Anna Sophie Reventlow: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: fr:Anne Sophie de Reventlow
Linje 31: Linje 31:
[[ja:アンナ・ソフィー・レーヴェントロー]]
[[ja:アンナ・ソフィー・レーヴェントロー]]
[[nl:Anne Sophie Reventlow]]
[[nl:Anne Sophie Reventlow]]
[[no:Anna Sophie Reventlow]]
[[pl:Anna Zofia Reventlow]]
[[pl:Anna Zofia Reventlow]]
[[sv:Anna Sophie Reventlow]]
[[sv:Anna Sophie Reventlow]]

Versionen fra 22. jan. 2010, 12:13

Anna Sophie Reventlow

Anna Sophie Reventlow (16. april 1693 - 7. januar 1743[1]) var dronning af Danmark-Norge 1721-1730. Hun var i modsætning til alle hidtidige danske dronninger ikke af kongelig byrd, men datter af den adelige storkansler greve Conrad Reventlow til Clausholm.

Hun mødte kong Frederik 4. ved et maskebal på Koldinghus i 1711, og de blev forelskede. Kongen bortførte hende året efter fra hendes hjem på Clausholm slot og ægtede hende til venstre hånd, da han allerede var gift med dronning Louise. Ved hendes død i 1721 ægtede kongen Anna Sophie til højre hånd, og hun fik titel af dronning.

De fik adskillige børn sammen, men ingen overlevede de første år. Efterhånden blev ægtefællerne mere og mere præget af denne tragiske situation. Frederik 4. arbejdede næsten døgnet rundt. I deres sidste år sammen drømte de om at abdïcere og trække sig tilbage til det Fredensborg, som han havde ladet opføre efter italienske forbilleder.

Hun virkede i det skjulte og undgik åbenlyse politiske handlinger. Hendes yderst kapable slægtninge indtog efterhånden alle vigtige poster i statsadministrationen og gik under øgenavnet "den reventlowske bande". Hun blev anklaget for bestikkelse, men aldrig dømt - resultatet af en undersøgelsesdomstol blev mørkelagt. Krige, arbejdspres og sygdom umuliggjorde rejser til Peter den Stores Petersborg og til Frankrigs Versailles, for slet ikke at tale om det Italien, Frederik 4. havde forelsket sig i mens han var ung.

Da kongen døde i 1730, blev Anna Sophie forvist fra København til sit fødehjem, godset Clausholm i nærheden af Randers. Hadet mellem Anne Sophie og hendes stedsøn, nu Christian VI, blussede op. Hun blev frataget alle midler ud over Clausholm og pålagt livslangt eksil: det var hende ikke tilladt at forlade godset. I sit eksil engagerede hun sig i bøndernes liv - og i at forskønne Clausholm med haver og alleer. En videreførelse af Frederiks drømme om italienske slotte og haver og villaer i det kolde Norden. Hun led i sine sidste år af en alvorlig, ubehandlet sorgpsykose, og blev mere og mere religiøs.

Søskende

Anna Sophie havde søskende, hvoraf især den ældre halvsøster Christine blev kendt i samtiden hvor dronning Anne Sophie virkede politisk i halvmørke, var hendes søster gift med landets storkansler og kaldtes "madame la grande chancelliere" - hun holdt litterær og politisk salon og formåede i sit hus at give besøgende en afglans af enevældens Versailles. I praksis varetog hun en del af de pligter som dronning, der var umulige for Anne Sophie p.g.a. hendes baggrund. Hun repræsenterede ikke et dynastisk valg, med tilhørende alliancemuligheder, men sin slægt.

Eksterne Links