Gustaf Trolle: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 23. jan. 2010, 21:37

Gustav Eriksson Trolle, ærkebiskop. Han er formentlig født 1488, død 1535. Han var søn af Erik Arvidsson Trolle.

Efter et par års studier i Köln og Rom udnævntes Trolle 1513 til domprovst i Linköping, og et år senere til ærkebiskop. Præcis som sine forgængere begyndte han at arbejde for en unionsvenlig politik, og bakkede op om rigsrådet. Allerede i 1515 kom han i konflikt med rigsforstanderen Sten Sture (den yngre). Trods forsoningsforsøg lod Sten Sture i efteråret 1516 Trolles borg Almarestäket belejre, og efter at han havde indtaget den 1517 blev Trolle taget til fange og afsat. Borgen Stäket blev efter en rigsdagsbeslutning nedrevet; Dokumentet herom blev senere anvendt som bevismateriale ved Det Stockholmske Blodbad.

Da senere Sten Sture var død, og Danmarks konge Christian 2. havde indtaget Sverige i efteråret 1520, lod denne Trolle genindtræde som ærkebiskop. Efter kong Christians kroning i Stockholm afsluttedes festlighederne med Det Stockholmske Blodbad, hvor Gustav Trolle kom til at spille en omstridt rolle, bl.a. anvendte kongen Trolles krav på skadeserstatning til at brændemærke Trolles modstandere som kættere og henrettede dem. Allerede 1521 blev Trolle imidlertid tvunget til at flygte til Danmark efter et antal oprør i Småland og Dalarna. Han blev i Danmark og fortsatte sin støtte til Christian. 1534 blev han biskop i Odense, men skadedes dødeligt det følgende år i slaget ved Øksnebjerg på Fyn.

Se også

Slægten Trolle

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Gustav Eriksson Trolle''', [[ærkebiskop]]. Han er formentlig født [[1488]], død [[1535]]. Han var søn af  [[Erik Arvidsson Trolle]].
+'''Gustav Eriksson Trolle''', [[ærkebiskop]]. Han er formentlig født [[1488]], død [[1535]]. Han var søn af [[Erik Arvidsson Trolle]].
-Efter et par års studier i [[Köln]] og [[Rom]] udnævntes Trolle [[1513]] til [[domprovst]] i [[Linköping]], og et år senere til ærkebiskop. Præcis som sine forgængere begyndte han at arbejde for en unionsvenlig  politik, og bakkede op om [[rigsråd]]et. Allerede i [[1515]] kom han i  konflikt med [[rigsforstander]]en [[Sten Sture (den yngre)]]. Trods forsoningsforsøg lod Sten Sture i efteråret  [[1516]] Trolles borg [[Almarestäket]] belejre, og efter at han havde indtaget den  [[1517]] blev Trolle taget til fange og afsat. Borgen Stäket blev efter en rigsdagsbeslutning nedrevet; Dokumentet  herom blev senere anvendt som bevismateriale ved  [[Det Stockholmske Blodbad]].
+Efter et par års studier i [[Köln]] og [[Rom]] udnævntes Trolle [[1513]] til [[domprovst]] i [[Linköping]], og et år senere til ærkebiskop. Præcis som sine forgængere begyndte han at arbejde for en unionsvenlig politik, og bakkede op om [[rigsråd]]et. Allerede i [[1515]] kom han i konflikt med [[rigsforstander]]en [[Sten Sture (den yngre)]]. Trods forsoningsforsøg lod Sten Sture i efteråret [[1516]] Trolles borg [[Almarestäket]] belejre, og efter at han havde indtaget den [[1517]] blev Trolle taget til fange og afsat. Borgen Stäket blev efter en rigsdagsbeslutning nedrevet; Dokumentet herom blev senere anvendt som bevismateriale ved [[Det Stockholmske Blodbad]].
-Da senere Sten Sture var død, og [[Danmark]]s konge [[Christian 2.]] havde indtaget Sverige i efteråret  [[1520]], lod  denne Trolle genindtræde som ærkebiskop. Efter kong Christians [[kroning]] i [[Stockholm]] afsluttedes festlighederne med Det Stockholmske Blodbad, hvor Gustav Trolle kom til at spille en omstridt rolle, bl.a. anvendte kongen Trolles krav på skadeserstatning til at brændemærke Trolles modstandere som [[kætter]]e og henrettede  dem. Allerede [[1521]] blev Trolle imidlertid  tvunget til at flygte til [[Danmark]] efter et antal oprør i [[Småland]] og [[Dalarna]]. Han blev i Danmark og fortsatte sin støtte til Christian. [[1534]] blev han biskop i [[Odense]], men skadedes dødeligt det følgende  år i [[slaget ved Øksnebjerg]] på  [[Fyn]].
+Da senere Sten Sture var død, og [[Danmark]]s konge [[Christian 2.]] havde indtaget Sverige i efteråret [[1520]], lod denne Trolle genindtræde som ærkebiskop. Efter kong Christians [[kroning]] i [[Stockholm]] afsluttedes festlighederne med Det Stockholmske Blodbad, hvor Gustav Trolle kom til at spille en omstridt rolle, bl.a. anvendte kongen Trolles krav på skadeserstatning til at brændemærke Trolles modstandere som [[kætter]]e og henrettede dem. Allerede [[1521]] blev Trolle imidlertid tvunget til at flygte til [[Danmark]] efter et antal oprør i [[Småland]] og [[Dalarna]]. Han blev i Danmark og fortsatte sin støtte til Christian. [[1534]] blev han biskop i [[Odense]], men skadedes dødeligt det følgende år i [[slaget ved Øksnebjerg]] på [[Fyn]].
 == Se også ==
@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Kategori:Svenskere|Trolle, Gustav]]
 [[Kategori:Født i 1488|Trolle, Gustav]]
-[[Kategori:Død i 1535|Trolle, Gustav]]
+[[Kategori:Døde i 1535|Trolle, Gustav]]
 [[Kategori:Slægten Trolle|Gustav]]