Marinens Flyvevæsen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Flytyper 1912-40: Billede indsat af et dansk søfly.
m katfix
Linje 61: Linje 61:


[[Kategori:Søværnet]]
[[Kategori:Søværnet]]
[[Kategori:Danmarks militær]]
[[Kategori:Nedlagte militære enheder fra Danmark]]

Versionen fra 6. jan. 2010, 20:09

Nationalitetsmærke på danske militærfly

Marinens Flyvevæsen var Danmarks sømilitære flystyrke fra 1913 til oktober 1950 da Marinens Flyvevæsen blev assimileret af det selvstændige danske luftvåben; Flyvevåbnet.

Den 17. juli 1910 krydsede den danske flypioner Robert Svendsen Øresund fra Kløvermarken til Limhamn. Dette var en kulmination af diverse danske flyverekorder – uafbrudt flyvning i mindst 15 minutter og en højderekord på 84 meter i januar samt en flyvning rundt om Københavns rådhustårn i juni. Fra at være noget upålideligt legetøj viste flyvemaskinen sig herefter at være interessant for militæret i Danmark og Sverige.

Den 24. november 1910 anmodede Marineministeriet Det Aeronautiske Selskab om at uddanne søofficerer til aeroplanførere. Den 14. december 1911 begyndte de første tre elever på uddannelsen og d. 25. marts 1912 modtog Marinen et Henry-Farman biplan, døbt Glenten. Medio januar 1913 blev 'Marinens Flyveskole' officielt oprettet og i april modtog man to Donnet-Leveque-søfly. Den første dødsulykke skete d. 2. oktober 1913 hvor Ulrik Birch omkom. Konsekvensen blev at udenlandske fabrikker skulle stå for flyveruddannelsen. Samtidigt gik Orlogsværftet i gang med at forbedre Donnet-Leveque-søflyet til en hel ny flytype kaldet Maagen-3 med en fransk Gnome 80 hk-motor. Fra 1914-17 fremstillede Orlogsværftet otte af disse søfly.

I starten hørte flyene til Undervandsbaads- og flyvebaadsafdelingen men i 1923 blev Marinens Flyvevæsen en selvstændig enhed under Marinen.

9. april 1940

Marinens Flyvevæsen var opdelt i 1. Luftflotille med søfly på Margretheholm, Holmen og 2. Luftflotille med landfly på Luftmarinestation Avnø, Sydsjælland. Luftmarinestation Slipshavn havde søfly udstationeret til bevogtning af Storebælts minefelter. Søflyene havde problemer med isvinteren 1939-40 og landflyene stod stadig i hangarerne om morgenen. Tyske Messerschmitt Bf 110 overfløj Avnø, men havde ordre til kun at beskyde fly, ikke hangarer.

  • 1. Luftflotille
    • 13×Heinkel He 8, H.M.II
    • 2×Hawker Dantorp, H.B.III
    • 1×Dornier Do J/III Wal, F.M.I
  • 2. Luftflotille
    • 9×Hawker Nimrod, L.B.V
  • Flyveskolen
    • 2×Avro Tutor, L.B.IV

Besættelsen

Værnemagten tillod Danmark at have krigsskibe men forbød militær flyvning. De danske fly blev opmagasineret, men blev efterhånden indsat af Luftwaffe på Østfronten. To piloter fra Marinens Flyvevæsen søgte frivilligt ind i Luftwaffe: flyverløjtnanterne af reserven Wolfgang R. Fabian og Poul Sommer. Fabian blev skudt ned over Østfronten i august 1942 og Sommer fløj jagerfly på Østfronten og senere i Afrika. I maj 1943 flygtede han efter Afrikakorpsets kapitulation til Sicilien. I Danmark blev han leder af Sommerkorpset der officielt skulle bevogte Luftwaffe-installationer men mere er kendt som et terrorkorps. Sommer fik otte års fængsel efter Befrielsen. Flere andre marinepiloter gik i allieret tjeneste (bl.a. Kaj Birksted) og nogle flygtede til Sverige og fløj for den Danske Brigade[1].

Flytyper 1912-40

Flugzeugbau Friedrichshafen FF.49 (H.B.II)

Flyvebaad, Hydroplan, Landfly - Biplan, Monoplan.

Efterkrigstiden

I 1947 blev Hærens og Søværnets Flyveledelse oprettet til at genindføre dansk militær flyvning efter Besættelsen. Luftwaffe havde efterladt adskillige topmoderne kampfly og andet udstyr samt anlagt nogle flybaser - f.eks Fliegerhorst Grove, Fliegerhorst Vejle, Fliegerhorst Hadersleben og Fliegerhorst Tirstrup. De efterladte tyske fly blev ødelagt af den britiske hær allerede i 1945 ved bl.a. at køre over dem med kampvogne.

Allierede rustningsfabrikker havde produceret for mange kampfly, især til den aflyste invasion af Japan i 1946. Frem for at lade Danmark bruge de tyske fly modtog Danmark Spitfire, Oxford o.lign. Da de tyske fabrikker blev ændret til at producere fredstidsprodukter ville der ikke være nogen teknisk støtte til de tyske fly alligevel.

Søværnets Flyvetjeneste

Den 30. januar 1959 forliste grønlandsskibet Hans Hedtoft ved Kap Farvel med 95 om bord. Den danske regering ønskede at Søværnet blev udrustet med inspektionsskibe med redningshelikoptere om bord. Den 1. februar 1962 blev Alouette-flighten oprettet under Flyvevåbnets Eskadrille 722 med søofficerer som piloter. I sommeren 1963 blev de første helikoptergrupper udstationeret nordpå - på inspektionsskibet F351 Fylla ved Grønland og på F349 Vædderen ved Færøerne. Den 29. april 1977 blev Alouette-flighten omdøbt til "Søværnets Flyvetjeneste" (SVF) og hørte under Søværnets Operative Kommando. Flymekanikerne kom dog stadig fra Flyvevåbnet. Den 1. januar 2004 blev SVF til Søværnets Helikoptertjeneste (SHT).

Kilder

  • Paul E. Ancker: De danske militære flyverstyrkers udvikling 1910-1940, 1997, Odense Universitetsforlag, ISBN 87-7838-178-9
  • Paul E. Ancker: De danske militære flyverstyrkers udvikling 1940-1945, bind II, første halvbind, 2001, Odense Universitetsforlag, ISBN 87-7838-368-4
  • Paul E. Ancker: De danske militære flyverstyrkers udvikling 1945-1947, bind II, andet halvbind, 2006, Odense Universitetsforlag, ISBN 87-7674-071-4
  • Jørgensen, J.:Søværnets Flyvetjeneste i Luft- og Rumfartsårbogen 1987-88, 1987, Luft- og Rumfartsforlaget, ISBN 87-88396-09-6
  • Forsvarets fly før 1940
  1. ^ I alt ni danskere, dog var ikke alle marinepiloter