Hamborg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
RibotBOT (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: ru:Гамбург
No edit summary
Linje 34: Linje 34:
| gæld = 29,7 mia €
| gæld = 29,7 mia €
| gældår = marts 2006
| gældår = marts 2006
| udlændinge = 19,50
| perkere = 19,50
| udlændingetid = 2003
| udlændingetid = 2003
| arbejdsløshed = 9,6 %
| arbejdsløshed = 9,6 %

Versionen fra 26. jan. 2010, 09:58

Skabelon:Tysk bystat

Hamborg (Tyskland)
Hamborg
Hamborg
Hamborgs beliggenhed

Den frie hansestad Hamborg (tysk: Freie und Hansestadt Hamburg, i daglig tale blot Hamburg, nedertysk Hamborg [ˈhaˑmbɔːχ]) er en delstat og med sine 1,773 mio. indbyggere den næststørste by i Forbundsrepublikken Tyskland.

Byen er beliggende i Nordtyskland ved floden Elben, 110 km. sydøst for dens munding i Nordsøen. Den naturlige tidevandshavn strækker sig fra sydbredden af Nordelben overfor bydelene St. Pauli og Altona. Mange broer og to tunneller forbinder bydelene tværs over Elben. I århundreder har flodvandet aflejret sand og dynd. Efterhånden er der blev bygget diger for at forhindre oversvømmelser. Ældre digeanlæg erindrer om en tid, hvor højvandet oversvømmede store områder. Floden Alster er i Hamborgs bymidte inddæmmet og danner en stor indsø, delt i to dele, Binnenalster og Außenalster. Over de mange bifloder og kanaler spænder ca. 2.500 broer, flere end i Venedig, Amsterdam og London tilsammen.

Byen Hamborg har Europas næststørste havn.

Historie

Hamborg, 1800. Altona og de øvrige byer mod nord hørte til Holsten og det danske monarki.
Jungfernstieg, 1895.
Hamborgs rådhus
  • De første bosættelser fandt sted omkring 4. århundrede f.Kr. Fra det 4. til det 6. århundrede indvandrede Sakserne til området nord for Elben.
  • 810 byggede Karl 1. den Store en kirke for at kristne den nordlige del af sit rige. For at sikre kirken mod angreb fra fjendtlige saksiske og slaviske stammer byggede han borgen Hammaburg, hvor nu Domkirkepladsen ligger.
  • 831 grundlagde Ludwig den Fromme et bispedømme omkring Hammaburg. Kort efter Rigsdelingen i Verdun overfaldt vikingerne og senere slaviske stammer området, og ærkebiskoppen flyttede sit sæde til Bremen.
  • 832 er navnet Hammaburg for første gang dokumenteret.
  • 1189 fik byen sine havnerettigheder og udviklede sig gennem middelalderen til et vigtigt handelscentrum, med bl.a. 600 bryggerier.
  • 1240 anlægges nye forsvarsanlæg, der i 1250 omslutter hele den indre by og i dag stadig præger bybilledet i grundrids, med mure og stednavne som Steintor, Millerntor og Alstertor (Tor: port). I den periode blev der også bygget mange klostre.
  • 1270 trådte lovbogen Ordelbook i kraft.
  • 1284 5. august bliver Hamborg hærget af en ødelæggende brand, som rammer den daværende befolkning på 5000 indbyggere hårdt.
  • 1292 får Hamborgs råd lovgivende magt.
  • 1350 Pesten når Hamborg, med 6000 dødsofre til følge.
  • 1410 Hamborg får sin første forfatning.
  • 1529 Hamborg bliver evangelisk-luthersk. Reformationstiden forløb fredeligt i Hamborg, og byen blomstrede. Mange forfulgte, særlig hollændere, indvandrede.
  • 1619 var Hamborg Tysklands største by.
  • 1813-1814 belejres Hamborg af russiske tropper under Napoleonskrigene.
  • 1815 træder Hamborg ind i det Tyske Forbund.
  • 1864 Preussen og Østrig erobrer Slesvig og Holsten, og Hamborg grænser ikke længere op til Danmark.
  • 1871 bliver Hamborg en del af det Tyske Rige.
  • 1892 hærger en koleraepidemi med 8600 døde. Senatet tøver med at gribe ind, fordi man frygter at handelen vil lide skade. Demokratiske og sundhedsmæssige reformer følger.
  • 1937 udvides Hamborg til at omfatte forstæderne i Nedersaksen og Slesvig-Holsten, bl.a. det tidligere danske Altona.
  • 1939-1945 under 2. verdenskrig blev mere end 50 procent af byen totalt ødelagt.
  • 1962 rammes Nordtyskland og Hamborg af en stormflod. 315 dør og 60000 må evakueres. (se Stormfloden i Nordtyskland 1962)

Politik

I Hamborg har CDU siden 2004 haft absolut flertal i byens parlament, som officielt hedder Bürgerschaft (borgerskab). Borgerskabet vælger senatet, bystatens regering, som ledes af en "første borgmester" (overborgmester).

Efter at have regeret uafbrudt i 44 år fik SPD i 2001 det dårligste valgresultat siden 2. verdenskrig og mistede regeringsrolle. Ole von Beust (CDU) har så været overborgmester siden 2001 og kunne vinde et absolut flertal i 2004. Ved valget d. 24. feb. 2008 mistede CDU igen sit absolutte flertal. Efter længere koalitionsforhandlinger blev der for første gang i en tysk delstat dannet en koalition bestående af CDU og De Grønne.

Som overborgmester blev d. 7. maj 2008 igen valgt Ole von Beust. De øvrige senatorer (faktisk ministre i delstaten) er:

  • Christa Goetsch (GAL), andenborgmester, skole- og uddannelse
  • Christoph Ahlhaus (CDU), indre anliggender
  • Dietrich Wersich (CDU), social, familie, sundhed og forbrugerbeskyttelse
  • Anja Hajduk (GAL), byudvikling og miljø
  • Axel Gedaschko (CDU), erhverv og arbejde
  • Herlind Gundelach (CDU), videnskab og forskning
  • Michael Freytag (CDU), finans
  • Till Steffen (GAL), justits
  • Karin von Welck (parteiløs), kultur, idræt og medier

Det har i årtier været diskuteret at lægge Hamborg sammen med andre nordtyske delstater. Forslagene rækker fra en sammenlægning af Hamborg med Slesvig-Holsten alene til en stor nordtysk delstat, der også omfatter Nedersaksen, Bremen og Mecklenburg-Vorpommern. På grund af de store forskelle i befolkningsstruktur og økonomi er der dog intet konkret kommet ud af debatten.

Seværdigheder

Landungsbrücken, oceandampernes historiske anløbsbro.

Danske repræsentationer

Det officielle Danmark er repræsenteret med et generalkonsulat. Der er ca. 100 diplomatiske repræsentationer i Hamborg. En dansk sømandskirke findes i det "portugisiske kvarter", et del af centrum nær havnen med historiske huse.

Administrativ inddeling

Hamborg er inddelt i distrikter (Kreise) med bydelene:

  • Hamburg-Mitte: Hamburg-Altstadt, Billbrook, Billstedt, Borgfelde, Finkenwerder, Hamm-Nord, Hamm-Mitte, Hamm-Süd, Hammerbrook, Horn, Kleiner Grasbrook, Klostertor, Hamburg-Neustadt, Neuwerk (ø ved Elbens munding omkring Cuxhaven), Rothenburgsort, St. Georg, St. Pauli, Steinwerder, Veddel, Waltershof
  • Altona: Altona-Altstadt, Altona-Nord, Ottensen, Ahrenfeld, Groß Flottbek, Iserbrook, Lurup, Osdorf, Blankenese, Nienstedten, Othmarschen, Rissen, Sülldorf
  • Eimsbüttel: Eidelstedt, Eimsbüttel, Harvestehude, Hoheluft-West, Lokstedt, Niendorf, Rotherbaum, Schnelsen, Stellingen
  • Hamburg-Nord: Alsterdorf, Eppendorf, Groß Borstel, Hoheluft-Ost, Winterhude, Fuhlsbüttel, Langenhorn, Ohlsdorf, Hamburg-Barmbek-Süd, Hamburg-Barmbek-Nord, Dulsberg, Hohenfelde, Uhlenhorst
  • Wandsbek: Wandsbek og områderne Alstertal, Bramfeld, Rahlstedt, Walddörfer med i alt 18 bydele
  • Bergedorf: Bergedorf, Lohbrügge, Vierlande, Marschlande
  • Harburg: Eißendorf, Gut Moor, Harburg, Heimfeld, Langenbek, Marmstorf, Neuland, Rönneburg, Sinstorf, Wilstorf, Wilhelmsburg, Altenwerder, Cranz, Francop, Hausbruch, Moorburg, Neuenfelde og Neugraben-Fischbek

Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link GA Skabelon:Link FA