Målstyring: Forskelle mellem versioner
m Bot: Kosmetiske ændringer |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Når man definerer mål snakker man ofte om at målene skal være SMARTe. Denne forkortelse kommer fra den engelske betegnelse : Specific (Specifik), Measurable (Målbare), Achievable (Opnåelige), Relevant (Relevante) og Time-bound (Tidsbestemte). Den danske forkortelse SMORT har naturligt nok ikke den samme klang som SMART og derfor anvendes den engelske forkortelse ofte i dansk sammenhæng. |
Når man definerer mål snakker man ofte om at målene skal være SMARTe. Denne forkortelse kommer fra den engelske betegnelse : Specific (Specifik), Measurable (Målbare), Achievable (Opnåelige), Relevant (Relevante) og Time-bound (Tidsbestemte). Den danske forkortelse SMORT har naturligt nok ikke den samme klang som SMART og derfor anvendes den engelske forkortelse ofte i dansk sammenhæng. |
||
Forkortelsen SMART blev første gang benyttet af George T. Doran i et debatindlæg i "Management Review", Volume 70, Issue 11, November 1981, hvor han adresserede vanskeligheden ved at skabe mål. Som hjælp til at formulere gode mål foreslog han brugen af forkortelsen SMART, der både er nem at huske da det består af forbogstaverne i de nødvendige krav som mål skal opfylde og samtidigt er et ordspil med det at være smart. |
|||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
Senere har målstyring fundet bred accept i mange virksomheder og med udviklingen indenfor informationsteknologi (IT) findes der efterhånden IT systemer til at hjælpe med at holde styr på målstyring da det kan være kompliceret i store, geografisk spredte organisationer. Ofte er der tale om kommercielle udbydere men mange virksomheder holder styr på det via uformelle metoder og papirbaserede metoder, men er i stigende grad begyndt at anvende ERP systemer og andre til at effektivisere processerne. |
Senere har målstyring fundet bred accept i mange virksomheder og med udviklingen indenfor informationsteknologi (IT) findes der efterhånden IT systemer til at hjælpe med at holde styr på målstyring da det kan være kompliceret i store, geografisk spredte organisationer. Ofte er der tale om kommercielle udbydere men mange virksomheder holder styr på det via uformelle metoder og papirbaserede metoder, men er i stigende grad begyndt at anvende ERP systemer og andre til at effektivisere processerne. |
||
Versionen fra 8. dec. 2009, 14:54
Målstyring betegner den ledelsesdisciplin, der beskæftiger sig med styring af organisationen efter mål.
I moderne, videntunge virksomheder og organisationer med stor grad af decentralisering kan styring ikke alene ske på baggrund af historiske økonomiske data. Målstyring, eller mål-ledelse, handler om at styre og lede en virksomhed på basis af mål. Der sættes mål for virksomheden som helhed. Disse mål nedbrydes til forretningsenheder, til afdelinger og sidst til individuelle mål som der kan følges op på løbende. Ved at gøre dette sikrer organisationen sig at den enkelte medarbejder arbejder på at opfylde mål som er relevante for hele organisationen.
Når man definerer mål snakker man ofte om at målene skal være SMARTe. Denne forkortelse kommer fra den engelske betegnelse : Specific (Specifik), Measurable (Målbare), Achievable (Opnåelige), Relevant (Relevante) og Time-bound (Tidsbestemte). Den danske forkortelse SMORT har naturligt nok ikke den samme klang som SMART og derfor anvendes den engelske forkortelse ofte i dansk sammenhæng.
Forkortelsen SMART blev første gang benyttet af George T. Doran i et debatindlæg i "Management Review", Volume 70, Issue 11, November 1981, hvor han adresserede vanskeligheden ved at skabe mål. Som hjælp til at formulere gode mål foreslog han brugen af forkortelsen SMART, der både er nem at huske da det består af forbogstaverne i de nødvendige krav som mål skal opfylde og samtidigt er et ordspil med det at være smart.
Betydning af mål blev første gang adresseret af den senere management guru Peter Drucker i hans bog "The Practice of Management" (1954) i temaet "Management by objectives", eller "Ledelse efter mål" eller "Målstyring".
Senere har målstyring fundet bred accept i mange virksomheder og med udviklingen indenfor informationsteknologi (IT) findes der efterhånden IT systemer til at hjælpe med at holde styr på målstyring da det kan være kompliceret i store, geografisk spredte organisationer. Ofte er der tale om kommercielle udbydere men mange virksomheder holder styr på det via uformelle metoder og papirbaserede metoder, men er i stigende grad begyndt at anvende ERP systemer og andre til at effektivisere processerne.
Når man definerer mål arbejder man ofte ud fra forskellige kategorier af mål. Det kan f.eks. være salgsrelaterede, procesorienterede og interne mål. Dette hænger sammen med termen balanced scorecard.
Komponenter
- Definition af mål og prioriteter på tværs af organisationen
- Deling af mål (op, ned og på tværs af organisationen)
- Opfølgning og behandling af målopfyldelse
- Præsentation og rapportering af data
Systemer
Der findes systemer til at hjælpe med at holde styr på målstyring. Ofte er der tale om kommercielle udbydere men mange virksomheder holder styr på det via uformelle metoder og papirbaserede metoder og regneark.