Herregård: Forskelle mellem versioner
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer |
tilføjelse |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Wasserschloss haus dellwig.JPG|thumb|Haus Dellwig, [[Dortmund]]]] |
[[Fil:Wasserschloss haus dellwig.JPG|thumb|Haus Dellwig, [[Dortmund]]]] |
||
[[Fil:Château de la Roche-Jagu flickr.jpg|thumb|Chateau de la Roche Jagu, Côte d'Armor, [[Frankrig]]]] |
[[Fil:Château de la Roche-Jagu flickr.jpg|thumb|Chateau de la Roche Jagu, Côte d'Armor, [[Frankrig]]]] |
||
En '''herregård''' eller '''hovedgård''' var en større gård, der tilhørte en [[adelsmand]] og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal [[fæstegård]]e, hvis brugere ([[fæster]]e) var forpligtede til dels at betale [[landgilde]] til, dels at yde [[hoveri]] for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden [[ladegård]] og fæstegårde betegnes som et '''gods'''. |
En '''herregård''', '''[[sædegård]]''' eller '''[[hovedgård]]''' var en større gård, der tilhørte en [[adelsmand]] og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal [[fæstegård]]e, hvis brugere ([[fæster]]e) var forpligtede til dels at betale [[landgilde]] til, dels at yde [[hoveri]] for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden [[ladegård]] og fæstegårde betegnes som et '''gods'''. |
||
Betegnelsen ''herregård'' stammer fra, at ejerne var [[herremænd]], det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre - som oftest kongen. Efter [[middelalder]]en kom betegnelsen [[adel]] i brug om denne gruppe i samfundet. |
Betegnelsen ''herregård'' stammer fra, at ejerne var [[herremænd]], det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre - som oftest kongen. Efter [[middelalder]]en kom betegnelsen [[adel]] i brug om denne gruppe i samfundet. |
||
En del danske større bondegårde og [[landsted]]er, f.eks. [[Løndal]] og [[Clasonsborg]], kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særlige [[privilegium|privilegier]] eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus. |
|||
== Se også == |
== Se også == |
||
Versionen fra 9. dec. 2009, 22:56
En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde til, dels at yde hoveri for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden ladegård og fæstegårde betegnes som et gods.
Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre - som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet.
En del danske større bondegårde og landsteder, f.eks. Løndal og Clasonsborg, kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særlige privilegier eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus.
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |