Kaper: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 10. dec. 2009, 12:32

For alternative betydninger, se Kaper (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kaper)

En kaper beslaglægger fjendtlig skibee i statsautoriseret sørøveri. Fra det 14. til 17. århundrede udsendte lande i krig kaperbreve til neutrale nationer eller egne statsborgere, hvilket gav dem rettigheder til at føre krig mod det krigsførende lands fjende.

I Danmarks blev kaperbreve uddelt bl.a. under krigen mod Sverige i 1675-1676 og Kanonbådskrigen 1807-1812. Under Kanonbådskrigen udstyrede Danmark skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge engelske skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med Pariser-søretsdeklarationen af 1856. Tyskerne anvendte dog kaperi under Første Verdenskrig og den sidste danske sørøver, Carl C. Jeremiassen, opererede med held i det Sydkinesiske Hav fra 1879 til cirka år 1881 i vicekongen af Kantons tjeneste.

Kendte danskere kapere, se f.eks ridder Wolfsen, Niels Bornholm og Magnus Heinason

Eksterne links

Spire

Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{harflertydig}}
-En '''kaper''' er en der beslaglægger fjendtlig [[skib|skibe]] i statsautoriseret [[sørøveri]]. Fra det [[14. århundrede|14]] til [[17. århundrede|17]] århundrede, udsendte [[Verdens lande|lande]] i [[krig]] [[kaperbrev|kaperbreve]] til neutrale nationer eller egne statsborger, hvilket gav disse rettigheder til at føre krig mod det krigsførende lands fjende.
+En '''kaper''' beslaglægger fjendtlig [[skib|skibe]]e i statsautoriseret [[sørøveri]]. Fra det [[14. århundrede|14.]] til [[17. århundrede|17.]] århundrede udsendte [[Verdens lande|lande]] i [[krig]] [[kaperbrev|kaperbreve]] til neutrale nationer eller egne statsborgere, hvilket gav dem rettigheder til at føre krig mod det krigsførende lands fjende.
-I [[Danmark|Danmarks]] krige, hvor kaperbrevet blev uddelt, var bl.a. under krigen mod [[Sverige]] i [[1675]]-[[1676]], og [[Kanonbådskrigen]] fra [[1807]]-[[1812]]. Under Kanonbådskrigen følte Danmark sig nødsaget til at udstyre skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge [[England|engelske]] skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med [[Pariser-søretsdeklarationen]] af [[1856]]. [[Tyskland|Tyskerne]] anvendte dog kaperi under [[Første Verdenskrig]] og den sidste danske sørøver, [[Carl C. Jeremiassen]], opererede succesfuldt i det Sydkinesiske Hav fra år 1879 til cirka år 1881 i vicekongen af Kantons tjeneste.
+I [[Danmark|Danmarks]] blev kaperbreve uddelt bl.a. under krigen mod [[Sverige]] i [[1675]]-[[1676]] og [[Kanonbådskrigen]]  [[1807]]-[[1812]]. Under Kanonbådskrigen udstyrede Danmark skibsførere med kaperbrev, kongelig autorisation, til at beslaglægge [[England|engelske]] skibe. Kaperi blev ulovliggjort af de europæiske lande med [[Pariser-søretsdeklarationen]] af [[1856]]. [[Tyskland|Tyskerne]] anvendte dog kaperi under [[Første Verdenskrig]] og den sidste danske sørøver, [[Carl C. Jeremiassen]], opererede med held i det Sydkinesiske Hav fra 1879 til cirka år 1881 i vicekongen af Kantons tjeneste.
-Kendte danskere kapere, se f.eks [[Niels Bornholm]] og [[Magnus Heinason]]
+Kendte danskere kapere, se f.eks ridder Wolfsen, [[Niels Bornholm]] og [[Magnus Heinason]]
 ==Eksterne links==