Rugemor

Man skal huske på, at der er andre muligheder for at få et barn, før man går ind til at få en rugemor til at føde ens barn. Adoption er en mulighed, men ikke alle mennesker bliver godkendt, for at få en rugemor. Og med den grund, at man gerne vil have et barn, som er ens barn og ikke en andens. Når man som et par vælger at få en rugemor er det fordi, at man ikke selv kan blive gravid, muligvis på grund af manglende sædceller i manden, eller på grund af de manglende ægceller i kvindens underliv. Man kan vælge at mandens sæd kommer op i rugemorens, men så er rugemoren den biologiske mor og så har hun krav på barnet også efter fødslen. Man kan også vælge at mandens sædceller og kvindens ægceller bliver befrugtet i et reagensglas. De skal nu vælge en rugemor til deres barn. Hele forløbet går ud på følgende: først finder man selv en rugemor (det kan også være en advokat eller et bureau, som finder en rugemor til en – det gælder kun i England, at man offentligt må finde hjælp), så begynder de, at maile sammen for ligesom at kende hinanden nok og vide at begge parter kan stole på hinanden. Derved er det vigtigt for parret, at de er sikre på at rugemoren ikke tager barnet, efter de ni måneder hvor babyen har ligget i maven på rugemoren. Og rugemoren skal være sikker på, at parret giver hende alle pengene. Derefter tager parret for det meste ned til landet, hvor deres rugemor venter. På rugemorens hjemmebane, kommer parret for, at lære rugemoren at kende og de udvikler et godt forhold. Parret er der i omkring en til to uger. I de to uger bruger de som sagt meget af tiden på, at lære hinanden at kende, og senere inseminere rugemoren sig selv, ved brug af hjælpemidler. En insemination foregår ved, at manden har taget sig sæd i en sprøjte. Og nu er det rugemoren tur. Hun skal gøre følgende:

1. Først ligger hun sig på sengen med en pude under underlivet - hun skal ligge her ca. 1 time, så sørg hun skal sørge for at hun ligger behageligt. 2. Så tager hun låget af sprøjten. (i sprøjten er mandens sæd) - så føre hun langsomt sprøjten med sæden ind i skeden. Derefter presses sæden ud. Dette skal gøres langsomt for ikke at risikere et overtryk, der vil presse sæden ud af skeden.

3. Så trækker hun sprøjten ud og ligger stille med puden under sig i ca. 1 time. Sædceller bevæger sig med 2-3 millimeter i minuttet, og er nu på vej op i livmoderen, hvor de vil vente på en ægcelle.

Når kvinden har gjort følgende, er det bare at vente. Hun skal have tre inseminationer i løbet af gravidfasen – første, tredje og femte dagen efter hun har fået sin fertilitetsmedicin, som gør fremskyder hendes ægløsning. Efter rugemoren har gjort følgende, og parret stadig er i hendes hjemland. Går de over til en klinik, som beholder den biologiske fars sæd. For hvis rugemoren nu ikke blev gravid, havde de sæd nok til at prøve igen, i stedet for at parret skulle helt til det andet land igen, bare for at aflevere sæd. – hvor hun så kunne intimeres igen efter behov. Og så når rugemoren bliver gravid går der de ni måneder, før barnet bliver født. Imens må alle bare håbe på at alt går efter planen. Barnet kan blive født i rugemorens hjemland, eller i forældrenes hjemland. Det går helt ud på om hvad de når, hvornår rugemoren begynder fødslen. I de fleste tilfælde bliver barnet født i rugemorens hjemland, også selvom man havde aftalt med forældrene, at barnet skulle fødes i Danmark. Igen for af hvad tid de har tilbage, før fødslen. Prisen for at få en rugemor til at føde ens børn, går fra ca. 15.000—345.000 DK. Det går helt an på hvor og hvem. Det er yderst sjældent at man gør arbejdet, som rugemor gratis. For al den arbejde man yder som rugemor, er utrolig stor. Det er ikke noget enhver kan gøre, for det ligger som sagt en masse arbejde omkring, det at være rugemor. Det er kun i lande som Danmark hvor nogle (dvs. ikke særlig mange) vælger at gøre det gratis for forældrene. Hvis man vælger kun at mandens sæd bliver brugt, fordi kvinden ikke kan udvikle ægceller, jamen så er det jo rugemoren som er biologisk mor. Hvilket er utrolig svært FOR hvis man som rugemor, også er biologisk mor for barnet, har man krav på barnet også langt efter fødslen. Dette kan blive et problem, for manden må ikke tage barnet væk fra dens mor, hvis ikke der har været en rigtig god grund for, at tage barnet væk fra den biologiske mor. Men hvis man vælger, at parret far afleverer hans sædceller til en klinik. Og hvis parrets mor afleverer hendes ægceller til en klinik. Hvor klikken derefter får befrugtet dem, og parret skal ud efter en rugemor. Og det finder hende og hun skal intimeres, jamen så er det parrets barn og rugemoren bidrager ikke genetisk.

Skrevet af Mette Østergaard Nordtorp