Jean-François Marmontel: Forskelle mellem versioner
WeggeBot (diskussion | bidrag) m Robot: Ændrer Kategori:Død i 1799 |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Sætter i FD ; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Han skrev en del artikler til [[Denis Diderot]]s ''[[Encyclopédie]]'' der viste stor kritisk indsigt. Artiklerne blev samlet og udgivet i et selvstændigt værk med titlen ''Eléments de Littérature'', der stadig regnes for en klassiker i fransk litteratur. Han skrev også adskillige humoristiske [[opera]]er, af hvilken de to bedste er ''Sylvain'' (1770) og ''Zémire et Azore'' (1771). I kontroversen mellem [[Christoph Willibald Gluck]] og [[Niccola Piccinni]] var han en ivrig forkæmper for Piccinni, med hvem han samarbejdede om værkerne ''[[Didon]]'' (1783) and ''Penelope'' (1785). |
Han skrev en del artikler til [[Denis Diderot]]s ''[[Encyclopédie]]'' der viste stor kritisk indsigt. Artiklerne blev samlet og udgivet i et selvstændigt værk med titlen ''Eléments de Littérature'', der stadig regnes for en klassiker i fransk litteratur. Han skrev også adskillige humoristiske [[opera]]er, af hvilken de to bedste er ''Sylvain'' (1770) og ''Zémire et Azore'' (1771). I kontroversen mellem [[Christoph Willibald Gluck]] og [[Niccola Piccinni]] var han en ivrig forkæmper for Piccinni, med hvem han samarbejdede om værkerne ''[[Didon]]'' (1783) and ''Penelope'' (1785). |
||
{{ |
{{FD|1723|1799|Marmontel, Jean-Francois}} |
||
[[Kategori:Dramatikere fra Frankrig]] |
[[Kategori:Dramatikere fra Frankrig]] |
||
[[Kategori:Faglitterære forfattere fra Frankrig]] |
[[Kategori:Faglitterære forfattere fra Frankrig]] |
||
[[Kategori:Personer i oplysningstiden]] |
[[Kategori:Personer i oplysningstiden]] |
||
[[Kategori:Født i 1723]] |
|||
[[Kategori:Døde i 1799]] |
|||
[[de:Jean-François Marmontel]] |
[[de:Jean-François Marmontel]] |
||
Versionen fra 21. mar. 2010, 23:05
Jean-François Marmontel (11. juli 1723 - 31. december 1799) var en fransk historiker, encyklopædist og forfatter.
Marmontel blev født af fattige forældre i Bort-les-Orgues, Corrèze. Efter at have læst hos en af Jesuiterordenens skoler i Mauriac, Cantal, underviste han som lærer på deres skoler i Clermont og Toulouse. Efter Voltaires råd rejste han i 1745 til Paris for at prøve lykken som forfatter. Mellem 1748 og 1753 skrev han en lang række tragedier (Denys le Tyran (1748); Aristomene (1749); Cleopâtre (1750); Heraclides (1752); Egyptus (1753)), som dog kun opnåede moderat succes på scenen, men som sikrede ham optagelse i Paris' fashionable literare kredse.
Han skrev en del artikler til Denis Diderots Encyclopédie der viste stor kritisk indsigt. Artiklerne blev samlet og udgivet i et selvstændigt værk med titlen Eléments de Littérature, der stadig regnes for en klassiker i fransk litteratur. Han skrev også adskillige humoristiske operaer, af hvilken de to bedste er Sylvain (1770) og Zémire et Azore (1771). I kontroversen mellem Christoph Willibald Gluck og Niccola Piccinni var han en ivrig forkæmper for Piccinni, med hvem han samarbejdede om værkerne Didon (1783) and Penelope (1785).