Troels G. Jørgensen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 20: Linje 20:
[[Kategori:Historikere fra Danmark]]
[[Kategori:Historikere fra Danmark]]
[[Kategori:Forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Landsdommere fra Danmark]]

Versionen fra 5. dec. 2009, 07:52

Troels Georg Jørgensen (22. februar 1874 - 23. december 1970) var en dansk jurist, højesteretsdommer og retshistoriker.

Troels G. Jørgensen var søn af historikeren A.D. Jørgensen, og blev cand. jur. i 1897. Han blev dr. jur. i 1905. Samme år blev han auditør og amtsfuldmægtig i Ålborg. Efter i 1919 at være blevet udnævnt til landsdommer i Viborg, blev han højesteretsdommer i 1925 og var denne rets præsident i perioden 1936 - 1944.

Hans udtalelser som højesteretsdommer under besættelsen i en artikel angående kommunistloven fra 1941 var kontroversielle, idet han mente at denne ikke stred imod Grundloven. Hans kolleger i højesteret skrev et protestbrev til Christian 10. i 1943, og det følgende år måtte Jørgensen trække sig fra sit embede. Efter krigen blev han stærkt kritiseret i den juridiske litteratur, og han blev eksluderet fra dommerforeningen.

Troels G. Jørgensen vedblev at forsvare sit standpunkt i de efterfølgende skrifter 18 Aar af Højesterets Historie (1947), I Justitias Tjeneste (1954) og Mit Forfatterskab (1962). Heri mener han kun at have handlet i Danmarks interesse og udelukkende havde forsøgt at bevare retsplejen under dansk kontrol så længe tyskerne havde besat Danmark.

Foruden adskillige værker om sin fader og hans historiske værker, A.D. Jørgensen, skildret af en Søn i Sønderjydske Årbøger (1953), A.D. Jørgensen og 1864 (1964) og En familieskildring. A. D. Jørgensen som stamfader i 70 året efter hans død (1967), har Troels G. Jørgensen fortrinsvis beskæftiget sig med højesterets historie, bl.a. Danmark-Norges Højesteret 1790—1814 (1930) og Højesteret fra Grundloven til Retsreformen (1951) foruden personalhistoriske skrifter om danske jurister, som f.eks. artiklerne om A.F. Krieger, Christian Colbjørnsen og A.S. Ørsted og bøgerne A. F. Krieger som jurist (1923), A.F. Krieger - Juristen - Politikeren — Borgeren (1956) og Andreas Hojer (1961). Desuden var han redaktør på A.S. Ørsteds Skrifter i udvalg (1930-36).

Han blev i 1937 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Kilder