Varemærke

Et varemærke er det særlige navn eller kendetegn, som erhvervsdrivende bruger til at markedsføre sig selv eller sine produkter og services.

Hvad er et varemærke?

Det er varemærket, der fortæller, at en vare kommer fra en bestemt producent, og på den måde giver signaler om en bestemt kvalitet, livsstil, oprindelse eller prisniveau. Et varemærke kan ifølge varemærkelovens § 2 "bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk".

Der findes flere forskellige typer af varemærker fx: ordmærker, figurmærker, vareudstyrsmærker, lydmærker, duftmærker og bevægelige mærker. Fælles for dem alle er, at mærket skal opfylde lovens krav om grafisk gengivelse. Se varemærkelovens § 2. Som teknikken er i dag, kan duftmærker efter Patent- og Varemærkestyrelsens opfattelse ikke opfylde lovens krav om grafisk gengivelse. Det vil derfor ikke være muligt at få registreret et duftmærke i Danmark, før der eksisterer en metode, der sikrer en entydig grafisk gengivelse af disse mærker.

Varemærkeretten optræder ofte sammen med personnavneretten, virksomhedsnavneretten og markedsføringslovens regler som 'kendetegnsret'. Det skyldes at disse regler supplerer hinanden og ofte virker sammen. Varemærkeretten er en immaterialret og er således beslægtet med de øvrige immaterialrettigheder (ophavsret, patenter, designret m.v.).

Varemærkerettens indhold

Varemærkeretten består i en ret til at forbyde andre, at anvende et identisk eller forveksleligt mærke erhervsmæssigt. Retten gælder som udgangspunkt kun i forhold til de produkter og services, som mærket enten er registreret eller taget i brug for. Velkendte mærker kan nyde en større beskyttelse.

Varemærkebeskyttelse i andre lande?

En ansøgning om en varemærkeregistrering gælder som udgangspunkt kun i Danmark, hvilket vil sige, at varemærket kun er beskyttet i Danmark. Men det er også muligt at ansøge i EU eller andre dele af verden.

Gennem EU-varemærkesystemet kan man søge sit mærke beskyttet i hele EU på én gang. Udover EU-systemet findes den såkaldte Madrid-protokol fra 1891, som giver mulighed for at beskytte et mærke i en række lande på baggrund af en enkelt ansøgning.

Retserhvervelse og gyldighedsperiode

Retten til et varemærke kan i Danmark stiftes enten ved registrering eller ved at tage mærket i brug erhvervsmæssigt. Se varemærkelovens § 3.

En ansøgning om registrering af et varemærke skal i Danmark indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen. Man kan indlevere sin ansøgning pr. brev eller som en elektronisk ansøgning. Hvis mærket registreres, er varemærkeregistreringen gyldig i 10 år og kan herefter fornyes hvert 10. år - i princippet i al evighed. Hvis man ikke har taget sit varemærke i brug inden fem år efter, at det er registreret, kan man risikere at miste det. Det skyldes reglerne om brugspligt. Se varemærkelovens § 25. Man skal kunne bevise, at man bruger mærket for de produkter og services, som det er registreret for.

I Danmark kan man stifte ret til et varemærke ved den blotte benyttelse af mærket. Et ibrugtaget varemærke, der vedvarende anvendes, nyder i princippet samme beskyttelse som et varemærke, der er stiftet ved registrering. En varemærkeret, der er stiftet ved ibrugtagning, varer ved, så længe brugen af mærket opretholdes. Ophører brugen, er det udgangspunktet, at retten til mærket bortfalder. Et kortvarigt ophør af brugen eller et ophør på grund af særlige omstændigheder vil dog næppe medføre, at det ibrugtagne mærke bortfalder.

Varemærkeretten er altså gyldig så længe man har registreret/ og eller bruger mærket. Herved adskiller varemærkeretten sig fra de øvrige immaterialrettigheder, der alle har en tidsbegrænsning.

Gengivelse af et varemærke i ordbøger m.v.

I loven forbydes det ikke direkte at gengive logoer i et leksika, men det fremføres at såfremt det drejer sig om et registreret varemærke, skal det gengives at det drejer sig om et registreret varemærke.

§ 11. Ved udgivelse af leksika, håndbøger, lærebøger eller lignende skrifter af fagligt indhold skal forfatteren, udgiveren og forlæggeren på begæring af indehaveren af et registreret varemærke sørge for, at dette ikke gengives uden angivelse af, at det er et registreret varemærke.

Stk. 2. Den, der ikke opfylder sine forpligtelser efter stk. 1, skal bekoste en berigtigende bekendtgørelse på den måde, det findes rimeligt.

™, ℠ og ®

TM er en forkortelse for ”trade mark” (varemærke). Man kan bruge symbolet til at vise andre, at man har et mærke, som man bruger som varemærke. SM er en forkortelse for ”service mark”. Symbolet ® står for "registreret varemærke".

Der er ikke i den danske lovgivning regler for brugen af TM og ®. Man skal dog være klar over, at der gælder forskellige regler for brugen af TM og ® i udlandet. De enkelte landes patent- og varemærkemyndigheder skriver på deres hjemmesider, hvad der gælder i de enkelte lande.

I USA må man kun benytte ®, når man har opnået en varemærkeregistrering i USA, og man må kun bruge det for de varer, som mærket er registreret for. TM og SM kan man bruge, når man ønsker at gøre andre opmærksom på, at man benytter mærket som et varemærke.

Man bør altid være opmærksom på de krav, et land stiller til brugen af TM og ®, før man fx begynder en eksport dertil eller markedsfører sine varer i landet.

Se også

• Immaterialret
• Branding
• Degenereret mærke

Eksterne links

• Varemærkeloven
• Patent- og Varemærkestyrelsen
• OHIM - Det europæiske harmoniseringskontor for varemærker og designs
• Startguide om varemærker for iværksættere

Wikimedia Commons har medier relateret til: Varemærke