Kongeloven: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 28. dec. 2009, 13:50

Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg Slot

Kongeloven Lex Regia var enevældens retslige grundlag dateret den 14. november 1665. Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis).

Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet Griffenfeld) i 1665 og den er delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet; den blev først trykt i 1709.

Gyldighed

Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849, mens dens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 31. juli 1853.

To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag i dag: § 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.

Se også

Livristsagen

Relevante Links

Kongeloven af 1665. Lex Regia.
Svar på spørgsmål i Folketingets retsudvalg om fortsat gyldighed af dele af Kongeloven og forholdet til tronfølgeloven fra 1953

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Kongeloven.jpg|thumb|right|300px|Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg Slot]]
-'''Kongeloven''', ''Lex Regia'' var enevældens retslige grundlag. Den er en [[lov (jura)| lov]], som er dateret den 14. november [[1665]], og den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (''[[jura majestatis]]'').
+'''Kongeloven''' ''Lex Regia'' var enevældens retslige grundlag dateret den 14. november [[1665]]. Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (''[[jura majestatis]]'').
-Loven affattedes af Kongelig Kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet [[Griffenfeld]]), i 1665 og den findes delvis inspireret af [[fiskal]]  [[Søren Hansen Kornerup]]s forslag til en [[arvefølgelov]]. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd,  indtil den ved [[Christian 5]].s tronbestigelse i [[1670]] oplæstes i [[Statsråd]]et; den blev først udgivet i trykt form i [[1709]].
+Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet [[Griffenfeld]]) i 1665 og den er delvis inspireret af [[fiskal]]  [[Søren Hansen Kornerup]]s forslag til en [[arvefølgelov]]. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd,  indtil den ved [[Christian 5]].s tronbestigelse i [[1670]] oplæstes i [[Statsråd]]et; den blev først trykt i [[1709]].
 == Gyldighed ==