Forskel mellem versioner af "Christoffer Gabel"

Spring til navigation Spring til søgning
100 bytes fjernet ,  for 11 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Fjerner ekstra sortering (ikke nødvendig når der er en FD))
[[Fil:Christoffer Gabel.jpg|thumb|250px|Christoffer Gabel]]
'''Christoffer Gabel''' ([[6. august]] [[1617]] i [[Glückstadt]] - [[13. oktober]] [[1673]]). Han var den ældste søn af købmand [[Waldemar Gabel]] og [[Anna von Horn]] og han arvede sin faders købmandsstatus efterda begge forældreforældrene omkom i [[1641]]. Christoffer blev i slutningen af [[Trediveårskrigen]] udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. Han var gift med Ermegaard Badenhaupt, datter af rentemesteren i bispedømmet Verden, hvor [[Frederik 3]] en tid var koadjutor. Sammen fik de blantblandt annetandet sønnen [[Frederik Gabel]], i [[1645]].
I startenbegyndelsen af [[1650'erne]] drog han til [[Danmark]] for at søge en bedre lykkelykken og komvandt hurtigt i kong Frederik 3.s gunst. Gabel blev adlet og fra [[1655]] forpagtede han de visse og uvisse indtægter af [[Færøerne]] mod at svare en årlig afgift på 1000 [[rigsdaler]] til kongen. [[19. januar]] [[1661]] fik han af kongen tilstået [[Færøerne]] som len. Hans søn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i [[1662]], hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom [[Frederik 3]]. havde afskaffet lenssystemet i [[1661]].
 
Gabel blev kort før [[Karl Gustav-krigen]] ([[1657]]-[[1660]]), udnævnt til Kglkgl. rådgiver, og under krigen var han med som dansk forhandler på danskernes vegne under [[Freden i Roskilde]]. Da [[enevælde]]n trådte i kraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til [[gehejmeskriver]] , stats- og [[kammerherre]] i den danske adel samtog [[statholder]] i [[København]]. Christoffers karrierelykke blev ved med at stige, indtiltil [[1667]], hvor hans kone Anna døde under en jagt nær [[Rekinde]]. Men dethans skullekarriere ikke helt standse Gabels fremgangfortsatte, og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd [[Hans Schack]], [[Greve af Schackenborg]] og [[Johan Christoffer Kørbitz]], [[amtmand]] i [[Roskilde]] blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget - næsten endnu mere magtfuld end selve kongen. Han blev elskerfik med borgmesterdatteren [[Christina von Büchloew]] i [[1669]] og med hende fik han to uægte børn.
 
Da Kong Frederik 3. døde i [[1670]], kom Gabel hurtigt i Dronning [[Sophie Amalie]]s unåde, og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen titlen som Færøernes [[lensmand]]. Gabel døde i [[1673]] blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet GabelfamiliensGabel-familiens position i dansk politik.
 
Gabels stilling som færøsk lensmand har i historieskrivningen været ganske negativt vurderet, og "gabelstiden" er på Færøerne kendt som en uhørt hård og streng tid. DetteDet kommer særlig til udtryk i [[William Heinesen]]s historiske brevroman "Det Gode Håb", udg. [[1964]].
 
'''Gabels børn med Ermegaard Badenhaupt:'''
* [[Christian von Büchloew]] (1673-1721).
 
Christoffer Gabels centrale rolle i de turbulente år i sidste halvdel af 1600-tallet har bevirket, at han også kommet med i film der omhandlerom Danmark i denne periode. I filmen [[Gøngehøvdingen (film)|Gøngehøvdingen]] ([[1961]]) spilles Christoffer Gabel af [[Freddy Koch]], og i Tv-serien [[Gøngehøvdingen (tv-serie)|Gøngehøvdingen]] ([[1992]]) spilles han af [[Søren Rode]].
 
== Kilder ==
Anonym bruger

Navigationsmenu