Frimureri: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Linje 10: Linje 10:


== Legende og historie ==
== Legende og historie ==
[[Fil:Freemasons.hall.london.arp.750pix.jpg|thumb|left|Freemason's Hall i Great Queen Street, London. Den engelske storloge har haft sit hovedsæde her siden 1775. Den nuværende bygning er rejst i årene fra 1927-32.]]
[[Fil:Freemasons.hall.london.arp.750pix.jpg|thumb|left|Freemason's Hall i Great Queen Street, [[London]]. Den engelske storloge har haft sit hovedsæde her siden [[1775]].]]
Den engelske frimurerforsker [[Bernard E. Jones]] sondrer mellem frimureriets legender og historie:
Den engelske frimurerforsker [[Bernard E. Jones]] sondrer mellem frimureriets legender og historie:


Linje 17: Linje 17:
'''Historie:''' Historisk kan man følge udviklingen af frimureriet fra slutningen af det [[14. århundrede]]. Det engelske [[Regiusmanuskriptet|Regiusmanuskript]] er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. [[1400]]. [[Regiusmanuskriptet]] påstår, at frimureriet blev bragt til [[England]] i kong [[Athelstan]]s regeringstid ([[924]]-[[939]]).
'''Historie:''' Historisk kan man følge udviklingen af frimureriet fra slutningen af det [[14. århundrede]]. Det engelske [[Regiusmanuskriptet|Regiusmanuskript]] er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. [[1400]]. [[Regiusmanuskriptet]] påstår, at frimureriet blev bragt til [[England]] i kong [[Athelstan]]s regeringstid ([[924]]-[[939]]).


Murergilderne antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket fremgår af [[Regiusdigtet]]. Udviklingen fortsætter og forstærkes i det 18. århundrede, hvor en række adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet. Frimurerlogerne udviklede sig i denne periode til en loge for alle samfundsgrupper. Tilknytningen til murerfaget ophørte. Derfor sondredes mellem operative og spekulative loger. De operative loger var murernes gilde. De spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri.
Murer[[gilde]]rne antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket fremgår af [[Regiusmanuskriptet]]. Udviklingen fortsætter og forstærkes i det [[18. århundrede]], hvor en række [[adel]]ige og [[intellektuel]]le fik interesse for frimureriet. Frimurerlogerne udviklede sig i denne periode til en loge for alle samfundsgrupper. Tilknytningen til murerfaget ophørte. Derfor sondredes mellem operative og spekulative loger. De operative loger var murernes gilde. De spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri.



== Storlogens konstitution ==
== Storlogens konstitution ==
⚫
I året [[1717]] dannedes en storloge i [[London]], ifølge [[James Anderson]] fordi fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I [[1723]] udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske [[præst]] [[James Anderson]], [[filosof|filosoffen]] [[Desagulier]] og den tidligere stormester [[George Payne]]. Den [[deisme|deistisk]] inspirerede [[ingeniør]] og filosof [[Desagulier]] skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og [[protektor]] "His Grace the DUKE of MONTAGU". [[James Anderson]] udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne. I [[1738]] udkommer en ny version af konstitutionen, der er stærkt påvirket af [[deisme]]n. Ifølge [[James Anderson]] skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtiget til at adlyde [[dyd]]ernes love. Hvad [[guddom]]men kaldes er en privat sag. [[Ateist]]er kan ikke antages som medlemmer. I logerne diskuteres hverken forretning, [[politik]] eller [[religion]]. Denne [[filosofi]] er grundlaget for det [[humanisme|humanitære]] frimureri.

⚫
I året [[1717]] dannes en storloge i [[London]], ifølge [[James Anderson]] fordi fire loger ønskede at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I [[1723]] udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske [[præst]] [[James Anderson]], [[filosof|filosoffen]] [[Desagulier]] og den tidligere stormester [[George Payne]]. Den deistisk inspirerede ingeniør og filosof [[Desagulier]] skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". [[Anderson]] udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne. I [[1738]] udkommer en ny version af konstitutionen, der er stærkt påvirket af [[deisme]]n. Ifølge Andersson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtiget til at adlyde dydernes love. Hvad [[guddom]]men kaldes er en privat sag. Ateister kan ikke antages som medlemmer. I logerne diskuteres hverken forretning, politik eller religion. Denne [[filosofi]] er grundlaget for det humanitære frimureri.


== Frimureriet i Danmark ==
== Frimureriet i Danmark ==

Versionen fra 8. mar. 2010, 05:09

Vinkel og passer lagt oven på hinanden som her er frimurernes mest kendte symbol. Symbolet kan under tiden være tilføjet et "G" i midten.

Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.

Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt om stenhuggere, bygmestre og arkitekter.

De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et lav, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.

Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af moralsk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" (Gud). I vore dage er frimureriet en orden eller et broderskab, og i daglig tale er en frimurer en person, der er medlem af en frimurerloge. Frimurerlogerne i vore dage kan have karakter af gentlemans-klubber.

Legende og historie

Freemason's Hall i Great Queen Street, London. Den engelske storloge har haft sit hovedsæde her siden 1775.

Den engelske frimurerforsker Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og historie:

Legende: Der er legenden om, at frimureriet stammer fra middelalderens håndværkerlav. Det menes, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Legenden siger, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid. En anden legende er, at frimureriet begyndte med tempelridderne.

Historie: Historisk kan man følge udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. 1400. Regiusmanuskriptet påstår, at frimureriet blev bragt til England i kong Athelstans regeringstid (924-939).

Murergilderne antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket fremgår af Regiusmanuskriptet. Udviklingen fortsætter og forstærkes i det 18. århundrede, hvor en række adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet. Frimurerlogerne udviklede sig i denne periode til en loge for alle samfundsgrupper. Tilknytningen til murerfaget ophørte. Derfor sondredes mellem operative og spekulative loger. De operative loger var murernes gilde. De spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri.

Storlogens konstitution

I året 1717 dannedes en storloge i London, ifølge James Anderson fordi fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I 1723 udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske præst James Anderson, filosoffen Desagulier og den tidligere stormester George Payne. Den deistisk inspirerede ingeniør og filosof Desagulier skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". James Anderson udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne. I 1738 udkommer en ny version af konstitutionen, der er stærkt påvirket af deismen. Ifølge James Anderson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtiget til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag. Ateister kan ikke antages som medlemmer. I logerne diskuteres hverken forretning, politik eller religion. Denne filosofi er grundlaget for det humanitære frimureri.

Frimureriet i Danmark

Den Danske Frimurerordens stamhus i København, Blegdamsvej.
Den Danske Frimurerordens stamhus i København, Blegdamsvej, set fra Fælledparken.

Frimureriet kommer til Danmark i 1743, hvor Den Danske Frimurerordens afdelinger, de såkaldte loger, Zorobabel og St. Martin stiftes i København af en række frimurere, der er blevet optaget i Frimurerordenen i udlandet. Herefter stiftes en række loger i København og i hertugdømmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig som stormester. Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge blev i forbindelse med indførelsen af strikte observans i 1765 nedlagt, hvor et Præfektur under VII. Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. Et par år efter, nemlig i 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern.

I vore dage er der loger i hovedstaden og i de fleste større provinsbyer. Den Danske Frimurerorden er Danmarks største og ældste loge grundlagt 1743, og er den eneste loge i Danmark, der er anerkendt af United Grand Lodge of England, som er verdens ældste loge grundlagt 1717.[1] Senere har Den Danske Frimurerorden regulariseret og anerkendt logerne Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug. Stormesteren for Den Danske Frimurerorden er således også stormester for Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug, hvorfor disse loger er underlagt Den Danske Frimurerorden. De forskellige riter fortolker frimureriets idégrundlag forskelligt:

Den Danske Frimurerordens monumentale stamhus på Blegdamsvej i København er hovedsæde for de danske frimurere. Den er tegnet af arkitekt og frimurer Holger Rasmussen. Byggeriet blev påbegyndt i 1923 og stod færdigt i 1927. Grundstenen er nedlagt af Kong Christian 10., der var frimurer. Bygningen er på 13.515 m2, hæver sig 20 meter over gadeniveau, indeholder ca. 335 rum og har en kælder, der går 7 meter i jorden. De to søjler på facaden er 16 meter høje og vejer hver 72 tons.[2]

Den Danske Frimurerorden

Den Danske Frimurerorden er Danmarks ældste loge grundlagt 1743. I vore dage arbejder Den Danske Frimurerorden efter det skandinaviske system med ti grader. Den Danske Frimurerorden ledes af Den Højeste Styrer, som tidligere kaldtes bl.a. Viseste Salomos Vicarius (VSV). Under Frode Rydgaards ledelse ændredes betegnelsen til Ordenens Stormester (OSM). Stormesteren for Den Danske Frimurerorden er samtidig også stormester for de to andre loger, der er anerkendt af Den Engelske Storloge (altså logerne Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug).

Ordenens Stormester bistås af det rådgivende organ Det Højeste Råd. Rådet består af Den Danske Frimurerordens ni højeste embedsmænd, de to højeste gejstlige og de to Provinsialmestre.

Den Danske Frimurerorden modtager anerkendelse af verdens ældste loge United Grand Lodge of England, hvis Stormester er Prins Edward George Nicholas Paul Patrick, hertug af Kent.[3]

Højeste styrere af Den Danske Frimurerorden:
Ledelsesperiode Person
1749-1765 Lensgreve Christian Conrad Danneskiold-Laurvig (Provinsialstormester)
1765-1776 Rigsfriherre Carl Gotthelf von Hund (Hærmester)
1776-1792 Hertug Ferdinand af Braunschweig (Magnus Superior Ordinis, senere Generalstormester)
(1775-1792) Prins Carl af Hessen (fra 1775 Superior og Protector Ordinis, fra 1779 Coadjutor, Provinsialstormester)
1792-1836 Prins Carl af Hessen (Generalstormester)
1836-1848 Prins Christian Frederik, senere Kong Christian VIII (Generalstormester)
1848/49-1863 Kong Frederik VII (Generalstormester, fra 1858 VSV)
1864-1870 Overpræsident Cosmus Bræstrup (VSV)
1870-1871 Kabinetssekretær J.P. Trap (Fungerende VSV)
1871-1912 Kronprins Frederik, senere Kong Frederik VIII (VSV)
1912-1947 Kong Christian X (VSV)
1947-1949 Prins Harald (VSV)
1949-1973 Overkirurg Frode Rydgaard (VSV)
1973-1988 Direktør, jurist Erik Kay-Hansen (VSV, fra 1975 OSM)
1988-1997 Ingeniør, M.IDA., bygningsentreprenør Erik F. Qvist (OSM)
1997-2005 Læge Børge Clausen (OSM)
2005- Inspektør Hans Martin Jepsen (OSM)

Andre storloger

Der findes en række frimurerloger i Danmark, der ikke er anerkendt af den engelske storloge, United Grand Lodge of England. Flere af disse loger er organiserede under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger, som ikke arbejder under nogen storloge, blandt andet Cirkelordenen og Danske, Frie og Uafhængige Murere.

Flere af storlogerne er internationale. I frimurerloger, som står uden for Den Danske Frimurerorden, kræves ikke at medlemmer har et kristent tilhørsforhold, men kriterierne for optagelse er indbyrdes forskellige. I Danmark optager frimurerloger under Storlogen af Danmark mænd af enhver trosretning, men optager ikke kvindelige medlemmer. Le Droit Humain er et eksempel på en blandet loge, der optager både mænd og kvinder. Logen Freja er en ren kvindelig frimurerloge, der arbejder efter et skotsk system og har sine rødder i Belgien.

Kritik af frimureriet

Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.

Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, må forholde sig kritisk til frimurernes ide om, at religion er en privat sag. Den dag i dag er frimureri lyst i band af paven, hvad der senest er understreget i en fortsat gældende bulle, der i 1983 blev signeret af kardinal Joseph Ratzinger, der i dag er Pave Benedikt 16.

Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk dagsorden (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var kritisk over for frimureriet.

I de fascistiske regimer Nazityskland og Spanien under Francisco Franco blev frimurere forfulgt. De socialistiske stater Sovjetunionen, Nord Korea, Kina og DDR forbød frimureri.

Frimurere i politik og kultur

Frihedsgudinden af Frédéric Auguste Bartholdi, som var frimurer.

En række politiske personligheder har været frimurere, f.eks. de amerikanske uafhængighedsforkæmpere Benjamin Franklin og George Washington, den moderate franske reformtilhænger Honoré Mirabeau, den preussiske reformator Karl von Stein, den sydamerikanske frihedshelt Simon Bolivar, de italienske frihedsmænd Cavour, Garibaldi og Mazzini, det københavnske liberale borgerskabs leder L.N. Hvidt, Tyrkiets reformator Kemal Atatürk, de tjekkoslovakiske statsmænd Edvard Benes og Jan Masaryk, Weimarrepublikkens forkæmper for fred og forsoning Gustav Stresemann, Churchill og Chiles præsident Salvador Allende. Også jakobineren Danton var frimurer.

Mange progressivt tænkende inden for filosofi og naturvidenskab blev frimurere, især i 1700-tallet og 1800-tallet, f.eks. den politiske filosof Montesquieu, encyklopædisterne Diderot og Helvétius, filosofferne Voltaire, Herder og Fichte, varmluftballonens opfinder Étienne Montgolfier, koppevaccinens opdager Edward Jenner, forfatter og modtager af Nobels Fredspris Carl von Ossietzky og danskerne landboreformatoren Tyge Rothe, litteraturkritikeren Werner Hans Frederik Abrahamson, tidsskriftredaktøren Knud Lyne Rahbek og fysikeren H.C. Ørsted.

Inspiration fra frimureriet kan iagttages i værker af en række kulturpersonligheder, der var frimurere:

Retssag i 1975-1982

Poul Martinsen arbejdede i 1975 med en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor ikke kunne offentliggøres. Den 3. juni 1982 stadfæstede Højesteret fogedforbudet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.[4]

Kendte danske frimurere (udvalg)

Logebygningen i Dayton, Ohio, USA. Bygningen er optaget i U.S. National Register of Historic Places.[5]
I baggrunden ses logebygningen i Detroit, Michigan, USA.
Biblioteket med frimurerisk litteratur i logebygningen i Washington, USA.
Logebygningen i Washington, USA.

Se også kategorien "Frimurere fra Danmark"

Kendte udenlandske frimurere (udvalg)

Wolfgang Amadeus Mozart med frimurersymbol om halsen. Maleri fra 1777.
George Washington i frimurerbeklædningen.

Se også "List of Freemasons" (engelsk)
Se også kategorien "Frimurere efter nationalitet"

Se også

Litteratur

  • Bartholdy, Nils G. (red.): Acta Masonica Scandinavica (Årbog for de nordiske forskningsloger, udkommer årligt siden 2001)
  • Jones, Bernard E. : Freemasons Guide and Compendium (Harrap 1950)
  • Bugge, K.L, Det danske frimureries Historie, 2 bind, Rom, 1910-1927.
  • Kjeldsen, Jørgen (red.): I guld og himmelblåt. (Den Danske Frimurerorden, 1992)
  • Lindberg, Kirsten: I skyggen af Boaz og Jakin. ISBN 87-988830-1-1

Referencer

  1. ^ http://www.grandlodge-england.org/ugle/the-history-of-grand-lodge.htm
  2. ^ http://www.dr.dk/Tema/frimurer/Rundt%20i%20frimurerlogen/rundtilogen.htm
  3. ^ http://www.ugle.org.uk/about-ugle/whos-who
  4. ^ "Højesterets afgørelse i sag 193/1977". 1982-06-03. Hentet 2010-01-21.
  5. ^ http://www.nps.gov/history/nr

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Frimurerloger og -ordener i Danmark:

Loger anerkendt af Den Engelske Storloge (The United Grand Lodge of England):

Loger anerkendt uden for Den Engelske Storloge (The United Grand Lodge of England):

Andre loger og -ordener med frimurerisk grundlag:

Andre eksterne links:

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Frimureri&oldid=3911294"