Bakkehusmuseet: Forskelle mellem versioner
m Fjernet Kategori:Fredede bygninger i København (med hotcat); Tilføjet Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Frederiksberg Kommune (med hotcat) |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Bakkehusmuseet''' ligger på Rahbeks Allé på [[Frederiksberg]]. |
'''Bakkehusmuseet''' ligger på Rahbeks Allé på [[Frederiksberg]]. |
||
Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, '''''Bakkehuset''''', som stammer tilbage fra [[1620'erne]]. Det var oprindelig en firlænget gård, som igennem tiden har haft mange funktioner såsom landevejskro, |
Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, '''''Bakkehuset''''', som stammer tilbage fra [[1620'erne]]. Det var oprindelig en firlænget gård, som igennem tiden har haft mange funktioner såsom landevejskro, (åndssvageanstalten Gammel Bakkehus) (i 1890 blev beboerne flyttet til den nyindkøbte [[Ebberødgård]])), børneasyl og funktionærbolig. |
||
Museet kaldes også de ''Rahbekske Mindestuer'' efter [[Knud Lyne Rahbek]], der boede som fast gæst på kroen i perioden [[1787]] indtil [[1802]], hvorefter han købte stedet og havde det til sin død i [[1830]]. I Bakkehuset holdt hans hustru, [[Kamma Rahbek]], sin [[salon]] i [[den danske guldalder]]. Efterfølgende har bl.a. [[Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig]] og [[Johanne Luise Heiberg]], [[Troels Frederik Troels-Lund]] og [[N.F.S. Grundtvig]] boet derude om sommeren. |
Museet kaldes også de ''Rahbekske Mindestuer'' efter [[Knud Lyne Rahbek]], der boede som fast gæst på kroen i perioden [[1787]] indtil [[1802]], hvorefter han købte stedet og havde det til sin død i [[1830]]. I Bakkehuset holdt hans hustru, [[Kamma Rahbek]], sin [[salon]] i [[den danske guldalder]]. Efterfølgende har bl.a. [[Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig]] og [[Johanne Luise Heiberg]], [[Troels Frederik Troels-Lund]] og [[N.F.S. Grundtvig]] boet derude om sommeren. |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
== Bakkehusets gæstebolig == |
== Bakkehusets gæstebolig == |
||
I Bakkehuset indgår også en gæstebolig, som tildeles en forfatter eller videnskabelig skribent med interesse for [[Guldalder]]en i dansk litteratur. Gæsteboligen har siden 1953 været fribolig. |
I Bakkehuset indgår også en gæstebolig på 1. sal, som tildeles en forfatter eller videnskabelig skribent med interesse for [[Guldalder]]en i dansk litteratur. Gæsteboligen har siden 1953 været fribolig. |
||
=== Beboere === |
=== Beboere === |
||
{| |
{| |
Versionen fra 25. jan. 2010, 21:47
Bakkehusmuseet ligger på Rahbeks Allé på Frederiksberg.
Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, Bakkehuset, som stammer tilbage fra 1620'erne. Det var oprindelig en firlænget gård, som igennem tiden har haft mange funktioner såsom landevejskro, (åndssvageanstalten Gammel Bakkehus) (i 1890 blev beboerne flyttet til den nyindkøbte Ebberødgård)), børneasyl og funktionærbolig.
Museet kaldes også de Rahbekske Mindestuer efter Knud Lyne Rahbek, der boede som fast gæst på kroen i perioden 1787 indtil 1802, hvorefter han købte stedet og havde det til sin død i 1830. I Bakkehuset holdt hans hustru, Kamma Rahbek, sin salon i den danske guldalder. Efterfølgende har bl.a. Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg, Troels Frederik Troels-Lund og N.F.S. Grundtvig boet derude om sommeren.
I det 19. århundrede blev den vestlige af husets oprindeligt tre fløje revet ned på grund af dets forfaldne tilstand, men de bygninger der var centrum for Knud Lyne Rahbeks og Kamma Rahbeks salon står endnu.
Museet blev åbnet i 1925 og er indrettet som en række mindestuer for de kendte personer, der i tidens løb har boet i huset.
Bakkehusets gæstebolig
I Bakkehuset indgår også en gæstebolig på 1. sal, som tildeles en forfatter eller videnskabelig skribent med interesse for Guldalderen i dansk litteratur. Gæsteboligen har siden 1953 været fribolig.
Beboere
1925 | - | 1951 | Louis Bobé, kgl. ordenshistoriograf. |
1952 | ingen | ||
1953 | - | 1957 | Bjørn Kornerup, historiker |
1958 | - | 1986 | Hans Hartvig Seedorff |
1986 | - | 1989 | ingen |
1990 | - | 1992 | Leif Ludwig Albertsen, professor |
1992 | - | 1994 | Søren Ulrik Thomsen |
1994 | - | 1997 | Solvej Balle |
1997 | - | 2002 | Peter Poulsen |
2002 | - | 2006 | Charlotte Weitze |
Billedgalleri
-
Gamle Bakkehus (hjørnet af søndre og vestre fløj) 1845. Efter akvarel af pastor J.C. Chicvitz.
-
En del af gamle Bakkehus' søndre fløj. De fire små vinduer for oven nærmest skorstenen til højre angiver Knud Lyne Rahbeks lejlighed som nygift. I samme værelser boede senere Poul Martin Møller, Thiele og Möhl. Efter en tegning fra omkring 1850.
-
Resten af den gamle landevej forbi Bakkehuset, af hvilken Kamma Rahbek dannede sin have. Efter et, senere, maleri af H. Buntzen.
-
Kamma Rahbeks første have på Bakkehuset. Efter senere tegning af Christian Hetsch.
-
Rahbeks skydebanetavle, forestillende Gamle Bakkehus' hovedfløj, den østre der vendte mod København.
-
Bakkehuset set fra gårdsiden, omkring 1900.
-
Kamma Rahbeks arbejdsværelse, spisestuen på Bakkehuset. Efter tegning af Chr. Hetsch
-
Et af Oehlenschlägers første besøg på Bakkehuset, hvor han traf Christiane Heger. Efter tegning af Carl Thomsen.