacing=2 width=60%
{| border=0 cellpadding=2 cellspacing=2 width=60%
Linje 69: Linje 69:
Sager kan anlægges af [[Europa-Kommissionen|Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber]], [[Europa-Parlamentet]], [[Rådet for Den Europæiske Union]], medlemsstater, disses domstole eller af fysiske eller [[juridisk person|juridiske personer]]. Det er dog ikke alle typer af sager, der kan anlægges af alle ovennævnte.
Sager kan anlægges af [[Europa-Kommissionen|Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber]], [[Europa-Parlamentet]], [[Rådet for Den Europæiske Union]], medlemsstater, disses domstole eller af fysiske eller [[juridisk person|juridiske personer]]. Det er dog ikke alle typer af sager, der kan anlægges af alle ovennævnte.


EF-domstolen har siden [[1989]] bestået af to instanser; Domstolen og [[Retten i Første Instans]]. Sidstnævnte blev indført for at aflaste Domstolen grundet et stigende antal sager. Retten i første instans har ligeledes én dommer pr. medlemsstat, men ingen faste generaladvokater.
EU-domstolen har siden [[1989]] bestået af to instanser; Domstolen og [[Retten i Første Instans]]. Sidstnævnte blev indført for at aflaste Domstolen grundet et stigende antal sager. Retten i første instans har ligeledes én dommer pr. medlemsstat, men ingen faste generaladvokater.


Den danske dommer ved EF-domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar 2006.
Den danske dommer ved EU-domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar 2006.


Der har været flere sager vedrørende [[Danmark]] ved EF-domstolen.
Der har været flere sager vedrørende [[Danmark]] ved EU-domstolen.


EF-domstolen er én af EU's fem institutioner. De øvrige er [[Europa-Parlamentet]], [[Europa-Kommissionen|Kommissionen]], [[Rådet for Den Europæiske Union]] og [[Revisionsretten]].
EU-domstolen er én af EU's fem institutioner. De øvrige er [[Europa-Parlamentet]], [[Europa-Kommissionen|Kommissionen]], [[Rådet for Den Europæiske Union]] og [[Revisionsretten]].


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|European Court of Justice}}
{{Commonskat|European Court of Justice}}
* [http://www.euo.dk/fakta/institutioner/domstolen/ Folketingets EU-oplysning om EF-domstolen]
* [http://www.euo.dk/fakta/institutioner/domstolen/ Folketingets EU-oplysning om EU-domstolen]


{{EU's institutioner}}
{{EU's institutioner}}

Versionen fra 2. dec. 2009, 22:38

Fil:Europäischer Gerichtshof.jpg
EU-domstolen i Luxembourg

EU-domstolen er EU's domstol og dermed den dømmende magt i sager som vedrører EU's love, men ikke nationale love, hvor hvert medlem har sit eget retssystem. Den sikrer at love gældende for hele unionen bliver fortolket og implementeret på samme måde over hele EU. Dette for at undgå at nationale retsinstanser fortolker den samme lovgivning på forskellig måde. Dens beslutninger er bindende, sikrende at medlemsstater og institutioner følger loven. For eksempel hvis en stat ikke implementerer et direktiv eller kommissionen handler på områder, som det ikke har magt til. Retten kan også afgøre retslige disputter mellem stater, institutioner, virksomheder og individer.

Domstolens navn skyldes, at dens kompetenceområde er det Europæiske Fællesmarked.Domstolen, der blev oprettet i 1952, er beliggende i Luxembourg.

EU-domstolen behandler følgende type sager:

  • Præjudicielle spørgsmål fra domstole i medlemslandene (TEF artikel 234)
  • Traktatbrudssager (TEF artikel 227)
  • Annullationssøgsmål (TEF artikel 230)
  • Passivitetssager (TEF artikel 232)
  • Erstatningssager (TEF artikel 235)

EU-domstolen har én dommer pr. medlemsstat, pr. 1. januar 2007 var der 27 dommere. Dommere og generaladvokater udvælges af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genvalg, og dommerne vælger en præsident i blandt sig for en treårig periode, jf. TEF artikel 223.

Periode Præsident Land
1952–1958 Massimo Pilotti Italien Italien
1958–1964 Andreas Matthias Donner Holland Holland
1964–1967 Charles Léon Hammes Luxembourg Luxembourg
1967–1976 Robert Lecourt Frankrig Frankrig
1976–1980 Hans Kutscher Tyskland Tyskland
1980–1984 Josse Mertens de Wilmars Belgien Belgien
1984–1988 John Mackenzie-Stuart Storbritannien Storbritannien
1988–1994 Ole Due Danmark Danmark
1994–2003 Gil Carlos Rodriguez Iglesias Spanien Spanien
2003–nuværende Vassilios Skouris Grækenland Grækenland
Source: "The Presidents of the Court of Justice". European NAvigator. Hentet 2007-07-13. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)


Disse kan afgøre sager i afdelinger af tre, fem eller tretten dommere eller i plenum (alle) alt efter sagens vigtighed. Dommerne skal være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres egen medlemsstats interesser. Sagerne afgøres ved en afstemning blandt dommerne, som ikke bliver offentliggjort. Dette er en vigtig garanti for dommernes uafhængighed, idet man undgår, at regeringerne, der udpeger dommerne, får indirekte indflydelse på sagers udfald ved ikke at genvælge dommere, der stemmer til ulempe for sin medlemsstat.

Dommerne bistås af et otte generaladvokater, der uafhængigt og upartisk skal komme med begrundede forslag til afgørelsen af sagerne, jf. TEF artikel 222.

Sager kan anlægges af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, medlemsstater, disses domstole eller af fysiske eller juridiske personer. Det er dog ikke alle typer af sager, der kan anlægges af alle ovennævnte.

EU-domstolen har siden 1989 bestået af to instanser; Domstolen og Retten i Første Instans. Sidstnævnte blev indført for at aflaste Domstolen grundet et stigende antal sager. Retten i første instans har ligeledes én dommer pr. medlemsstat, men ingen faste generaladvokater.

Den danske dommer ved EU-domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar 2006.

Der har været flere sager vedrørende Danmark ved EU-domstolen.

EU-domstolen er én af EU's fem institutioner. De øvrige er Europa-Parlamentet, Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Revisionsretten.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: