Steinway & Sons: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Eksterne henvisninger: Genetableret alfabetisk orden.
Linje 250: Linje 250:
{{The Luxury Marketing Council Worldwide – New York Chapter Members}}
{{The Luxury Marketing Council Worldwide – New York Chapter Members}}


⚫
[[Kategori:Etableret i 1853]]
[[Kategori:Kongelige hofleverandører]]
[[Kategori:Kongelige hofleverandører]]
[[Kategori:Musikinstrumenter]]
[[Kategori:Musikinstrumenter]]
Linje 256: Linje 257:
[[Kategori:Virksomheder fra Tyskland]]
[[Kategori:Virksomheder fra Tyskland]]
[[Kategori:Virksomheder fra USA]]
[[Kategori:Virksomheder fra USA]]
⚫
[[Kategori:Etableret i 1853]]


{{Link GA|de}}
{{Link GA|de}}

Versionen fra 7. mar. 2010, 06:03

Steinway & Sons
Et Steinway-koncertflygel på scenen i Verbrugghen Hall, "Sydney Conservatorium of Music – The University of Sydney", Australien (2007)
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Branche Musikinstrumenter
Grundlagt 5. marts 1853
Grundlægger Heinrich Engelhard Steinweg
(senere Henry E. Steinway)
Hovedsæde New York City, USA
Koordinater: Ukendt argument format
{{#coordinates:}}: ugyldig længdegrad
Hamborg, Tyskland
Koordinater: Ukendt argument format
{{#coordinates:}}: ugyldig længdegrad
Virksom i
 Hele verden
Produkter Årligt ca. 3.000 flygler og 600 klaverer
Slogan "To build the best piano possible!"
– grundlæggerens mission
Regnskab
Omsætning Årligt over 2,1 mia. kr.
Organisation
Antal ansatte
 Over 2.300
Datterselskaber ArkivMusic
Conn-Selmer
Eksterne henvisninger
www.steinway.com www.steinway.de www.steinwaymusical.com
Fodnoter / referencer
Kongelig hofleverandør til 12 hoffer

Steinway & Sons, også kendt som Steinway, (udtalt: [ˈstaɪnweɪ] Om denne lydfil Lyt ?) er en amerikansk og tysk flygel- og klaverproducent med verdensry,[1][2] grundlagt i 1853 i New York City af tyskeren Heinrich Engelhard Steinweg (senere Henry E. Steinway). Steinways anden fabrik blev etableret i 1880 i Hamborg.

Heinrich Engelhard Steinwegs mission var: "To build the best piano possible!".[3][4] Hans tre grundlæggende principper, som virksomheden den dag i dag stadig følger, var: "Build to a standard, not a price", "Make no compromise in quality" og "Strive always to improve the instrument".[5][6] Virksomheden har siden sin grundlæggelse gjort adskillige opfindelser og udviklet konstruktionen af flygler og klaverer. Steinway har i dag patentregistreret mere end 125[7] opfindelser og er dermed den flygel- og klaverproducent, der har registreret flest patenter.[8]

Steinways flygler og klaverer er håndlavede,[9] og produktionstiden for et Steinway-flygel er ca. 1 år.[9] Et Steinway-flygel består af mere end 12.000 dele[10] sammensat af ca. 450 medarbejdere.[11] Steinway-flygler bygges i forskellige størrelser, og priserne i Danmark starter fra 425.000 kr.[12]

Steinway har mere end 2.300 ansatte,[13] en årlig omsætning på over 2,1 mia. kr.[14] og en årlig produktion på ca. 3.000 flygler og 600 klaverer.[10]

Steinway er tildelt prædikatet kongelig hofleverandør af 12 hoffer,[15][16] deriblandt H.M. Dronning Elizabeth II af Storbritannien.[17]

Historie

Grundlæggelse og vækst

Steinway-familiemedlemmer i 1890

Heinrich Engelhard Steinweg, producent af flygel- og klavermærket Steinweg, emigrerede fra Tyskland til Amerika i 1850 med sin kone og seks af deres syv børn.[18] Sønnen Christian Friedrich Theodor Steinweg forblev i Tyskland og fortsatte produktionen af Steinweg-flygler og -klaverer. Heinrich Engelhard Steinweg grundlagde Steinway & Sons i 1853. Hans første værksted var i et lille loftsrum på bagsiden af Varick Street 85 på Manhattan, New York.[19] Det første flygel produceret af Steinway & Sons fik produktionsnumeret 483, fordi Steinweg havde bygget 482 instrumenter i Tyskland før grundlæggelsen af Steinway & Sons. Nummer 483 blev solgt til en familie i New York for 500 dollars, og det er nu udstillet på Metropolitan Museum of Art i New York. Et år senere steg efterspørgslen på Steinway's instrumenter, og virksomheden flyttede til større lokaler på Walker Street 82-88 på Manhattan, New York. Det var ikke før 1864, at familien ændrede sit navn fra "Steinweg" til "Steinway".[20]

Steinways fabrik i New York (1876)

I 1860'erne byggede Steinway en ny fabrik og et tømmerværft. 350 mænd arbejdede nu ved Steinway, og produktionen steg fra 500 til 1.800 flygler og klaverer per år. Flyglerne og klavererne gennemgik adskillige væsentlige forbedringer gennem opfindelser gjort både på Steinways fabrik og andre steder i industrien. Disse opfindelser var baseret på nye teknikker og videnskabelig forskning samt udvikling i forståelsen af lyd.[21] Næsten halvdelen af virksomhedens 125 patenterede opfindelser blev gjort af første og anden generation af Steinway-familien. Snart vandt Steinways flygler og klaverer adskillige vigtige priser på udstillinger i New York, Paris og London.[22] I 1862 havde Steinways flygler vundet mere end 35 medaljer alene i USA, hvilket gjorde Steinway til et særdeles anerkendt mærke.[23] I 1864 var Steinway blevet verdens største flygel- og klavervirksomhed.[23]

I 1880 etablerede William Steinway et lokalsamfund ved navn Steinway Village (dansk: Steinway Landsbyen) i Astoria, Queens, New York. Steinway Village blev bygget som en selvstændig by og indeholdt en ny fabrik (bruges stadig i dag) med sine egne jernstøberier, posthuse, parker og huse til de ansatte. Steinway Village blev senere en del af Long Island City. Steinway Street – en af de store veje i Astoria og Long Island Citys del af Queens – er opkaldt efter virksomheden.[24]

For at nå europæiske kunder, som ønskede Steinway-flygler og -klaverer, etablerede William Steinway og Theodore Steinway i 1880 en ny fabrik i den tyske by Hamborg.[25] Steinways første fabrik i Tyskland fik adresse på Schanzenstraße i den vestlige bydel Sankt Pauli i Hamborg. Theodore Steinway blev leder af den tyske fabrik, og William Steinway rejste tilbage til fabrikken i New York. Til trods for den store distance mellem fabrikkerne i Hamborg og New York udvekslede de regelmæssigt erfaringer om bl.a. patenter og teknik, hvilket fabrikkerne stadig gør den dag i dag. Over en tredjedel af Steinways patenterede opfindelser er gjort af Theodore Steinway.[23]

Steinway Halls / Steinway-Häuser

Publikum køber billetter til en Charles Dickens-oplæsning i Steinway Hall i Boston, Massachusetts (1867)

Steinway Hall (tysk: Steinway-Haus) er navnet på en bygning, der indeholder koncertsale, showrooms og salgsafdelinger for Steinways instrumenter. I 1864 byggede Henry E. Steinways søn, William Steinway – som er tilskrevet etableringen af Steinways fremragende succes i marketing – nye elegante showrooms på East 14th Street i New York. Disse showrooms indeholdte mere end 100 flygler og klaverer. I 1866, to år senere, åbnede han det første Steinway Hall. Det havde plads til mere end 2.000 personer og blev hurtigt en vigtig del af New Yorks kulturelle liv. I 25 år hørte New York Philharmonic til i dette Steinway Hall, indtil Carnegie Hall åbnede i 1891.[26] Koncertgæster måtte gå gennem showrooms for at komme til koncertsalen, hvilket havde en stor effekt på salget og medførte en stigning i efterspørslen på nye instrumenter – en stigning på 400 instrumenter i alene 1867.[27] Steinways fabrik var på daværende tidspunkt på 4th Avenue (nu Park Avenue) og East 55th Street på Manhattan. I 1880 blev et Steinway-Haus etaberet i Hamborg med showrooms, koncertsale, øvelokaler for musikstuderende, salgsafdelinger og lagerplads. I 1909 åbnede et Steinway-Haus i Berlin. Yderligere salgsfremmende koncepter udviklet af Steinway inkluderede Homes of Steinway, Steinway Galleries, Steinway Rooms og Steinway Salons. I dag findes Steinway Halls/Steinway-Häuser i verdensbyer såsom New York, London, Hamborg, Berlin, Wien, Beijing, Tokyo, Seoul og Shanghai.[28]

Udvidelse

Steinway "art case" flygel nr. 128.343 (1908)

Ved 1900 producerede Steinways fabrikker årligt mere end 3.500 instrumenter. I 1857 begyndte Steinway at producere en linje af yderst lukrative "art case" flygler og klaverer designet af berømte kunstnere. Disse instrumenter opnår i dag høje bud på auktioner verden over.[29] I 1903 blev Steinways flygel nummer 100.000 givet som en gave til Det Hvide Hus.[30] Dette blev udskiftet i 1938 med Steinways flygel nummer 300.000, hvilket den dag i dag stadig findes i Det Hvide Hus.[31]

Klaveret Steinway-Welte nr. 194.722 (1919)

Senere begyndte Steinway at producere selvspillende klaverer. Adskillige systemer såsom Welte-Mignon, Duo-Art og Ampico blev indbygget. I 1910 udnævnte Kong Gustav 5. af Sverige Steinway til kongelig hofleverandør i Sverige.[32] I 1920'erne havde Steinway solgt op til 6.000 instrumenter per år. I 1929 konstruerede Steinway et flygel med to klaviaturer. Det havde 164 tangenter og fire pedaler. (I 2005 restorerede Steinway dette flygel).[33] Efter 1929 faldt produktionen af flygler og klaverer, og under Den store depression producerede Steinway kun lidt mere end 1.000 instrumenter per år. I årene mellem 1935 og 2. verdenskrig steg efterspørgslen igen.

Under 2. verdenskrig modtog Steinways fabrik i New York ordrer fra De Allierede om at bygge svævefly af træ til at transportere tropper bag fjendens linje. Få normale flygler og klaverer kunne produceres under krigen. Steinway konstruerede den specielle klavermodel Victory Vertical for at bringe musik til soldaterne. Dette var et lille olivengrønt klaver med en matchende taburet, der var designet til at blive kastet med faldskærm ud fra et fly.[34] Fabrikken i Hamborg, som var amerikansk eget, kunne sælge meget få flygler og klaverer under 2. verdenskrig. Ikke mere end 100 instrumenter om året forlod fabrikken. I de senere år af krigen blev Steinway beordret til at give alt forarbejdet og tørret træ fra sit tømmerværft til brug for krigsproduktionen. I et luftangreb over Hamborg blev Steinways fabrik ramt af adskillige bomber og blev næsten udslettet.

Efter krigen renoverede Steinway fabrikken i Hamborg med hjælp fra Marshall-planen.[35] Efterkrigstidens kulturelle genopblomstring øgede efterspørgslen på underholdning, og Steinway forøgede produktionen ved fabrikkerne i New York og Hamburg fra 2.000 i 1947 til 4.000 instrumenter om året i 1960'erne. Under Den kolde krig var Steinways instrumenter nogle af de meget få produkter fra den vestlige del af verden, som Sovjetunionen købte. Steinways flygler kunne findes ved bl.a. Bolsjojteatret, Moscow Philharmonic Orchestra, Moscow Conservatory, St. Petersburg Conservatory og St. Petersburg Philharmonic Orchestra.[36]

Fil:US Navy 030611-O-0000X-001 This Steinway piano spent 22 years (1961-1983) aboard the ballistic missile submarine USS Thomas A. Edison (SSBN 610), the only full size piano ever installed aboard a submarine conducting nuclear det.jpg
Steinway-klaveret der var om bord på den amerikanske atomubåd USS Thomas A. Edison (SSBN-610) (2003)

Verdens første og indtil videre eneste klaver installeret på en atomubåd er et Steinway-klaver.[37] Den amerikanske atomubåd USS Thomas A. Edison (SSBN-610), der blev brugt i 1961-1983, havde alle årene Steinway-klaveret om bord.[38]

I 1973 købte den britiske premierminister, Edward Heath, et Steinway-flygel for de 450 pund, som han havde vundet i Karlspreis for at have ledet Storbritannien ind i The European Economic Community. Han anbragte flyglet i Downing Street 10.[39]

Steinways flygel nr. 500.000 (1988)

I 1987 byggede Steinway sit flygel nr. 500.000. Flyglet var designet af kunstner Wendell Castle og fik navnet "Grand of the Artists".[40] Alle 800-plus Steinway Artists signerede flyglet, deriblandt Vladimir Horowitz og sir Elton John.[41] Flyglet er den dag i dag stadig på sin enorme verdensomspændende koncerttourne.[41]

I 1993 åbnede Steinway The C.F. Theodore Steinway Academy For Concert Technicians, også kendt som The Steinway Academy; verdens første internationale akademi for koncertteknikere.[42] Georges Ammann, koncerttekniker ved Steinways fabrik i Hamborg siger, at "Vi fik mange klager fra pianister fra hele verden – de sagde, at få sine flygler stemt var en skæbnesvanger proces hver gang, og at lokale teknikere var håbløse. Kunstnerne blev ved med at tigge os om at gøre noget ... Fra dette perspektiv var det klart, at en institution som The Steinway Academy var nødvendig."[43] The Steinway Academy, i Steinway's fabrik i Hamborg, tilbyder professionelt uddannede og certificerede koncertteknikere fra hele verden et to-ugers intensivt kursus. For at deltage skal koncertteknikerne være erfarne. Det er svært at blive deltager pga. det høje antal tilmeldinger og det lave antal kursuspladser. Koncertteknikere, som består kurset, modtager rettigheden til at kalde sig "Steinway-trained concert technicians" (dansk: Steinway-uddannede koncertteknikere). Det er forbundet med prestige at være Steinway-trained concert technician pga. kursets høje niveau og Steinways anseelse.[42]

Seneste historie

Steinway Artist Lang Lang spiller på et Steinway-koncertflygel ved åbningsceremonien til Sommer-OL 2008 i Beijing
Et Steinway-koncertflygel i brug ved indsættelsen af USA's præsident Barack Obama d. 20. januar 2009[44]

Ved år 2000 havde Steinway produceret sit instrument nr. 550.000. Flere Steinway Halls, Steinway-Häuser, Homes of Steinway, Steinway Galleries og Steinway Salons åbnede rundt omkring i verden – mest i Japan, Korea and Kina.

I 2003 fejrede Steinway sin 150 års fødselsdag i Carnegie Halls største koncertsal, Isaac Stern Auditorium, med en serie af tre galakoncerter den 5., 6. og 7. juni.[45] Koncerten den 5. juni havde klassisk musik på programmet. De optrædende var Kit Armstrong (et musikalsk vidunderbarn), Van Cliburn, Eroica Trio, Gary Graffman, Ben Heppner, Yundi Li samt Güher og Süher Pekinel. Værten for koncerten var Charles Osgood. Den 6. juni var en koncert med jazz. De optrædende var Peter Cincotti, Herbie Hancock, Ahmad Jamal, Al Jarreau, Ramsey Lewis, Tisziji Muñoz, Chucho Valdés og Nancy Wilson. Værten var Billy Taylor. Popmusik var i fokus ved koncerten den 7. juni. De optrædende var Art Garfunkel, Bruce Hornsby, k.d. lang, Michel Legrand, Brian McKnight, Peter Nero og Roger Williams. Værten var Paul Shaffer. Som en del af 150 års fødselsdagen designede den kendte internationale modedesigner Karl Lagerfeld et Steinway-flygel.[46]

Laeiszhalle i Hamborg (2006)

I april 2005 fejrede Steinway sit 125 års jubilæum for etableringen af Steinways fabrik i Hamborg. Ansatte, kunstnere, forhandlere og venner fra hele verden fejrede jubilæet i Laeiszhalle (tidl. Musikhalle Hamburg) med en galakoncert, der kulminerede i en optræden med Steinway Artists Lang Lang, Vladimir og Vovka Ashkenazy samt Detlef Kraus. Som en del af 125 års jubilæet blev offentligheden præsenteret for et Steinway-flygel, som er designet af den kendte designer greve Albrecht von Goertz.[47]

Den 19. maj 2008 offentliggjorde Steinway købet af virksomheden ArkivMusic (nu et af Steinways datterselskaber), der er en online-forhandler, som driver hjemmesiden ArkivMusic.com. Denne hjemmeside har til formål at sælge klassisk musik på internettet direkte til forbrugeren. Levering af fysiske medier (cd'er, dvd'er, SACD'er og DVD-Audioer) sker fra 20 distributionscentre. ArkivMusics database indeholder p.t. mere end 90.000 titler fra mere end 1.500 pladeselskaber.[48] ArkivMusic vil fortsat være uafhængig, men vil konsolidere sine finanser med Steinway.

Indtil sin død den 18. september 2008 i en alder af 93 år arbejdede grundlæggerens tip-oldebarn, Henry Z. Steinway, stadig ved Steinway. Henry Z. Steinway repræsenterede Steinway-familien ved adskillige offentlige anledninger.[49] Han var det sidste Steinway-familiemedlem, som var direktør for virksomheden.

Den 24. januar 2009 installerede Steinway verdens største[50] solfangeranlæg på taget af fabrikken i New York. Anlægget kostede 875.000 dollars og er installeret til at afbefugte luften i fabrikken og beskytte instrumenterne.[51] Lavere luftfugtighed i fabrikken giver et mere stabilt miljø uden fugtighed til at true instrumenternes konstruktionen.

Verdensry

Det Kongelige Teaters Operaen ejer 16 Steinway-flygler (2005)
New Yorks koncerthus Carnegie Hall ejer adskillige Steinway-flygler (2005)

Steinway er i almindelighed anerkendt som producent af verdens fineste[1][2] håndlavede[9] flygler, og mere end 95 %[52] af verdens koncertpianister spiller Steinway (koncertsæson 2002/03: 99 %, koncertsæson 2006/07: 98 %, koncertsæson 2007/08: 99,6 %).[52]

Steinway er som den eneste flygel- og klaverproducent medlem af organisationen "The Luxury Marketing Council Worldwide"[53] – en organisation for verdens mest eksklusive varemærker. Et medlemskab opnås kun ved invitation.[54]

Steinway regnes for det ypperste inden for flyglernes område og siges at være flyglernes Rolls-Royce.[55][56]

Pris-rekorder

  • Verdens dyreste flygel solgt på auktion er produceret af Steinway, pris: 1,2 mio. dollars (ca. 6,4 mio. DKK ekskl. moms). Flyglet blev solgt i 1997 ved auktionshuset Christie's i London.[60] Ved at sætte denne rekord slog Steinway sin egen pris-rekord fra 1997 på 390.000 dollars.[61]

Tilknytninger

Steinway Artists

Steinway Artist Sergej Rachmaninov ved et af sine Steinway-flygler (udateret fotografi)

I modsætning til andre flygel- og klaverproducenter, som præsenterede deres instrumenter for pianister, engagerede William Steinway den store russiske pianist Anton Rubinstein til at spille Steinways flygler under sin amerikanske koncerttourne i 1872 med 215 koncerter på 239 dage. Det var en triumf for både Rubinstein og Steinway.[64] Dermed var konceptet "Steinway Artists" (dansk: Steinway-kunstnere) realiseret.[65] Senere rejste Ignacy Jan Paderewski gennem Amerika i sin egen jernbanevogn med sit Steinway-koncertflygel og spillede 107 koncerter på blot 117 dage.

Steinway Artist Billy Joel spiller koncert på et Steinway-koncertflygel (2007)

I dag er mere end 1.500[66] pianister og klaverensembler Steinway Artists. Steinway Artists ejer hver et Steinway-flygel, og de har valgt at spille udelukkende på Steinways instrumenter privat, ved koncerter og i forbindelse med musikindspilninger.[67] Steinway Artists modtager ikke penge for at lægge navn til Steinway, da det ses som en ære og et kvalitetsstempel at blive tilbudt at være Steinway Artist.[68] Steinway Artists kommer fra alle musikgenrer: klassisk, jazz og pop. Nogle få eksempler på nulevende Steinway Artists er Vladimir Ashkenazy, Leslie Howard, Billy Joel, Evgeny Kissin, Diana Krall, Lang Lang, Roger Williams;[69] og nogle få eksempler på såkaldte "immortals" (dansk: udødelige) er Benjamin Britten, Duke Ellington, George Gershwin, Vladimir Horowitz, Cole Porter og Sergej Rachmaninov.[70] Også klaverensembler er på listen over Steinway Artists, f.eks. Eroica Trio, Güher og Süher Pekinel, Katia og Marielle Labèque samt The 5 Browns. Disse ensembler består af pianister, som alle er Steinway Artists.[71] Størstedelen af verdens koncertsale har Steinway-flygler – f.eks. har Carnegie Hall adskillige Steinway-koncertflygler.[72] I 2009 udviklede Steinway et nyt koncept for unge pianister, "Young Steinway Artists". Når en pianist i alderen 16-35 år modtager titlen Young Steinway Artist, får pianisten mulighed for at blive tilknyttet Steinway Artists og få adgang til Steinways globale ressourcer og netværk af autoriserede Steinway-forhandlere.[73]

All-Steinway Schools

Yale University er en All-Steinway School (2006)

En del af verdens prestigefulde musikkonservatorier og universiteter bærer den attraktive titel "All-Steinway School", hvilket vil sige, at deres flygler og klaverer udelukkende er fra Steinway.[74] Eleverne spiller og bliver undervist på Steinways instrumenter. The Oberlin Conservatory of Music i Oberlin, Ohio, har det længste partnerskab med Steinway.[75] De har benyttet Steinways instrumenter eksklusivt siden 1877 – blot 24 år efter Steinway blev grundlagt. I 2007 anskaffede de sig deres Steinway-flygel nr. 200. Andre ansete All-Steinway Schools er Union College i Schenectady, delstaten New York; The Juilliard School i New York City; The Yale School of Music i New Haven, Connecticut; Curtis Institute of Music i Philadelphia, Pennsylvania; Hamburger Konservatorium i Hamborg, Tyskland; University of Melbourne i Melbourne, Australien; og China Conservatory of Music i Beijing, Kina. I 2007 fik The Crane School of Music, ved The State University of New York, tildelt titlen som All-Steinway School, da de modtog deres ordre på 141 instrumenter til 3,8 mio. dollars. The University of Cincinnati – College-Conservatory of Music i Cincinnati, Ohio, blev tildelt titlen som All-Steinway School, da de i perioden december 2008 til juni 2009 fik leveret 165 instrumenter til 4,1 mio. dollars.[76][77][78]

Der er mere end 100 All-Steinway Schools rundt om i verden, hvor studerende spiller og bliver undervist på flygler og klaverer udelukkende fra Steinway.[79]

Pianistkonkurrencer og musikfestivaller

Juniorkategorien i Gina Bachauer International Piano Competition (2008)

Flere internationale pianistkonkurrencer benytter flygler udelukkende fra Steinway. Som eksempler kan nævnes Van Cliburn International Piano Competition i Fort Worth, Texas, Gina Bachauer International Piano Competition i Salt Lake City, Utah, Cleveland International Piano Competition, Ohio, Hilton Head International Piano Competition, South Carolina, og New York Piano Competition. Der er 10 internationale pianistkonkurrencer, som benytter flygler udelukkende fra Steinway.[80] Også berømte musikfestivaller verden over benytter flygler udelukkende fra Steinway. Festivallerne indeholder et bredt udvalg af musikgenrer. Nogle få eksempler er Montreal International Jazz Festival, Canada, New Orleans Jazz & Heritage Festival, Louisiana, BBC's promenadekoncerter i Royal Albert Hall, London, Verbier Festival i bjergområdet ved Verbier, Schweiz, og Saito Kinen Festival Matsumoto i de japanske alper nær Matsumoto. Der er mere end 30 musikfestivaller, som benytter flygler udelukkende fra Steinway.[81] Siden 1936 har også Steinway arrangeret konkurrencer og festivaller såsom Steinway Young Artist Competition i Chicago, Steinway's klaverkonkurrencer i Hamborg og Berlin, og Steinway Piano Festival i Danmark, som er en del af International Steinway Festival. Disse konkurrencer og festivaller er for talentfulde børn og unge og blev oprettet for at støtte deres talenter.[82][83][84][85]

Steinway Societies

Et Steinway Society er en lokal, non-profit forening, der har som formål at udvikle den musikalske viden og det musikalske talent ved økonomisk dårligt stillede unge; at give pianiststuderende muligheden for at arbejde mod et højere niveau; at hjælpe til at give erfaring med at optræde og forberede sig til koncerter; at assistere med stipendier for videre studier i klaverspil inden for genrene klassisk og jazz; og låne talentfulde studerende et flygel eller klaver gennem Steinway Piano Galleries samt give penge til undervisningsafgifter forbundet med klaverundervisning. Alle penge indsamlet ved medlemskaber og donationer bliver benyttet til stipendier og flygler eller klaverer til unge pianister. Steinway Societies sponsorerer også koncerter, recitals, workshops og master classes.

Steinway Societies findes i USA og Canada, deriblandt Florida, New Orleans, Pennsylvania, Texas og Toronto. Der er 21 Steinway Societies.[86]

Dokumentarfilm

Note by Note:
The Making of Steinway L1037
Overblik
Genre Dokumentar
Instrueret af Ben Niles
Produceret af Ben Niles og Geoff O'Brien
Distributør Argot Pictures
Udgivelsesdato 7. november 2007
Længde 81 min
Sprog Engelsk
Links
på IMDb
Steinway & Sons' hjemmeside
Steinway & Sons' hjemmeside Rediger på Wikidata

Note by Note: The Making of Steinway L1037 er en uafhængig dokumentarfilm, der gennem et år følger produktionen af et Steinway-koncertflygel – fra træet udvælges i Alaska til det færdige flygel står i Manhattans Steinway Hall.[87] Dokumentarfilmen havde præmiere i USA på New Yorks Film Forum i november 2007.

I dokumentarfilmen medvirker bl.a. Steinway-grundlæggerens tipoldebarn Henry Ziegler Steinway og pianisterne Pierre-Laurent Aimard, Kenny Barron, Bill Charlap, Harry Connick, Jr., Hélène Grimaud, Hank Jones, Lang Lang samt Marcus Roberts.

Dokumentarfilmen har modtaget 7 filmpriser[87] og har fået mange positive anmeldelser. Den 15. februar 2008 raporterede den amerikanske online-filmanmelder Rotten Tomatoes, at dokumentarfilmen havde modtaget 93 % positive anmeldelser.[88]

Dokumentarfilmen er også udgivet på dvd.

Ærespriser

"Sudden Mania to become Pianists created upon hearing Steinway's Pianos at the Paris Exposition."
Litografiet af Amédée de Noé (også kendt som "Cham") viser Steinway-flyglets vilde popularitet. Steinway-flyglet er netop blevet demonstreret af den berømte pianist Desiré Magnus ved Exposition Universelle i Paris i 1867.[89] (Det amerikanske tidsskrift Harper's Weekly, 10. august 1867, raporterer om verdensudstillingen)

Virksomheden og Steinway-familiemedlemmerne har vundet adskillige priser, deriblandt flg.:[90][91][92]

  • I 1839 udstillede Heinrich Engelhard Steinweg flygler på The State Trade Exhibition i The Aegis Church, Brunswick. Steinway vandt top-pris og solgte et flygel til den lokale hertug.
  • I 1854 deltog Steinway i sin første udstilling i USA – Exhibition of the Metropolitan Mechanics' Institute i Washington D.C.. Henry Steinway Jr.'s design vandt 1. prisen.
  • I 1855 udstillede Steinway på The American Institute Exhibition i The Crystal Palace, New York. Der vandt Steinway sin første guldmedalje "for excellent kvalitet". En journalist skrev flg.: "Deres [Steinways] hammerklaverer er karakteriseret ved en stor kraftig tone, en dybde og rigdom i bassen, en fuldmoden klang i det midterste register og en brilliant klarhed i diskanten, der gør en skala perfekt egal og usædvanlig melodiøs hele vejen igennem. I anslag er alle tangenterne, som man kunne ønske."
  • I 1855-1862 vandt Steinways flygler 35 medaljer alene i USA, hvilket gjorde Steinway til et særdeles anerkendt mærke.[23]
  • I 1862, ved verdensudstillingen International Exhibition i London, sejlede Steinway to hammerklaverer og to flygler til England (to til Liverpool og to til London). Steinway vandt 1. pris.
  • I 1867, ved Exposition Universelle i Paris, vandt Steinway tre priser – The Grand Gold Medal of Honor "for fortræffelighed i fremstilling og konstruktion af flygler og klaverer", The Grand Annual Testimonial Medal, og et æresmedlemskab i The Société Nationale des Beaux-Arts. Disse medaljer vundet i Europa forøgede efterspørgslen på Steinways instrumenter, og Steinway valgte derfor at etablere et Steinway Hall i London. Exposition Universelle medførte, at Steinway blev det førende flygel- og klavermærke i Europa.[89]
  • I 1952 blev Theodore E. Steinway som den første nogensinde tildelt Lichtenstein Medal af The Collectors Club of New York.
  • I 2007 blev The National Medal of Arts tildelt Henry Z. Steinway og overrakt af USA's præsident George W. Bush den 15. november 2007 ved en ceremoni i Det Hvide Hus. Henry Z. Steinway modtog medaljen for "hans hengivenhed til at bevare og promovere kvalitetsmæssig handværk og optræden; som en mæcen og fortaler for musik and musikalsk uddannelse; og for at fortsætte Steinways fine tradition som et internationalt symbol på amerikansk opfindsomhed og kulturel fortræffelighed." The National Medal of Arts er et præsidentmæssigt initiativ administreret af The National Endowment for the Arts.

Patenterede opfindelser

Steinways patent nr. 229.198 (22. juni 1880): Værktøj til at bøje træ
Steinways patent nr. 229.198 (22. juni 1880) i brug på Steinways fabrik (2006)

Steinway har siden sin grundlæggelse gjort adskillige opfindelser og udviklet konstruktionen af flygler og klaverer. Steinway har i dag registreret mere end 125[7] patenter og er dermed den flygel- og klaverproducent, der har registreret flest.[8] Nedenfor følger et mindre udvalg af Steinways patenter:[93]

  • Patent nr. 26.532 (20. december 1859):[94]
    Bas-strengene er bestrenget over diskant-strengene for at opnå mere længde og dermed større tonemæssig kvalitet. Opfindelsen vandt 1. pris ved The London Exhibition i 1862.[95] I dag er patentet kopieret af stort set alle flygel- og klaverproducenter.[23]
  • Patent nr. 126.848 (14. maj 1872):[96]
    Steinway opfandt duplex-skalaen ud fra princippet om at muliggøre en fri svingende del i begge ender af strengen, der bliver anslået. Resultatet er en lang række fyldige overtoner – et af karakteristikkerne ved Steinways klang.
  • Patent nr. 127.383 (28. maj 1872):[97]
    I et Steinway-flygel hviler jernrammen på trædyveler uden at røre klangbunden. Den er let bøjet, hvilket giver et stor hulrum mellem denne og klangbunden. Dette hulrum forstærker den eksisterende resonans. En af jernrammens yderligere funktioner er at modstå det store tryk på mere end 20 tons fra strengenes spænding.
  • Patent nr. 156.388 (27. oktober 1874):[98]
    Steinway opfandt den midterste pedal, kaldet sostenuto-pedalen. Sostenuto-pedalen giver pianisten mulighed for at lave det, der hedder et orgelpunkt ved at holde en tones dæmper, eller flere toners dæmpere, oppe. Disse specifikke toner fortsætte med at klinge, mens andre toner kan blive spillet uden at fortsætte med at klinge.
  • Patent nr. 170.645 (30. november 1875):[99]
    Steinways "regulation action pilot" – også kendt som "capstan screw" – løfter den del, der fører hammeren mod strengen. Steinways opfindelse er regulerbar og forenkler det krævende arbejde at ændre et flygels mekanik, så det passer til den enkelte pianists behov og ønsker. Henry Z. Steinway kalder dette patent for den moderne flygelmekaniks fødsel.[100]
  • Patent nr. 233.710 (26. oktober 1880):[101]
    Den såkaldte bro overfører strengenes vibrationen til klangbunden. I et Steinway-flygel består broen af vertikalt limede lamineringer; et princip der sikrer, at vibrationerne nemt udvikles og videresendes.
  • Patent nr. 314.742 (31. marts 1885):[102]
    Den såkaldte kasse består af op til 18 lag of robust tømmer med stærk struktur, der er presset og bøjet i form i én proces. Kassen bliver bøjet, så den er en af de vigtige resonansmæssige dele. Når Steinway bøjer træet til kassen, er det en speciel proces, hvor der hverken anvendes varme eller fugt.
  • Patent nr. 2.051.633 (18. august 1936):[103]
    Klangbunden minder om en membran. Den specielle form, der gradvis bliver tyndere fra midten til siderne, giver stor fleksibilitet og friere vibration hen over klangbunden.
  • Patent nr. 3.091.149 (25. maj 1963):[104]
    Stemmestokken er specielt designet til at holde instrumentet i stemning i længere tid. Steinway anvender seks limede lag af træ med stærk struktur, placeret i en vinkel på 45°. På denne måde har stemmenaglerne et stærkt fæste i stemmestokken mod trækket og spændingen.

Musik

Se også

Referencer

  1. ^ a b http://www.allbusiness.com/company-activities-management/product-management/6766202-1.html http://www.highbeam.com/doc/1G1-122663198.html http://www.qgazette.com/News/2000/0830/Feature_Stories.html http://namm.harmony-central.com/WNAMM06/Content/Garritan/PR/Steinway-Library.html http://www.reuters.com/article/pressRelease/idUS119164+08-Sep-2008+BW20080908 http://www.prnewswire.co.uk/cgi/news/release?id=197906 http://hometheater.about.com/od/ontheroadatcedia/ig/CEDIA-EXPO-2008---The-Best/CEDIA-2008---Steinway-Lyngdorf.-5Qo.htm http://www.ameinfo.com/175977.html http://www.breitbart.com/article.php?id=prnw.20081222.NE53431&show_article=1
  2. ^ a b http://w4.stern.nyu.edu/sternbusiness/fall_winter_2003/keystosuccess.html, artikel af "New York University – Leonard N. Stern School of Business", adjungeret professer David Liebeskind, artikel i anledning af Steinway & Sons' 150 års jubilæum i 2003.
  3. ^ Intro-videon, Steinways tyske hjemmeside. 14. juli 2009.
  4. ^ Steinway & Sons@Everything2.com
  5. ^ Steinway & Sons - Steinway Pianos
  6. ^ Steinway & Sons - Steinway Pianos - Catalogue - The World's Finest Pianos
  7. ^ a b Steinway & Sons :: Das Steinway Patent
  8. ^ a b "Steinway & Sons", www.denstoredanske.dk. 8. juli 2009.
  9. ^ a b c Steinway & Sons - Steinway Pianos - Eight Keys to Remember - Key No. 6 - Workmanship
  10. ^ a b Jyllands-Posten, 13. april 2003.
  11. ^ Movie Review - Note By Note: The Making of Steinway L1037 - What’s Black and White and Made in Queens? - NYTimes.com
  12. ^ http://www.piano.dk, januar 2010.
  13. ^ de:Steinway & Sons, september 2008.
  14. ^ http://finance.yahoo.com/q/is?s=LVB&annual, september 2008.
  15. ^ "Steinway Soundboard Decal", Flickr. 17. januar 2010.
  16. ^ "Close-up Steinway Soundboard decal framed", Sterry Piano Company. 17. januar 2010.
  17. ^ "Steinway & Sons", The Royal Warrant Holders Association. 17. januar 2010.
  18. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 14-15.
  19. ^ Goldenberg: Steinway, s. 20.
  20. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 17.
  21. ^ Steinway patenter og Steinway patenter fra 1850 til 1874.
  22. ^ Steinways hjemmeside for Storbritannien, 3. september 2008.
  23. ^ a b c d e Tradition, Innovation, Perfection – From Instrument No. 1 to Today, s. 13.
  24. ^ "Street Necrologs of Astoria", Forgotten New York. 22. december 2009.
  25. ^ "Steinway History", Steinway & Sons' officielle hjemmeside, 2. june 2007.
  26. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 48.
  27. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 51.
  28. ^ http://www.steinwayshowrooms.com/locations http://www.remotegoat.co.uk/venue_view.php?uid=36161 http://www.steinway-hamburg.de http://www.steinway-berlin.de http://www.steinwayaustria.at http://www.steinway.com.cn http://www.steinway.co.jp http://www.steinway.de/allgemeines/steinway-weltweit.html. 22. december 2009.
  29. ^ Se f.eks.: The world's most expensive grand piano sold at auction, sold in 1997 for $1.2 million, Steinway & Sons Official Website. 3. maj 2009.
  30. ^ "The Art Case Collection - Art and Music in Perfect Harmony", Steinway & Sons Official Website. 8. juli 2009.
  31. ^ "A Piano is Born, Needing Practice", The New York Times. 2. april 2004.
  32. ^ "Purveyors to His Majesty – yesterday and today", hovlev.se. 25. april 2009.
  33. ^ "Let's Play Two: Singular Piano", The New York Times' hjemmeside.
  34. ^ "Vertical Victory: Museum acquires a Steinway made for WWII troops", North County Times. 14. november 2004.
  35. ^ ChicagoTribune.com.
  36. ^ Steinway & Sons – 150 Years, s. 31.
  37. ^ Steinway-klaver – Atomubåd, Official Website of the United States Navy.
  38. ^ "Legendary piano maker Steinway & Sons to kick-off historic piano exhibit as part of 150th anniversary celebrations", Steinway & Sons, officiel hjemmeside.
  39. ^ Telegraph.co.uk.
  40. ^ Steinway & Sons – 150 Years, s. 32.
  41. ^ a b Lyra – 150 years Steinway & Sons, s. 15.
  42. ^ a b "The Steinway Academy", Steinway & Sons, officiel tysk hjemmeside. 24. januar 2010.
  43. ^ Lyra – 2/07, s. 9.
  44. ^ YouTube, 20. januar 2009.
  45. ^ "150th Anniversary Celebration", Steinway & Sons Official United Kingdom Website. 14. april 2009.
  46. ^ "The Limited Edition Collection - Lagerfeld", Steinway & Sons, officiel hjemmeside. 24. april 2009.
  47. ^ "125th Anniversary Limited Edition Grand Piano", Steinway & Sons, officiel hjemmeside. 24. april 2009.
  48. ^ "About ArkivMusic", ArkivMusic Webside
  49. ^ "Fanfare for the Uncommon Piano", The New York Times, 6. june 2003.
  50. ^ "Steinway installs world's largest solar cooling system", EnergyCurrent News for the Business of Energy Website.
  51. ^ "Steinway Solar Cooling System Is Largest In The World", Solar Industry Website.
  52. ^ a b http://www.steinway.com/steinway/artist_roster, marts 2009
  53. ^ New York Chapter Members | Luxury Marketing Council
  54. ^ About The Luxury Marketing Council WorldWide | Luxury Marketing Council
  55. ^ F.eks. http://www1.sdu.dk/Aktiviteter/SDUSO/omsduso.html
  56. ^ F.eks. Artikel i Bolig Eksklusiv om Steinway.
  57. ^ Steinway & Sons unveils most expensive piano | Top News
  58. ^ News 2007, Today's Shanghai. 18. juni 2009.
  59. ^ "'Sound of Harmony' piano to make Expo music", Official Website of Expo 2010 Shanghai China. 18. juni 2009.
  60. ^ Steinway & Sons - Steinway Pianos - The Legendary Collection Alma-Tadema Re-Creation
  61. ^ Eight Keys to Buying a Piano – A guide to selecting the perfect instrument, s. 10.
  62. ^ "BBC News", BBC Website, 13. januar 2009.
  63. ^ Antiques and the Arts Editorial Content, Antiques and the Arts Online. 23. februar 2009.
  64. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 56-58.
  65. ^ Steinway & Sons – 150 Years, s. 80.
  66. ^ "The Artists", Steinway & Sons, officielle hjemmeside. 13. marts 2009.
  67. ^ "The Artists' Choice", Steinway & Sons, officielle hjemmeside. 17. januar 2009.
  68. ^ "The Artists' Choice", Steinway & Sons, officielle hjemmeside. 26. juni 2008.
  69. ^ "The Artists", Steinway & Sons, officielle hjemmeside. 14. januar 2009.
  70. ^ "Immortals Roster", Steinway & Sons, officiel hjemmeside. 14. januar 2009.
  71. ^ "Steinway Artists – Ensembles", Steinway & Sons. 3. januar 2010.
  72. ^ Steinway & Sons – 150 Years, s. 148-157.
  73. ^ "Young Steinway Artists", Steinway & Sons, officiel hjemmeside. 12. marts 2009.
  74. ^ Steinway & Sons - Noteworthy - All-Steinway Schools
  75. ^ "Oberlin and Steinway: A 122-Year Partnership", Oberlin Conservatory News, 1999. 1. june 2007.
  76. ^ "CCM News" College-Conservatory of Music Website. 18. november 2008.
  77. ^ "CCM News" College-Conservatory of Music Website. 16. september 2009.
  78. ^ "CBS Sunday Morning, about University of Cincinnati College-Conservatory of Music becoming an All-Steinway School". YouTube Website. 30. september 2009.
  79. ^ http://www.steinway.com/noteworthy/all_steinway_schools.shtml
  80. ^ "Piano Competitions which Use Steinway Pianos Exclusively", Steinway & Sons. 3. januar 2010.
  81. ^ "Music Festivals which Use Steinway Pianos", Steinway & Sons. 3. januar 2010.
  82. ^ "Der Steinway-Klavierspiel-Wettbewerb", Steinway-Haus Hamborg. 3. januar 2010.
  83. ^ "Steinway Young Artist Competition", Steinway Young Artist Competition. 3. januar 2010.
  84. ^ "Der Steinway-Klavierspiel-Wettbewerb", Steinway-Haus Berlin. 3. januar 2010.
  85. ^ "Steinway Piano Festival – Portal", Juhl-Sørensen A/S – autoriseret Steinway-forhandler. 3. januar 2010.
  86. ^ "Steinway Societies", Steinway & Sons, officiel hjemmeside. 27. december 2009.
  87. ^ a b Note By Note
  88. ^ http://www.rottentomatoes.com/m/note_by_note_the_making_of_steinway_l1037, december 2007
  89. ^ a b "Cartoon of the Day", Harper's Weekly. 10. august 1867.
  90. ^ Lyra – 2/07, s. 3.
  91. ^ "Steinway & Sons' double victory – the truth at last", The New York Times. 5. december 1876.
  92. ^ "Steinway's victory and laurels", The New York Times. 17. oktober 1876.
  93. ^ "Steinway Patents", Steinway & Sons Official Website. 16. april 2009.
  94. ^ "Patent number: 26,532", Google Patent Search.
  95. ^ Robert Palmieri and Margaret W. Palmieri: Piano – an encyclopedia, s. 77-78.
  96. ^ "Patent number: 126,848", Google Patent Search.
  97. ^ "Patent number: 127,383", Google Patent Search.
  98. ^ "Patent number: 156,388", Google Patent Search.
  99. ^ "Patent number: 170,645", Google Patent Search.
  100. ^ James Barron: Piano – The Making of a Steinway Concert Grand, s. 105.
  101. ^ "Patent number: 233,710", Google Patent Search.
  102. ^ "Patent number: 314,742", Google Patent Search.
  103. ^ "Patent number: 2,051,633", Google Patent Search.
  104. ^ "Patent number: 3,091,149", Google Patent Search.

Litteratur (udvalg)

  • Engelsk:
    • Barron, James. Piano: The Making of a Steinway Concert Grand. New York: Holt, 2006; genudgivelse: Times Books, 2007. ISBN 0-8050-7878-9, eller ISBN 978-0-8050-7878-7.
    • Chapin, Miles. 88 keys: the making of a Steinway piano. New York: Potter, 1997. ISBN 0-517-70356-4.
    • Goldenberg, Susan. Steinway: from glory to controversy; the family, the business, the piano. Oakville, Ontario: Mosaic Press, 1996. ISBN 0-88962-607-3.
    • Lieberman, Richard K. Steinway & Sons. New Haven: Yale Univ. Press, 1995. ISBN 0-300-06364-4.
    • Matthias, Max. Steinway Service Manual – Guide to the care of a Steinway, 3. udgave. Bergkirchen: PPV-Medien/Bochinsky, 2006. ISBN 978-3-923639-15-1.
    • Ratcliffe, Ronald V.. Steinway. San Francisco: Chronicle Books, 1989. ISBN 0-87701-592-9. Opdateret udgave, 2002. ISBN 0-8118-3389-5.
    • Steinway, Theodore E. People and Pianos: A Pictorial History of Steinway & Sons, 3. udgave. [S.l.]: Classical Music Today, Pompton Plains, N.J.: Amadeus Press, 2005. ISBN 1-57467-112-X, eller ISBN 978-1-57467-112-4.
  • Tysk:
    • Bayerische Akademie der Wissenschaften. Allgemeine Deutsche Biographie (ADB), bind 36 (s. 22-25 om Heinrich Engelhard Steinweg), Verlag Duncker & Humblot, Leipzig 1875-1912. Online-version.
    • Lieberman, Richard K. Steinway & Sons: Eine Familiengeschichte um Macht und Musik. Kindler, München 1996. ISBN 3-463-40288-2.
    • Ratcliffe, Ronald V. Steinway & Sons. Propyläen-Verlag, Frankfurt am Main 1992. ISBN 3-549-07192-2.
    • Reibeholz, Lutz. Das Regulieren von Steinway & Sons-Klaviermechaniken und deren Reparatur. Eine Arbeitsanleitung für Werkstatt und Reparatur, Verlag Das Musikinstrument, 1981, ISBN 3-920112-81-4 eller ISBN 978-3-920112-81-7.
    • Restle, Konstantin. Faszination Klavier – 300 Jahre Pianofortebau in Deutschland, Prestel, 2000, ISBN 3-7913-2308-3 eller ISBN 978-3-7913-2308-4.
    • Stroschein, Dirk. Von Steinweg zu Steinway. Eine deutsch-amerikanische Familiensaga, 2003. Cd. ISBN 3-455-32013-9.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Skabelon:The Luxury Marketing Council Worldwide – New York Chapter Members

Skabelon:Link GA

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Steinway_%26_Sons&oldid=3908609"