Kulsvier: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m +kilde
m Småret
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Kohlenmeiler Hagen 2004.jpg|thumb|310px|Rekonstruktion af en kulmile på Westfälisches Freilichtmuseum i Hagen.]]
[[Billede:Kohlenmeiler Hagen 2004.jpg|thumb|310px|Rekonstruktion af en kulmile på Westfälisches Freilichtmuseum i Hagen.]]
'''Kulsviere''' var de fagfolk, som omdannede [[træ (materiale)|ved]] til [[trækul]] gennem en [[tørdestillation]]. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe [[ilt]]tilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af [[glas]], [[metal]], [[krudt]] eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.
'''Kulsviere''' var de fagfolk, som omdannede [[træ (materiale)|ved]] til [[trækul]] gennem en [[tørdestillation]]. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe [[ilt]]tilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet, og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af [[glas]], [[metal]], [[krudt]] eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.


De udøvende var organiseret i sjak per område og/eller mile og en leder af disse havde benævnelsen "myrekonge", efter den, for kulsvierne, så kendte myre-malma.
De udøvende var organiseret i sjak per område og/eller mile, og en leder af disse havde benævnelsen "myrekonge" efter den, for kulsvierne, så kendte myremalm.


Dette arbejde udsatte kulsvierne for aske og kulstøv, som satte sig fast alle vegne på kroppen. De blev sorte at se på, og dette i forbindelse med, at de boede og arbejdede uden for det tætte og kontrollerede landsbysamfund fik den virkning, at kulsvierne blev betragtet som farlige og upålidelige (jf. omtalen af dem i [[folkeeventyr]]ene).
Dette arbejde udsatte kulsvierne for aske og kulstøv, som satte sig fast alle vegne på kroppen. De blev sorte at se på, og dette i forbindelse med, at de boede og arbejdede uden for det tætte og kontrollerede landsbysamfund fik den virkning, at kulsvierne blev betragtet som farlige og upålidelige (jf. omtalen af dem i [[folkeeventyr]]ene).
Kulsviernes arbejdspladser var desuden, med jævne mellemrum, et relativt løssluppent gildested for blandt andet samfundets ungdom, i forbindelse med de mange håndværksmæssige sviredage, hvilket haver bidraget til deres problematiske stilling.
Kulsviernes arbejdspladser var desuden, med jævne mellemrum, et relativt løssluppent gildested for blandt andet samfundets ungdom i forbindelse med de mange håndværksmæssige sviredage, hvilket har bidraget til deres problematiske stilling.


== Litteratur ==
== Litteratur ==

Versionen fra 8. feb. 2010, 20:07

Rekonstruktion af en kulmile på Westfälisches Freilichtmuseum i Hagen.

Kulsviere var de fagfolk, som omdannede ved til trækul gennem en tørdestillation. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe ilttilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet, og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af glas, metal, krudt eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.

De udøvende var organiseret i sjak per område og/eller mile, og en leder af disse havde benævnelsen "myrekonge" efter den, for kulsvierne, så kendte myremalm.

Dette arbejde udsatte kulsvierne for aske og kulstøv, som satte sig fast alle vegne på kroppen. De blev sorte at se på, og dette i forbindelse med, at de boede og arbejdede uden for det tætte og kontrollerede landsbysamfund fik den virkning, at kulsvierne blev betragtet som farlige og upålidelige (jf. omtalen af dem i folkeeventyrene). Kulsviernes arbejdspladser var desuden, med jævne mellemrum, et relativt løssluppent gildested for blandt andet samfundets ungdom i forbindelse med de mange håndværksmæssige sviredage, hvilket har bidraget til deres problematiske stilling.

Litteratur

  • Anders Uhrskov, Kulsvierbogen : skildringer på nordsjællandsk folkemaal, Hans Toftes Boghandel, 1967.