Alexander Dubček: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Sætter i FD (taget sortering fra Født-kategorien; kosmetiske ændringer
m Fjerner ekstra sortering (ikke nødvendig når der er en FD)
Linje 29: Linje 29:
{{FD|1921|1992|Dubcek, Alexander}}
{{FD|1921|1992|Dubcek, Alexander}}


[[Kategori:Modtagere af Sakharov-prisen|Dubcek, Alexander]]
[[Kategori:Modtagere af Sakharov-prisen]]
[[Kategori:Politikere fra Slovakiet|Dubcek, Alexander]]
[[Kategori:Politikere fra Slovakiet]]


[[bg:Александър Дубчек]]
[[bg:Александър Дубчек]]

Versionen fra 22. mar. 2010, 19:15

Alexander Dubček

Alexander Dubček (27. november 19217. november 1992) var en slovakisk politiker og kortvarigt leder af Tjekkoslovakiet (1968-1969), berømt for sit forsøg på at reformere det kommunistiske regime (Foråret i Prag). Efter at det kommunistiske diktatur var blevet væltet, var han formand for det tjekkoslovakiske parlament og en prominent modstander af fløjlsskilsmissen.

Dubček døde af eftervirkningerne af en bilulykke.

Han modtog Sakharov-prisen i 1989.

Biografi

Dubček var født i Uhrovec, Tjekkoslovakiet, og opvokset i Kirgisiske SSR i Sovjetunionen (nu Kirgisistan) som et medlem af det esperantistiske, industrielle kooperativ Interhelpo. Hans far, Štefan, flyttede fra Chicago til Tjekkoslovakiet efter 1. verdenskrig, da han nægtede at aftjene sin værnepligt grundet sin pacifisme. Alexander Dubček blev undfanget i Chicago, men født efter at familien var flyttet til Tjekkoslovakiet. Der blev Štefan en af grundlæggerne af det tjekkoslovakiske kommunistiske parti (KSČ).

Da Alexander Dubček var tre, flyttede familien til Sovjetunionen, delvis for at hjælpe med at opbygge socialismen, og delvis fordi der ikke var ret mange job at få i Tjekkoslovakiet. I 1938 vendte familien tilbage til Tjekkoslovakiet. Under anden verdenskrig sluttede Alexander Dubček sig til modstandskampen mod den pro-tyske Slovakiske Republik under ledelse af Jozef Tiso. I august 1944 kæmpede Dubček i den Slovakiske nationale opstand og blev såret. Hans bror Július blev dræbt. Under krigen tilsluttede Alexander Dubček sig det slovakiske, kommunistiske parti (KSS), som var blevet dannet efter dannelsen af den Slovakiske Republik.

Efter krigen steg han støt i rækkerne hos KSS og blev medlem af centralkomiteen i 1955. Han blev sendt til Moskvas politiske universitet i 1953 og bestod i 1958. I 1962 var han fuldgyldigt medlem af centralkomiteen i KSČ, og den 5. januar 1968 afløste han Antonín Novotný som førstesekretær for Tjekkoslovakiets kommunistiske parti (KSC).

Da reformbevægelsen var blevet knust efter invasionen måtte Dubček træde tilbage som partichef den 17. april 1969, men indtil september 1969 var han stadig formand for Nationalforsamlingen. Derpå var han en kort tid ambassadør i Tyrkiet. I juni 1970 blev han hjemkaldt og udelukket fra partiet, hvorefter han i mange år måtte leve som bogholder ved et savværk i Slovakiet.

Under omvæltningerne ("Fløjlsrevolutionen") i 1989 blev Dubček rehabiliteret og valgt som præsident for det tjekkoslovakiske parlament den 28. december 1989.

Alexander Dubčeks grav i Bratislava, Slovakiet.

Alexander Dubček døde den 1. september 1992 som følge af et trafikuheld, hvis nærmere omstændigheder stadig står hen i det uvisse. Han blev begravet på de fremtrædende borgeres kirkegård (Slávičie údolie) i slovakiets hovedstad, Bratislava.

Eksternt link

Litteratur

  • Alexander Dubcek: En selvbiografi, 1993 ISBN 82-574-1003-9 (norsk)
  • Paul Ello: Czechoslovakia's blueprint for "freedom": "Unity, socialism ? Dubček's statements, the original and official documents leading to the conflict of August 1968, 1982 ISBN 978-0-87491-106-0
Wikimedia Commons har medier relateret til: