Retskrivningsreformen i 1948: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Thomas81 (diskussion | bidrag) |
Masz (diskussion | bidrag) m stub ned |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
# [[Mådesudsagnsord]]erne ([[modalverber]]ne) »kunde«, »skulde« og »vilde« blev ændret til »kunne«, »skulle« og »ville«. |
# [[Mådesudsagnsord]]erne ([[modalverber]]ne) »kunde«, »skulde« og »vilde« blev ændret til »kunne«, »skulle« og »ville«. |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
{{sprogstub}} |
{{sprogstub}} |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Dansk sprog]] |
[[Kategori:Dansk sprog]] |
||
Versionen fra 11. dec. 2009, 15:22
Retskrivningsreformen fra 1948 var en gennemgribende reform af retskrivningsreglerne for dansk. Den blev udarbejdet og vedtaget d. 22. marts 1948, hvorefter den trådte i kraft d. 1. april 1948 under navnet Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen. Initiativtageren var undervisningsminister Hartvig Frisch.
Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem paragraffer, hvoraf de faglige var:
- Navneord (substantiver) blev ændret sådan, at alle egennavne (proprier) skulle have stort begyndelsesbogstav, mens alle fællesnavne (appellativer) skulle have lille begyndelsesbogstav.
- Bolle-å indførtes i alle nordiske ord inkl. egennavne (proprier) bortset fra personnavne.
- Mådesudsagnsorderne (modalverberne) »kunde«, »skulde« og »vilde« blev ændret til »kunne«, »skulle« og »ville«.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |