Frimureri: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
Linje 127: | Linje 127: | ||
== Retssag i 1975-1982 == |
== Retssag i 1975-1982 == |
||
[[Poul Martinsen]] arbejdede i 1975 med en [[dokumentarfilm]] ved navn ''Det hemmelige Danmark'', der skulle sendes på [[DR]], hvor nogle af [[Den Danske Frimurerorden]]s optagelsesritualer blev |
[[Poul Martinsen]] arbejdede i [[1975]] med en [[dokumentarfilm]] ved navn ''Det hemmelige Danmark'', der skulle sendes på [[DR]], hvor nogle af [[Den Danske Frimurerorden]]s optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i [[Politiken]]. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et [[fogedforbud]], da man mente, at ritualerne var en del af den private sfære og derfor ikke kunne offentliggøres. Den [[3. juni]] [[1982]] stadfæstede [[Højesteret]] fogedforbudet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.<ref>{{kilde www| url = http://www.update.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB02225654| titel = Højesterets afgørelse i sag 193/1977| besøgsdato = 2010-01-21| udgivelsesdato = 1982-06-03}}</ref> |
||
== Kendte danske frimurere (udvalg) == |
== Kendte danske frimurere (udvalg) == |
Versionen fra 6. feb. 2010, 02:09
Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.
Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt om stenhuggere, bygmestre og arkitekter.
De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et lav, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.
Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af moralsk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" (Gud). I vore dage er frimureriet en orden eller et broderskab, og i daglig tale er en frimurer en person, der er medlem af en frimurerloge. Frimurerlogerne i vore dage kan have karakter af gentlemans-klubber.
Legende og historie
Den engelske frimurerforsker Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og historie:
Legende: Der er legenden om, at frimureriet stammer fra middelalderens håndværkerlav. Det menes, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Legenden siger, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid. En anden legende er, at frimureriet begyndte med tempelridderne.
Historie: Historisk kan man følge udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. 1400. Regiusmanuskriptet fastslår, at frimureriet blev bragt til England i kong Athelstans regeringstid (924-939).
Fra slutningen af det 15. århundrede begynder overklassen at få interesse i frimureriet, og logerne i Skotland begynder som de første at antage mænd, der ikke er murere. Efterhånden som der antages flere og flere mænd fra overklassen, udvikles det spekulative frimureri, som er det, der praktiseres i vore dage. Med udviklingen af det spekulative frimureri og overklassens stigende interesse herfor begynder logerne at få karakter af gentlemans-klubber.
Det fører i året 1717 til dannelse af storlogen i London. 1723 skriver den skotske præst James Anderson en konstitution til den nye storloge. Anderson udvikler konstitutionen på grundlag af ældre skrifter fra logerne. I 1738 udkommer en ny version af konstitutionen, der er stærkt påvirket af deismen. Ifølge Andersson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtiget til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag. Ateister kan ikke antages som medlemmer. I logerne diskuteres hverken forretning, politik eller religion. Denne filosofi er grundlaget for det humanitære frimureri.
Frimureriet i Danmark
Frimureriet kommer til Danmark i 1743, hvor Den Danske Frimurerordens afdelinger, de såkaldte loger, Zorobabel og St. Martin stiftes i København af en række frimurere, der er blevet optaget i Frimurerordenen i udlandet. Herefter stiftes en række loger i København og i hertugdømmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig som stormester. Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge blev i forbindelse med indførelsen af strikte observans i 1765 nedlagt, hvor et Præfektur under VII. Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. Et par år efter, nemlig i 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern.
I vore dage er der loger i hovedstaden og i de fleste større provinsbyer. Den Danske Frimurerorden er Danmarks største og ældste loge grundlagt 1743, og er den eneste loge i Danmark, der er anerkendt af United Grand Lodge of England, som er verdens ældste loge grundlagt 1717.[1] Senere har Den Danske Frimurerorden regulariseret og anerkendt logerne Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug. Stormesteren for Den Danske Frimurerorden er således også stormester for Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug, hvorfor disse loger er underlagt Den Danske Frimurerorden. De forskellige riter fortolker frimureriets idégrundlag forskelligt:
- Den Danske Frimurerorden er baseret på et kristent grundlag og arbejder efter det svenske system med ti grader. Man skal være døbt i den kristne tro for at blive medlem af Den Danske Frimurerorden.
- Johanneslogeforbundet arbejder efter Schröders ritual med tre grader, og her antages mænd af monoteistisk religion. Johanneslogeforbundet arbejder under Den Danske Frimurerordens ledelse.
- Det Danske Frimurerlaug arbejder efter det engelske emulationsritual med tre grader. Frimurerlaugets idégrundlag er Andersons konstitution. Det Danske Frimurerlaug arbejder under Den Danske Frimurerordens ledelse.
Den Danske Frimurerordens monumentale stamhus på Blegdamsvej i København er hovedsæde for de danske frimurere. Den er tegnet af arkitekt og frimurer Holger Rasmussen. Byggeriet blev påbegyndt i 1923 og stod færdigt i 1927. Grundstenen er nedlagt af Kong Christian 10., der var frimurer. Bygningen er på 13.515 m2, hæver sig 20 meter over gadeniveau, indeholder ca. 335 rum og har en kælder, der går 7 meter i jorden. De to søjler på facaden er 16 meter høje og vejer hver 72 tons.[2]
Den Danske Frimurerorden
Den Danske Frimurerorden er Danmarks ældste loge grundlagt 1743. I vore dage arbejder Den Danske Frimurerorden efter det skandinaviske system med ti grader. Den Danske Frimurerorden ledes af Den Højeste Styrer, som tidligere kaldtes bl.a. Viseste Salomos Vicarius (VSV). Under Frode Rydgaards ledelse ændredes betegnelsen til Ordenens Stormester (OSM). Stormesteren for Den Danske Frimurerorden er samtidig også stormester for de to andre loger, der er anerkendt af Den Engelske Storloge (altså logerne Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug).
Ordenens Stormester bistås af det rådgivende organ Det Højeste Råd. Rådet består af Den Danske Frimurerordens ni højeste embedsmænd, de to højeste gejstlige og de to Provinsialmestre.
Den Danske Frimurerorden modtager anerkendelse af verdens ældste loge United Grand Lodge of England, hvis Stormester er Prins Edward George Nicholas Paul Patrick, hertug af Kent.[3]
Ledelsesperiode | Person |
---|---|
1749-1765 | Lensgreve Christian Conrad Danneskiold-Laurvig (Provinsialstormester) |
1765-1776 | Rigsfriherre Carl Gotthelf von Hund (Hærmester) |
1776-1792 | Hertug Ferdinand af Braunschweig (Magnus Superior Ordinis, senere Generalstormester) |
(1775-1792) | Prins Carl af Hessen (fra 1775 Superior og Protector Ordinis, fra 1779 Coadjutor, Provinsialstormester) |
1792-1836 | Prins Carl af Hessen (Generalstormester) |
1836-1848 | Prins Christian Frederik, senere Kong Christian VIII (Generalstormester) |
1848/49-1863 | Kong Frederik VII (Generalstormester, fra 1858 VSV) |
1864-1870 | Overpræsident Cosmus Bræstrup (VSV) |
1870-1871 | Kabinetssekretær J.P. Trap (Fungerende VSV) |
1871-1912 | Kronprins Frederik, senere Kong Frederik VIII (VSV) |
1912-1947 | Kong Christian X (VSV) |
1947-1949 | Prins Harald (VSV) |
1949-1973 | Overkirurg Frode Rydgaard (VSV) |
1973-1988 | Direktør, jurist Erik Kay-Hansen (VSV, fra 1975 OSM) |
1988-1997 | Ingeniør, M.IDA., bygningsentreprenør Erik F. Qvist (OSM) |
1997-2005 | Læge Børge Clausen (OSM) |
2005- | Inspektør Hans Martin Jepsen (OSM) |
Andre storloger
Der findes en række frimurerloger i Danmark, der ikke er anerkendt af den engelske storloge, United Grand Lodge of England. Flere af disse loger er organiserede under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger, som ikke arbejder under nogen storloge, blandt andet Cirkelordenen og Danske, Frie og Uafhængige Murere.
Flere af storlogerne er internationale. I frimurerloger, som står uden for Den Danske Frimurerorden, kræves ikke at medlemmer har et kristent tilhørsforhold, men kriterierne for optagelse er indbyrdes forskellige. I Danmark optager frimurerloger under Storlogen af Danmark mænd af enhver trosretning, men optager ikke kvindelige medlemmer. Le Droit Humain er et eksempel på en blandet loge, der optager både mænd og kvinder. Logen Freja er en ren kvindelig frimurerloge, der arbejder efter et skotsk system og har sine rødder i Belgien.
Kritik af frimureriet
Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.
Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, må forholde sig kritisk til frimurernes ide om, at religion er en privat sag. Den dag i dag er frimureri lyst i band af paven, hvad der senest er understreget i en fortsat gældende bulle, der i 1983 blev signeret af kardinal Joseph Ratzinger, der i dag er Pave Benedikt 16.
Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk dagsorden (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var kritisk over for frimureriet.
I de fascistiske regimer Nazityskland og Spanien under Francisco Franco blev frimurere forfulgt. De socialistiske stater Sovjetunionen, Nord Korea, Kina og DDR forbød frimureri.
Frimurere i politik og kultur
En række politiske personligheder har været frimurere, f.eks. de amerikanske uafhængighedsforkæmpere Benjamin Franklin og George Washington, den moderate franske reformtilhænger Honoré Mirabeau, den preussiske reformator Karl von Stein, den sydamerikanske frihedshelt Simon Bolivar, de italienske frihedsmænd Cavour, Garibaldi og Mazzini, det københavnske liberale borgerskabs leder L.N. Hvidt, Tyrkiets reformator Kemal Atatürk, de tjekkoslovakiske statsmænd Edvard Benes og Jan Masaryk, Weimarrepublikkens forkæmper for fred og forsoning Gustav Stresemann, Churchill og Chiles præsident Salvador Allende. Også jakobineren Danton var frimurer.
Mange progressivt tænkende inden for filosofi og naturvidenskab blev frimurere, især i 1700-tallet og 1800-tallet, f.eks. den politiske filosof Montesquieu, encyklopædisterne Diderot og Helvétius, filosofferne Voltaire, Herder og Fichte, varmluftballonens opfinder Étienne Montgolfier, koppevaccinens opdager Edward Jenner, forfatter og modtager af Nobels Fredspris Carl von Ossietzky og danskerne landboreformatoren Tyge Rothe, litteraturkritikeren Werner Hans Frederik Abrahamson, tidsskriftredaktøren Knud Lyne Rahbek og fysikeren H.C. Ørsted.
Inspiration fra frimureriet kan iagttages i værker af en række kulturpersonligheder, der var frimurere:
- i digtning: f.eks. i Wilhelm Meister af Goethe, Ernst und Falk og Nathan der Weise af Gotthold Ephraim Lessing, viser af Carl Michael Bellman, digte af Robert Burns og i romaner samt digte af Rudyard Kipling.
- i musik: f.eks. i operaen Tryllefløjten, frimurerisk ritualmusik og kantater af Mozart, ritualmusik og sange af J.G. Naumann, ritualmusik af Sibelius og i en frimurerkantate af Kuhlau.
- i arkitektur: f.eks. i White City i Chicago af Daniel Burnham.
- i maler- og billedhuggerkunst: f.eks. i allegoriske billeder af Christoffer Wilhelm Eckersberg og i Frihedsgudinden af Frédéric Auguste Bartholdi.
Retssag i 1975-1982
Poul Martinsen arbejdede i 1975 med en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud, da man mente, at ritualerne var en del af den private sfære og derfor ikke kunne offentliggøres. Den 3. juni 1982 stadfæstede Højesteret fogedforbudet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.[4]
Kendte danske frimurere (udvalg)
- Werner Hans Frederik Abrahamson
- Jens Baggesen
- C.F.A.B. Blixen-Finecke
- Poul Bundgaard
- Carl af Hessen
- Christian VIII
- Christian IX
- Christian X
- Vilhelm Dahlerup
- Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
- Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe (1836-1908)
- Peter Duetoft
- C.W. Eckersberg
- Olfert Fischer
- Peter Thun Foersom
- Frederik V
- Frederik VI
- Frederik VII
- Frederik VIII
- H.J.A. Hagen
- C.F. Hansen
- Carl William Hansen
- Prins Harald
- Adam Wilhelm Hauch
- Johann Gottfried von Herder
- L.N. Hvidt
- Daniel Friedrich Rudolph Kuhlau
- Philip de Lange
- Orla Møller
- Hans W. Petersen
- Knud Lyne Rahbek
- Rasmus Rask
- Holger Rasmussen
- Marcus Gerhard Rosencrone
- Tyge Rothe
- Martinus Rørbye
- Peter von Scholten
- Grunddal Sjallung
- Bertel Thorvaldsen
- Bjørn Tidmand
- Jens Peter Trap
- Troels Frederik Troels-Lund
- Peter Vedel
- Peter Willemoes
- H.C. Ørsted
Se også kategorien "Frimurere fra Danmark"
Kendte udenlandske frimurere (udvalg)
- Salvador Allende
- Roald Amundsen
- Johann Sebastian Bach
- Frederic Bartholdi
- Ludwig van Beethoven
- Simon Bolivar
- Marc Chagall
- Winston Churchill
- Walt Disney
- James Harold Doolittle
- Arthur Conan Doyle
- Edvard VII
- Gustave Eiffel
- Marquis de La Fayette
- W.C. Fields
- Gerald Ford
- Henry Ford
- Benjamin Franklin
- Frederik den Store
- George VI
- Johann Wolfgang von Goethe
- John Hancock
- Joseph Haydn
- James Hoban
- Harry Houdini
- Karl 13. af Sverige
- Francis Scott Key
- Rudyard Kipling
- Charles Lindbergh
- Thomas Lipton
- Franz Liszt
- Leopold Mozart
- Wolfgang Amadeus Mozart
- Robert Peary
- Franklin Delano Roosevelt
- Theodore Roosevelt
- Jean Sibelius
- Harry S. Truman
- Voltaire
- Richard Wagner
- George Washington
- Brødrene Wright
Se også "List of Freemasons" (engelsk)
Se også kategorien "Frimurere efter nationalitet"
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kendte udenlandske frimurere (sorteret efter nationalitet)
Se også
Litteratur
- Bartholdy, Nils G. (red.): Acta Masonica Scandinavica (Årbog for de nordiske forskningsloger, udkommer årligt siden 2001)
- Jones, Bernard E. : Freemasons Guide and Compendium (Harrap 1950)
- Bugge, K.L, Det danske frimureries Historie, 2 bind, Rom, 1910-1927.
- Kjeldsen, Jørgen (red.): I guld og himmelblåt. (Den Danske Frimurerorden, 1992)
- Lindberg, Kirsten: I skyggen af Boaz og Jakin. ISBN 87-988830-1-1
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Frimurerloger og -ordener i Danmark:
Loger anerkendt af Den Engelske Storloge (The United Grand Lodge of England):
- Den Danske Frimurerorden
- Det Danske Frimurerlaug (modtager anerkendelsen fra Den Danske Frimurerorden)
- Johanneslogeforbundet (modtager anerkendelsen fra Den Danske Frimurerorden)
Loger anerkendt uden for Den Engelske Storloge (The United Grand Lodge of England):
- Le Droit Humain
- Storlogen af Danmark af Gamle Frie og Antagne Murere
- Logen De Tre Hamre Nr. 15
- Logen Lilium
- Logen Freja
Andre loger og -ordener med frimurerisk grundlag:
- Sct. Andreas Ordenen
- Danske Frie & Uafhængige Murere
- Cirkel-Ordenen
- Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark
Andre eksterne links:
- Sagn og myter om frimureriet, af Bodil Paulsson, Flix.dk, d. 22. marts 2006
- Tidstavle for frimurerbevægelserne
- DR-temasider om frimureri, især Den Danske Frimurerorden
Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA