Megaclite (måne): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: la:Megaclite (satelles)
m robot: Ændrer: fr:Mégaclité (lune)
Linje 56: Linje 56:
[[es:Megaclite (satélite)]]
[[es:Megaclite (satélite)]]
[[fi:Megaclite]]
[[fi:Megaclite]]
[[fr:Mégaclité]]
[[fr:Mégaclité (lune)]]
[[hr:Megaclite (mjesec)]]
[[hr:Megaclite (mjesec)]]
[[it:Megaclite (astronomia)]]
[[it:Megaclite (astronomia)]]

Versionen fra 2. feb. 2010, 21:49

Megaclite
Opdaget
25. november 2000, af Scott S. Sheppard,
David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og
Eugene A. Magnier
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)
  • Min. 13 632 988 km
  • Maks. 33 353 012 km
Halve storakse 23 493 000 km
Halve lilleakse 21 323 724 km
Excentricitet 0,4197
Siderisk omløbstid 2a 22d 9t 0m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. – km/t
  • Min. – km/t
  • Maks. – km/t
Banehældning 152,769° i fh. t. ekliptika
144° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsis­argument; ω – °
Opstigende knudes længde; Ω – °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 5,4 km
Fladtrykthed
Overfladeareal – km²
Rumfang – km³
Masse 2,100·1014 kg
Massefylde 2600 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,001 9 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv. – km/t
Rotationstid
Aksehældning ?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination – °
Magnetfelt
Albedo 4 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. – °C
Min. – °C
Maks. – °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Megaclite er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 25. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2000 J 8, og efter det nummereringssystem som Galileo Galilei brugte på de galileiske måner hedder denne måne Jupiter XIX. Senere har den Internationale Astronomiske Union formelt besluttet at opkalde månen efter Megaclite, som i følge den græske mytologi var en af Zeus' elskere.

Megaclite tilhører den såkaldte Pasiphae-gruppe, som i alt omfatter 13 Jupiter-måner, som alle har omtrent samme omløbsbane som månen Pasiphae. Megaclite er cirka 5,4 kilometer i diameter, og ud fra skøn over dens størrelse og masse anslåes dens massefylde til omkring 2600 kilogram pr. kubikmeter: Dette tyder på at den primært består af klippemateriale, og i mindre omfang af is. Overfladen er temmelig mørk, og tilbagekaster kun 4 procent af det lys der falder på den.