Mstislav Rostropovitj

Rostropovitj spiller på Duport Stradivarius i Det Hvide Hus i 1978.

Mstislav Leopoldovitsj Rostropovitj KBE (russisk: Мстисла́в Леопо́льдович Ростропо́вич, Mstislav Leopol'dovič Rostropovič) (27. marts 1927 i Baku – 27. april 2007 i Moskva) var en russisk cellist, pianist og dirigent.

Han er bredt anerkendt som værende en af de største cellister i det 20. århundrede og var med over 100 værker samtidig en af de mest produktive. Særligt kendte er hans fortolkninger af Dvořáks cellokoncert i H-mol og af Haydns cellokoncerter. Han bidrog desuden til øge repertoiret for cello ved at få komponister som Sjostakovitj, Prokofjev, Britten, Lutosławski, Penderecki og Dutilleux. Rostropovitj blev kendt for sin særlige intense og ekspressive spillestil.

Rostropovitj påbegyndte sin uddannelse ved musikkonservatoriet i Moskva i 1943, hvor han udover piano og cello også studerede komposition. Blandt Rostropovitjs undervisere var Dmitrij Sjostakovitsj og Sergej Prokofjev. Han blev i 1956 udnævnt til professor ved konservatoriet. I 1950'erne spillede han kammermusik med førende sovjetiske musikere, og i 1968 fik han debut som operadirigent i Moskva.

På grund af kontroverser med det sovjetiske regime blev Rostropovitj, der var tilhænger af Aleksandr Solsjenitsyn, i 1974 udvist af landet, hvorefter han sammen med sin hustru, sopranen Galina Visjnevskaja, bosatte sig i USA. Her var han chef for National Symphony Orchestra i Washington DC fra 1977 til 1994.

Han vendte tilbage til Rusland i 1990, hvor udvisningen udløb. På sin 80-års fødselsdag oplevede han anerkendelse fra det officielle Rusland, personificeret ved Vladimir Putin, der mødte frem for at gratulere ham.

I lighed med mange andre kendte fra Rusland er han stedt til hvile på Novodevitsji-kirkegården i Moskva.

Anerkendelser

• 1976: Ernst von Siemens' musikpris
• 1981: Léonie Sonnings musikpris