Skygge: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m {{harflertydig2|Skygge (flertydig)}}
m Flertydig WL: (Horisont) ved brug af AWB
Linje 2: Linje 2:
[[Billede:British Library Gate Shadow.jpg|thumb|200px|Skygge af tekst]]
[[Billede:British Library Gate Shadow.jpg|thumb|200px|Skygge af tekst]]
[[File:Tree shadow..jpg|thumb|200px|Skygge af et træ]]
[[File:Tree shadow..jpg|thumb|200px|Skygge af et træ]]
En '''skygge''' er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en [[lys]]kilde. Man siger at objektet ''kaster skygge''. Lyskilden kan f.eks. være [[solen]], et [[stearin]]lys eller en lampe. Skygger tager form efter det lysbrydende objekt, dog kan skyggen være deformeret eller forvredet afhængig af strukturen af underlaget den falder på, og afhængig af vinklen hvormed lyset rammer objektet. Jo mindre vinklen er mellem lysets retning og den overflade som skyggen falder på, desto længere er skyggen. Dette ses f.eks. sidst på eftermiddagen og om aftenen, når solen er ved at gå ned bag [[horisont]]en. Hvis lyskilden befinder sig meget tæt på objektet bliver skyggen meget stor.
En '''skygge''' er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en [[lys]]kilde. Man siger at objektet ''kaster skygge''. Lyskilden kan f.eks. være [[solen]], et [[stearin]]lys eller en lampe. Skygger tager form efter det lysbrydende objekt, dog kan skyggen være deformeret eller forvredet afhængig af strukturen af underlaget den falder på, og afhængig af vinklen hvormed lyset rammer objektet. Jo mindre vinklen er mellem lysets retning og den overflade som skyggen falder på, desto længere er skyggen. Dette ses f.eks. sidst på eftermiddagen og om aftenen, når solen er ved at gå ned bag [[horisont (geografi)|horisont]]en. Hvis lyskilden befinder sig meget tæt på objektet bliver skyggen meget stor.


Kanten på en skygge vil være mere veldefineret i skarpt lys end i svagt. Dette skyldes at lyset [[lysspredning|spredes]]. Hvis lyset falder tæt ind på kanten af et objekt som befinder sig tæt ved den overflade den kaster skygge på, vil skyggens kant være meget skarp.
Kanten på en skygge vil være mere veldefineret i skarpt lys end i svagt. Dette skyldes at lyset [[lysspredning|spredes]]. Hvis lyset falder tæt ind på kanten af et objekt som befinder sig tæt ved den overflade den kaster skygge på, vil skyggens kant være meget skarp.


Ved en [[måneformørkelse]] er [[jorden]] det lysbrydende objekt og kaster skygge på månen.
Ved en [[måneformørkelse]] er [[jorden]] det lysbrydende objekt og kaster skygge på månen.



== Brug af skygge i kunsten ==
== Brug af skygge i kunsten ==
Linje 13: Linje 12:


I malerkunsten bruger kunstnerne ofte [[grå]]toner til at skabe en tredimenional effekt ved at efterligne skyggevirkningerne. For malerkunsten som efterligner naturen, er det vigtig at lægge mærke til farvetonerne på skyggepartierne (der er ofte et blåtonerr fra himmellyset, men også farvereflekser fra omgivelserne som er belyst).
I malerkunsten bruger kunstnerne ofte [[grå]]toner til at skabe en tredimenional effekt ved at efterligne skyggevirkningerne. For malerkunsten som efterligner naturen, er det vigtig at lægge mærke til farvetonerne på skyggepartierne (der er ofte et blåtonerr fra himmellyset, men også farvereflekser fra omgivelserne som er belyst).



== Andre typer af skygger ==
== Andre typer af skygger ==
Linje 22: Linje 20:


{{Commonscat|Shadows}}
{{Commonscat|Shadows}}
{{stub}}


[[Kategori:Optik]]
[[Kategori:Optik]]


{{stub}}


[[bg:Сянка]]
[[bg:Сянка]]

Versionen fra 28. mar. 2010, 22:59

For alternative betydninger, se Skygge (flertydig).
Skygge af tekst
Skygge af et træ

En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde. Man siger at objektet kaster skygge. Lyskilden kan f.eks. være solen, et stearinlys eller en lampe. Skygger tager form efter det lysbrydende objekt, dog kan skyggen være deformeret eller forvredet afhængig af strukturen af underlaget den falder på, og afhængig af vinklen hvormed lyset rammer objektet. Jo mindre vinklen er mellem lysets retning og den overflade som skyggen falder på, desto længere er skyggen. Dette ses f.eks. sidst på eftermiddagen og om aftenen, når solen er ved at gå ned bag horisonten. Hvis lyskilden befinder sig meget tæt på objektet bliver skyggen meget stor.

Kanten på en skygge vil være mere veldefineret i skarpt lys end i svagt. Dette skyldes at lyset spredes. Hvis lyset falder tæt ind på kanten af et objekt som befinder sig tæt ved den overflade den kaster skygge på, vil skyggens kant være meget skarp.

Ved en måneformørkelse er jorden det lysbrydende objekt og kaster skygge på månen.

Brug af skygge i kunsten

Billedkunstnere har altid været inspireret af lys/skygge-virkninger. Dette ses tydelig ved relieffer og tredimensionale fremstillinger som statuer og skulpturer, hvis placering i forhold til lyskilderne bidrager til den endelige virkning.

I malerkunsten bruger kunstnerne ofte gråtoner til at skabe en tredimenional effekt ved at efterligne skyggevirkningerne. For malerkunsten som efterligner naturen, er det vigtig at lægge mærke til farvetonerne på skyggepartierne (der er ofte et blåtonerr fra himmellyset, men også farvereflekser fra omgivelserne som er belyst).

Andre typer af skygger

I overført betydning andvendes ordet som en form for stråling, f.eks radioskygge, der er radiosignaler der f.eks bliver standset af et bjeg og derfor ikke kan modtages.

Udtrykket regnskyggea beskriver situationen i et område som ligger i ly af en bjergskæde og derfor får mindre nedbør end det er normalt for regionen.



ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.