Valdhorn: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: tl:Tambuling Pranses
Linje 19: Linje 19:


== Historie ==
== Historie ==
Navnet ''horn'' er opstået fordi de første horn der blev spillet på faktisk var horn (altså kohorn o.a.).
Navnet ''horn'' skyldes at de første horn, der blev spillet på var horn (kohorn o.a.).


Da man fremstillede horn af [[messing]], havde man endnu ikke opfundet [[ventil]]erne. Det betød, at man kun var i stand til at spille de toner, der naturligt kan fremkaldes på et horn.
Horn af [[messing]] havde ikke [[ventil]]er. Det betød, at hornet kun havde naturtoner: de toner der naturligt kan fremkaldes på et horn.


For at spille de [[toneart]]er [[komponist]]en havde valgt, måtte man have horn i forskellige grundstemninger. Musikerne måtte derfor ofte skifte midt i en [[symfoni]], når de enkelte satser var skrevet i forskellige tonearter. For at dække alle tonearter skulle man være i besiddelse af 7 forskellige horn. Senere opfandt man et horn, hvor man kunne nøjes med at udskifte en bøjle hver gang man skulle spille en ny toneart.
For at spille andre [[toneart]]er fandtes horn stemt i forskellige grundstemninger. Hornisterne måtte derfor ofte skifte instrument midt i en [[symfoni]], hvis de enkelte satser var skrevet i forskellige tonearter. Der skulle syv forskellige horn til at dække alle tonarter. Senere opfandt v. Schüler et horn med en bøjle, der kunne skiftes for hver ny toneart.


Naturtoner ligger med stor afstand i det dybe leje. For at være i stand til at spille melodier med mindre intervaller, måtte man udvikle en teknik, som gjorde det muligt at spille i højden, hvor naturtonerne ligger tættere.
Naturtoner ligger med stor afstand i det dybe leje. For at være i stand til at spille melodier med mindre intervaller, udvikledes en teknik, som gjorde det muligt at spille i højden, hvor naturtonerne ligger tættere.


Efterhånden udviklede man en såkaldt "stopteknik", som er en metode til at ændre naturtonerne. Med højre hånd i klangstykket kan man fordybe tonerne ved at lukke mere eller mindre for klangstykket, med det formål at intonere tonerne mere eller mindre dybt i forhold til den oprindelige naturtone.
Efterhånden udviklede hornister en såkaldt "stopteknik", som er en metode til at ændre naturtonerne. Med højre hånd i klangstykket kan han sænke tonerne ved at lukke mere eller mindre for klangstykket, med det formål at intonere i forhold til den oprindelige naturtone.


Da ventilerne blev opfundet, blev det muligt at spille alle tonearter kromatisk i hele hornets register (uden stopteknik).
Da ventilerne blev opfundet, blev det muligt at spille alle tonearter kromatisk i hele hornets register (uden stopteknik).


Naturhornet bruges også i nutiden, f.eks. af musikere som gerne vil opføre værkerne på originalinstrumenter. Den tyske hornist Hermann Baumann har ofte spillet [[Mozart]]s hornkoncerter på naturhorn.
Naturhornet bruges i nutiden i værker med andre originalinstrumenter. Den tyske hornist Hermann Baumann spiller [[Mozart]]s hornkoncerter på naturhorn.


De horn der bruges til jagtsignaler er horn uden ventiler. De små "Fürst Pless-horn", stemt i B (ligner et Posthorn, stemt i Es) der spiller i samme leje som [[trompet]]en, og de store Parforce-horn, også stemt i B, der spiller i samme leje som [[trombone|basunen]].
De horn, der bruges til jagtsignaler, er naturhorn (dvs. uden ventiler). De små Fürst Pless-horn, stemt i B (ligner posthorn, og er stemt i Es) der spiller i samme leje som [[trompet]]en, og de store parforcehorn, stemt i B spiller i samme leje som [[trombone|basunen]].


== Toneinterval ==
== Toneinterval ==

Versionen fra 10. mar. 2010, 19:54

Valdhorn
i F: Klinger en kvint dybere
Klassifikation
  • Messingblæser
Ambitus
Toneomfang
Relaterede instrumenter

Det tyske snoede valdhorn er et messingblæseinstrument og regnes for at være det første musikhorn. Hornet stammer fra midten af 1500-tallet.

I symfoniorkestret anvendes en nyere type horn: Ventilhornet.

Historie

Navnet horn skyldes at de første horn, der blev spillet på var horn (kohorn o.a.).

Horn af messing havde ikke ventiler. Det betød, at hornet kun havde naturtoner: de toner der naturligt kan fremkaldes på et horn.

For at spille andre tonearter fandtes horn stemt i forskellige grundstemninger. Hornisterne måtte derfor ofte skifte instrument midt i en symfoni, hvis de enkelte satser var skrevet i forskellige tonearter. Der skulle syv forskellige horn til at dække alle tonarter. Senere opfandt v. Schüler et horn med en bøjle, der kunne skiftes for hver ny toneart.

Naturtoner ligger med stor afstand i det dybe leje. For at være i stand til at spille melodier med mindre intervaller, udvikledes en teknik, som gjorde det muligt at spille i højden, hvor naturtonerne ligger tættere.

Efterhånden udviklede hornister en såkaldt "stopteknik", som er en metode til at ændre naturtonerne. Med højre hånd i klangstykket kan han sænke tonerne ved at lukke mere eller mindre for klangstykket, med det formål at intonere i forhold til den oprindelige naturtone.

Da ventilerne blev opfundet, blev det muligt at spille alle tonearter kromatisk i hele hornets register (uden stopteknik).

Naturhornet bruges i nutiden i værker med andre originalinstrumenter. Den tyske hornist Hermann Baumann spiller Mozarts hornkoncerter på naturhorn.

De horn, der bruges til jagtsignaler, er naturhorn (dvs. uden ventiler). De små Fürst Pless-horn, stemt i B (ligner posthorn, og er stemt i Es) der spiller i samme leje som trompeten, og de store parforcehorn, stemt i B spiller i samme leje som basunen.

Toneinterval

Valdhornets toneinterval er meget stort. Det er et af de horn, der har det største interval. Tonerne spænder fra hvad en tuba kan spille til hvad en trompet kan.

Wikimedia Commons har medier relateret til: