Gottfried Semper: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud
m Robot: Ændrer Kategori:Død i 1879
Linje 23: Linje 23:


[[Kategori:Født i 1803]]
[[Kategori:Født i 1803]]
[[Kategori:Død i 1879]]
[[Kategori:Døde i 1879]]
[[Kategori:Arkitekter fra Tyskland]]
[[Kategori:Arkitekter fra Tyskland]]
[[Kategori:Kunsthistorikere fra Tyskland]]
[[Kategori:Kunsthistorikere fra Tyskland]]

Versionen fra 23. jan. 2010, 23:25

Portræt af Gottfried Semper
Semperoper i Dresden

Gottfried Semper, (29. november 1803 i Hamburg - 15. maj 1879 i Rom) var en tysk arkitekt, der bl.a. har opført Semperoper i Dresden.

Semper blev 1822 student i Göttingen, hvor han studerade matematik hos Carl Friedrich Gauss samt filologi og kunsthistorie hos Karl Otfried Müller. Fra 1825 studerede han arkitektur i München, men rejste i 1826 til Paris, hvor han 1827-1830 studerade hos Franz Christian Gau. Efter en studierejse til Italien og Grækenland vendte han i 1832 tilbage til Tyskland, hvor han fremsatte en teori om, at de gudebillederne i det antikke Grækenland og i Rom måtte have været farvelagte, og at templerne ligeledes måtte have været farverigt malet. Dette gav anledning til en heftig og langvarig debat, men senere forskning har støttet Semper i hans teori.

Karl Friedrich Schinkels anbefaling blev Semper i 1834 ansat som professor i arkitektur ved akademient i Dresden. Væksten i byen gav Semper mulighed for at udfolde sit talent. Han byggede først en synagoge i Dresden (1838-40). Dernæst opførte han i 1841 teatret Semperoper, som i sin bygningsform er meget vellykket i sin harmoni med den nærliggende hofkirkes barokstil.

Den 1. september 1835 giftede han sig med Bertha Thimmig med hvem han fik seks børn.

Semper var overbevist republikaner, og sammen med sin ven Richard Wagner indtog han en ledende rolle i Majopstanden i Dresden, der var en del af Revolutionerne i 1848. Efter opstanden flygtede Semper fra Dresden, som han aldrig vendte tilbage til.

Den efterfølgende periode bød på seks år uden faste holdepunkter for Semper. Han havde korte ophold i flere tyske byer, flyttede til Paris for endelig i efteråret 1850 at flytte til London. Her deltog han i udformningen af hertugen af Wellingtons kiste, men Semper fandt ingen fast beskæftigelse, men udgav i stedet flere bøger.

I Schweiz ønskede man at opføre et polyteknisk universitet i Zürich, hvortil Semper skulle være arkitektonisk ekspert i forbindelse med arkitektkonkurrencen. Semper forkastede dog alle forslag og endte med at tegne bygningen selv. Læreanstalten blev opført i perioden 1853 - 1864, og Semper blev ansat som professor på skolen i 1855.

I 1871 flyttede Semper til Wien for at deltage i opførelsen af en række monumentale bygningsværker på Ringstraße. Sammen med Karl von Hasenauer skulle han stå for opførelsen af Naturhistorisk Museum Wien og Kunsthistorisk Museum Wien, men det kom til flere og flere uenigheder mellem de to arkitekter, og i 1876 forlod Semper projektet.

Semper døde to år senere på en rejse til Italien.


Wikimedia Commons har medier relateret til: