Mergel: Forskelle mellem versioner
Hedeopdyrkning, pH-værdi |
Desværre -> imidlertid, edit |
||
Linje 4: | Linje 4: | ||
Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned. |
Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned. |
||
Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at [[calcium]]-[[ion (kemi)|ionerne]] skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humus[[kolloid]]er. De frigjorte [[kalium]]-, [[magnesium]]- og [[ammonium]]ioner virker som [[gødning]], så længe de er tilgængelige i jordvandet. |
Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at [[calcium]]-[[ion (kemi)|ionerne]] skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humus[[kolloid]]er. De frigjorte [[kalium]]-, [[magnesium]]- og [[ammonium]]-ioner virker som [[gødning]], så længe de er tilgængelige i jordvandet. |
||
Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket: |
|||
<blockquote>Faderen mergler, og sønnen sulter</blockquote> |
|||
Derudover spillede brugen af mergel også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske [[hede]]. Hedejord er bl.a. kendetegnet ved en lav [[pH]]-værdi. Ved at tilføre [[kalk]] i form af mergel, kunne pH-værdien øges. |
Derudover spillede brugen af mergel også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske [[hede]]. Hedejord er bl.a. kendetegnet ved en lav [[pH]]-værdi. Ved at tilføre [[kalk]] i form af mergel, kunne pH-værdien øges. |
Versionen fra 27. sep. 2005, 11:18
Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10% kalk. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet.
Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned.
Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at calcium-ionerne skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humuskolloider. De frigjorte kalium-, magnesium- og ammonium-ioner virker som gødning, så længe de er tilgængelige i jordvandet.
Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket:
Faderen mergler, og sønnen sulter
Derudover spillede brugen af mergel også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er bl.a. kendetegnet ved en lav pH-værdi. Ved at tilføre kalk i form af mergel, kunne pH-værdien øges.