Kalmar län: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 3. mar. 2010, 21:43

Kalmar län


Beliggenhed	Våbenskjold

Administrationscentrum

11.171 km²

236.501 (1999)

21,2

Kalmar län er et svensk län (amt), som omfatter den østlige del af Småland samt Öland. Det grænser til Blekinge län, Kronobergs län og Östergötlands län. Residensby er Kalmar.

Natur og landskab

Västerviks grundfjeldskærgård og bronzealderlandskab, Kalmarsundkystens egeklædte strandenge og de ægte kystsamfund, Kristdalaegnens levende stykker Gammelsverige, Glasrikets særegne industrisamund samt Ölands unike alvar, vindmøller og gadebyer findes alle indenfor länet. Kysterne i nord og syd er meget forskellige. I nord skyller Østersøens bølger ind mod granitklipper fra jordens urtid, mod syd har den seneste istid skabt en moræneskærgård af sten og grus og fine sandstrande.

I det nordlige Kalmar län findes en sprækkezone, hvor der er dannet mængder af søer, og hvor man finder pittoresk beliggende byer som Djursdala og Hjorted. Der findes også flere eksempler på gamle, uskiftede og velbevarede byer som Stensjö by og Lunds by på vejen mellam Oskarshamn og Västervik.

I Kalmar län findes der to nationalparker, 14 naturbeskyttelsesområder og ca. 100 naturreservater.

Historie

Kalmar län blev skabt ved länsinddelingen i 1634, men fik først sine nuværende grænser før i 1700-tallet. Det er ifølge mange bedømmelser en "kunstigt skabt" region uden nogen rigtigt naturlig sammenhæng på grund af størrelsen og det lave befolkningstal. Frem til 1970 var länet desuden delt i to halvdele, Kalmar läns nordlige landsting med Västervik som den centrale by og Kalmar läns søndre landsting med Kalmar som hovedby samt med Kalmar som centrum for hele Kalmar län med länsstyrelsen og landshövdingen. Anledningen til denne opdeling lå i at länet er stort og tyndt befolket, og at det fandtes en spænding mellem Kalmar og Västervik om at være den førende smålandshavn. Desuden fandtes der en tradition i det nordlige län for at søge kontakter med Östergötland, da den del ligger under Linköpings stift, mens den sydlige del med Kalmar hørte under Växjö stift og orienterede sig mere sønden ud. Følgen blev, at der var forskellige rigsdagslister for den nordlige respektive den sydlige del af länet. Endnu i dag lever denne splittelse videre i dialekterne, hvor talen i det nordlige Kalmar län (under Linköpings stift) er præget af østgötamålet, mens den sydlige del af länet orienterer sig mod den dialekt, som tales i Kalmar^[1].

Länet var længe fattigt og tilbagstående også i sammenligning med resten af Småland, og det blev industrialiseret svagt og sent. I 1880 boede der 245 000 i Kalmar län, en befolkningstal som endnu ikke er overgået (i 2005 boede der ca. 234 000 i hele länet). Kalmar var en vigtig grænseby frem til Skånelandets indlemmelse i Sverige 1658. Derefter mindskedes Kalmars strategiske betydning. Öland var frem til 1800-tallet dyrepark under kronen, præget af urentable småbrug, emigration og fattigdom. Frem til indvielsen af Ölandsbroen i 1972 faldt Ölands befolkningstal gennem hele det 20. århundrede, men siden da har man haft gavn af broen, sådan at der er opstået forstæder til Kalmar som Färjestaden, Borgholm og Mörbylånga.

Næringsliv

Fra historisk tid har länets strategiske placering ved Østersøen og de nære kontakter med de baltiska lande haft stor betydning for regionens handel og søfart, noget som bliver stadigt mere interessant, efterhånden som båndet mellem de europæiske stater vokser sig stærkere.

länet er et af de største affolkningslän i Sverige. Næringslivet er hovedsagelig præget af værkstedsindustri, småvirksomheder og skovbrug samt lidt jordbrug langs de større vandløb og industrier i tilknytning til disse erhverv med undtagelse af sværindustri som Scania og atomkraftværket i Oskarshamn. Det er fremfor alt det nordlige Kalmar län og landområderne i skovegnene mod vest som rammes kraftigst af fraflytningen. Til de områder, som det er gået bedre for, hører fKalmarsletten og det mellemste Öland, men disses begrænsede ekspansion kan ikke kompensere for resten af länets nedgang i befolkningstal.

Større byer

De ti største byer i Kalmar län, sorteret efter indbyggertal:

#	Byområde	Befolkning
1	Kalmar	35.170
2	Västervik	20.694
3	Oskarshamn	17.143
4	Nybro	12.598
5	Vimmerby	7.827
6	Lindsdal	5.520
7	Hultsfred	5.305
8	Emmaboda	4.968
9	Mönsterås	4.744
10	Färjestaden	4.636

Indbyggertal pr. 31. december 2005, Statistiska centralbyrån (SCB).

Se også

Noter

^ Man kan muligvis her se en sproglig rest af den oprindelige grænse mellem den danske provins Blekinge, som Kalmar tilhørte, og den sydsvenske provins Småland, som Västervik tilhørte

Eksterne links

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons

[1] Man kan muligvis her se en sproglig rest af den oprindelige grænse mellem den danske provins Blekinge, som Kalmar tilhørte, og den sydsvenske provins Småland, som Västervik tilhørte

[1]

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 '''Kalmar län''' er et svensk [[län]] (amt), som omfatter den østlige del af [[Småland]] samt [[Öland]]. Det grænser til [[Blekinge län]], [[Kronobergs län]] og [[Östergötlands län]]. [[Residensby]] er [[Kalmar]].
+==Natur og landskab==
-Kalmar län blev dannet ved länsinddelingen i [[1634]], men fik ikke sine nuværende grænser før i 1700-tallet.  Kritikere mener at länet er en kunstigt fremstillet region uden et naturligt sammenhold, på grund af det lave indbyggertal og det store areal.  Frem til 1970 var länet desuden opdelt i to halvdele, Kalmar läns nordlige landsting med [[Västervik]] som hovedby og Kalmar läns sydlige landsting med [[Kalmar]] som hovedby, og med Kalmar som hovedby for hele Kalmar län med länsstyrelse og landshøvding.  Årsagen til opdelingen skyldes indbyggertallet og størrelsen, samt spændinger mellem Kalmar og Västervik om hvilken af byerne der havde den førende havn i Småland.  Desuden var der i den nordlige del af länet tradition for at have kontakter i Östergötland, da den del af länet hører under Linköpings stift.  Den sydlige del med Kalmar hører under Växjö stift og orienterede sig mere mod syd.  Følgen blev at der var forskellige rigsdagslister i länets to dele, og hhv. nordlig og sydlig orientering.  I dag lever splittelsen videre i dialekten, hvor dialekterne i det nordlige Kalmar län er præget af östgötsk mens den sydlige del er har en mere "kalmaitisk" dialekt.
+[[Västervik]]s grundfjeldskærgård og bronzealderlandskab, [[Kalmarsund]]kystens egeklædte strandenge og de ægte kystsamfund, [[Kristdala]]egnens levende stykker Gammelsverige, [[Glasriket]]s særegne industrisamund samt [[Öland]]s unike [[alvar]], vindmøller og [[gadeby]]er findes alle indenfor länet. Kysterne i nord og syd er meget forskellige. I nord skyller Østersøens bølger ind mod granitklipper fra jordens urtid, mod syd har den seneste istid skabt en moræneskærgård af sten og grus og fine sandstrande.
+I det nordlige Kalmar län findes en sprækkezone, hvor der er dannet mængder af søer, og hvor man finder pittoresk beliggende byer som [[Djursdala]] og [[Hjorted]]. Der findes også flere eksempler på gamle, uskiftede og velbevarede byer som [[Stensjö by]] og [[Lunds by]] på vejen mellam Oskarshamn og Västervik.
-Länet var længe fattigt, også i sammenligning med resten af Småland, og det blev kun svagt og sent industrialiseret.  I 1880 boede der 245.000 mennesker i Kalmar län, et befolkningstal som endnu ikke er overgået (i 2005 boede der cirka 234.000 i hele länet).  Kalmar var en vigtig grænseby frem til Skåneland blev svensk i 1658.  Öland var frem til 1800-tallet [[kronopark]] under kronen og præget af ulønsomme småbrug, emigration og fattigdom.  Frem til indvielsen af [[Ölandsbron]] i 1972 var Öland på vej mod fuldstændig affolkning, men det er siden lykkedes at anvende broen til at udbygge forstæder til Kalmar, så som [[Färjestaden]], [[Borgholm]] og [[Mörbylånga]].
+I Kalmar län findes der to [[nationalpark]]er, 14 [[naturbeskyttelse]]sområder og ca. 100 [[naturreservat]]er.
-Länet oplever som Norrlandslänet en stor affolkning til fordel for andre landsdele.  Det er især det nordlige Kalmar län og skovbygderne i den vestlige del, som har mærket den kraftige befolkningstilbagegang.  De områder det er gået bedre for er primært Kalmarsletten og det midterste [[Öland]], men disse områders begrænsede ekspansion kan ikke kompensere for länets nedgang i befolkningstallet.
+==Historie==
-Erhvervslivet er i hovedsagen præget af håndværk, mindre virksomheder, skovbrug og noget jordbrug langs større vandløb, med tilhørende industrier knyttet til disse erhverv.  Der er også tungere industri som [[Scania]] og [[Oskarshamn kernekraftværk]].
+Kalmar län blev skabt ved länsinddelingen i 1634, men fik først sine nuværende grænser før i 1700-tallet. Det er ifølge mange bedømmelser en "kunstigt skabt" region uden nogen rigtigt naturlig sammenhæng på grund af størrelsen og det lave befolkningstal. Frem til 1970 var länet desuden delt i to halvdele, Kalmar läns nordlige landsting med [[Västervik]] som den centrale by og Kalmar läns søndre landsting med [[Kalmar]] som hovedby samt med Kalmar som centrum for hele Kalmar län med länsstyrelsen og landshövdingen. Anledningen til denne opdeling lå i at länet er stort og tyndt befolket, og at det fandtes en spænding mellem Kalmar og Västervik om at være den førende smålandshavn. Desuden fandtes der en tradition i det nordlige län for at søge kontakter med Östergötland, da den del ligger under Linköpings stift, mens den sydlige del med Kalmar hørte under Växjö stift og orienterede sig mere sønden ud. Følgen blev, at der var forskellige rigsdagslister for den nordlige respektive den sydlige del af länet. Endnu i dag lever denne splittelse videre i dialekterne, hvor talen i det nordlige Kalmar län (under Linköpings stift) er præget af østgötamålet, mens den sydlige del af länet orienterer sig mod den dialekt, som tales i Kalmar<ref>Man kan muligvis her se en sproglig rest af den oprindelige grænse mellem den danske provins [[Blekinge]], som Kalmar tilhørte, og den sydsvenske provins Småland, som Västervik tilhørte</ref>.
+Länet var længe fattigt og tilbagstående også i sammenligning med resten af Småland, og det blev industrialiseret svagt og sent. I 1880 boede der 245 000 i Kalmar län, en befolkningstal som endnu ikke er overgået (i 2005 boede der ca. 234 000 i hele länet). Kalmar var en vigtig grænseby frem til [[Skånelandet]]s indlemmelse i Sverige 1658. Derefter mindskedes Kalmars strategiske betydning. Öland var frem til 1800-tallet dyrepark under kronen, præget af urentable småbrug, emigration og fattigdom. Frem til indvielsen af [[Ölandsbroen]] i 1972 faldt Ölands befolkningstal gennem hele det [[20. århundrede]], men siden da har man haft gavn af broen, sådan at der er opstået forstæder til Kalmar som [[Färjestaden]], [[Borgholm]] og [[Mörbylånga]].
+==Næringsliv==
+Fra historisk tid har länets strategiske placering ved [[Østersøen]] og de nære kontakter med de baltiska lande haft stor betydning for regionens handel og [[søfart]], noget som bliver stadigt mere interessant, efterhånden som båndet mellem de europæiske stater vokser sig stærkere.
+länet er et af de største affolkningslän i Sverige. Næringslivet er hovedsagelig præget af værkstedsindustri, småvirksomheder og skovbrug samt lidt jordbrug langs de større vandløb og industrier i tilknytning til disse erhverv med undtagelse af sværindustri som [[Scania]] og [[atomkraftværk]]et i Oskarshamn. Det er fremfor alt det nordlige Kalmar län og landområderne i skovegnene mod vest som rammes kraftigst af fraflytningen. Til de områder, som det er gået bedre for, hører f[[Kalmar]]sletten og det mellemste [[Öland]], men disses begrænsede ekspansion kan ikke kompensere for resten af länets nedgang i befolkningstal.
 == Større byer ==
@@ Linje 50: / Linje 60: @@
 Indbyggertal pr. 31. december 2005, [http://www.scb.se/statistik/MI/MI0810/2005A01/MI0810_2005A01_SM_MI38SM0601.pdf Statistiska centralbyrån] ([[Statistiska centralbyrån|SCB]]).
+==Se også==
+*[[Jönköpings län]]
+*[[Kronobergs län]]
+==Noter==
+{{Reflist}}
+==Eksterne links==
+*[http://www.h.lst.se/ Länsstyrelsen Kalmar län]
+*[http://kalmars.just.nu/ Kalmar län just nu]
+*[http://www.regionfakta.com/StartsidaLan.aspx?id=19119 Regionfakta - Fakta och perspektiv om Kalmar län]
+{{-}}
+{{Søsterlinks
+|commons=Kalmar County
+}}
 {{Kalmar län}}
 {{Svenske län}}
-{{Commonskat|Kalmar}}
+{{Commonskat|Kalmar county}}
 {{DEFAULTSORT:Kalmar læn}}
-[[Kategori:Kalmar län| ]]
+[[Kategori:Kalmar län|*]]
 [[Kategori:Småland]]
 [[Kategori:Öland]]