Blæretang: Forskelle mellem versioner
VicVal (diskussion | bidrag) m →Kilder/Henvisninger: Fjernet dødt link til vegetaren.dk, da websitet er ophørt med at eksistere |
m Robot Tilføjer: eo:Fuko; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|Linnaeus]], 1753 |
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|Linnaeus]], 1753 |
||
}} |
}} |
||
'''Blæretang (''Fucus vesiculosus'')''' er brunt og har en læderagtig overflade. Planten er almindelig ved alle Danmarks kyster, og den vokser helst på lavt vand på op til fem meters dybde. Blæretangen bliver ikke så let slidt i stykker af brændingen og kan tåle at blive tørlagt ved lavvande. Den udtørrer om [[efterår |
'''Blæretang (''Fucus vesiculosus'')''' er brunt og har en læderagtig overflade. Planten er almindelig ved alle Danmarks kyster, og den vokser helst på lavt vand på op til fem meters dybde. Blæretangen bliver ikke så let slidt i stykker af brændingen og kan tåle at blive tørlagt ved lavvande. Den udtørrer om [[efterår]]et. Bladene er tyve til firs centimeter lange. |
||
Man ser tit, at blæretangen har sat sig fast på en lille [[sten]], og det gør den med en hæfteskive. Tangen holder sig oppe i vandet ved hjælp af nogle luftblærer, der sidder to-og-to fire-fem centimeter fra spidsen af tangens blade. I modsætning til andre planter har blæretangen ingen [[rod (plantedel)|rod]]. Den lever i vand og optager [[ilt]] og [[sollys]] gennem overfladen på bladet. I gamle dage brugte man blæretangen til at helbrede [[sygdom]]me i [[tarm (anatomi)| |
Man ser tit, at blæretangen har sat sig fast på en lille [[sten]], og det gør den med en hæfteskive. Tangen holder sig oppe i vandet ved hjælp af nogle luftblærer, der sidder to-og-to fire-fem centimeter fra spidsen af tangens blade. I modsætning til andre planter har blæretangen ingen [[rod (plantedel)|rod]]. Den lever i vand og optager [[ilt]] og [[sollys]] gennem overfladen på bladet. I gamle dage brugte man blæretangen til at helbrede [[sygdom]]me i [[tarm (anatomi)|tarme]] og i [[mave]]. |
||
Forskellige [[fisk]] har også gavn af blæretang, idet de finder føde, lægger [[æg]] og skjuler sig i tangen. [[Posthornsorm]]en "bor" på blæretangen. |
Forskellige [[fisk]] har også gavn af blæretang, idet de finder føde, lægger [[æg]] og skjuler sig i tangen. [[Posthornsorm]]en "bor" på blæretangen. |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
== Kilder/Henvisninger == |
== Kilder/Henvisninger == |
||
*http://www.naturligvis.u-net.dk/ |
* http://www.naturligvis.u-net.dk/ |
||
*[http://www.liberherbarum.com/Pn0071.HTM Liber Herbarum II: Fucus vesiculosus] |
* [http://www.liberherbarum.com/Pn0071.HTM Liber Herbarum II: Fucus vesiculosus] |
||
*[http://sn2000.taxonomy.nl/Taxonomicon/TaxonTree.aspx?id=3457 Systema naturae 2000 (classification) - Taxon: Fucus vesiculosus] |
* [http://sn2000.taxonomy.nl/Taxonomicon/TaxonTree.aspx?id=3457 Systema naturae 2000 (classification) - Taxon: Fucus vesiculosus] |
||
[[Kategori:Brunalger]] |
[[Kategori:Brunalger]] |
||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
[[de:Blasentang]] |
[[de:Blasentang]] |
||
[[en:Fucus vesiculosus]] |
[[en:Fucus vesiculosus]] |
||
[[eo:Fuko]] |
|||
[[es:Fucus vesiculosus]] |
[[es:Fucus vesiculosus]] |
||
[[et:Põisadru]] |
[[et:Põisadru]] |
||
Versionen fra 9. feb. 2010, 16:05
| Blæretang | |
|---|---|
.jpg) Blæretang Fucus vesiculosus på Sild. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Chromista |
| Række | Ochrophyta |
| Klasse |
Phaeophyceae (Brunalger) |
| Orden |
Fucales (Brunalge-ordenen) |
| Familie |
Fucaceae (Brunalge-familien) |
| Slægt | Fucus (Blæretang) |
| Art | F. vesiculosus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Fucus vesiculosus Linnaeus, 1753 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Blæretang (Fucus vesiculosus) er brunt og har en læderagtig overflade. Planten er almindelig ved alle Danmarks kyster, og den vokser helst på lavt vand på op til fem meters dybde. Blæretangen bliver ikke så let slidt i stykker af brændingen og kan tåle at blive tørlagt ved lavvande. Den udtørrer om efteråret. Bladene er tyve til firs centimeter lange.
Man ser tit, at blæretangen har sat sig fast på en lille sten, og det gør den med en hæfteskive. Tangen holder sig oppe i vandet ved hjælp af nogle luftblærer, der sidder to-og-to fire-fem centimeter fra spidsen af tangens blade. I modsætning til andre planter har blæretangen ingen rod. Den lever i vand og optager ilt og sollys gennem overfladen på bladet. I gamle dage brugte man blæretangen til at helbrede sygdomme i tarme og i mave.
Forskellige fisk har også gavn af blæretang, idet de finder føde, lægger æg og skjuler sig i tangen. Posthornsormen "bor" på blæretangen.
Blæretang kan også spises. Pluk kun de yderste skudspidser (10-15 cm). Kogetiden afhænger af alder - fra 20 til 45 minutter. Blæretang smager godt kogt med presset citron, stuvet eller i supper og sammenkogte retter.