Evangelium

"Evangelist" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Evangelist, se Evangelist (flertydig).

Evangelium betyder glædeligt budskab - som regel det kristne. Bruges også om et skrift, der rummer dette budskab; dels de fire kanoniske evangelier og dels apokryfe skrifter som Thomasevangeliet.

I Det Nye Testamente findes der fire evangelier; de er anonyme, men traditionelt tilskrives de henholdsvis Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. De tre første kaldes for de synoptiske evangelier, fordi de i stof, ordlyd og komposition ligger tæt på hinanden. I kirkekunsten symboliseres disse (efter en tolkning hos kirkefaderen Irenæus af fire væsener hos profeten Ezekiel (1,5f og 10,14)) ved fire vingede skikkelser: henholdsvis et menneske (ikke en engel!), en løve, en okse og en ørn.

Dog i Paulus' breve bruges ordet evangelium ikke om særlige levnesbeskrivelse af Jesus, men derimod om det kristne budskab, som f.eks. i (Rom. 1,16, hvor Paulus skriver: "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker."

Etymologi

Ordet ευαγγέλιον, euangelion (eu- "god", -angelion "nyhed") hørte i antikken til den politiske sprogbrug, og betød en bekendtgørelse af en god og glædelige nyhed for samfundet. I Paulus' breve bruges ordet som betegnelse både for trosindholdet om Jesus, det vil sige det gode budskab om Jesus, som Herre og frelser og for forkyndelsens aktivitet, det vil sige udbredelse af det gode budskab.

Markusevangeliet indledes med ordene: Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn., og dermed fik ordet evangelium også betydningen en skriftlig fremstilling af Jesu liv.

Evangeliegenren

Ordet evangelium bruges altså også om den bestemt genre, der skildrer Jesu. I modsætning til de nytestamentelige breve, der indeholder formaninger og teologiske udredninger om Jesus særligt som den guddommelige person der frelser, så ligger vægten i evangeliegenren på Jesus som hans jordisk-menneskelige karriere, hans død og opstandelse.

Bios-genren

Der er i dag udbredet enighed om, at evangeliegenren form følger den antikke biografiske genre, bios-genren (gr. βίος). Denne genre handlede primært om personens offentlige liv, og bogen skulle sikre den rette overlevering og forståelse af grundlæggerens lære imod misforståelser og afvigelser. Genren sigtede ikke på fremstille en personudvikling (modsat moderne biografier), men derimod personlighedens uforanderlige væsen. Netop fordi evangelierne ikke ligner moderne biografier blev teorien om evangelierne som biografi forkastet i det meste af det 20. århunderede, men efter mere forskning i antikker biografier, mener man evangelierne falder inden for denne genres konventioner, og ser i dag evangelierne som undertype af den antikke biografi.

Indholdsorienteret

At netop bios-genren blev valgt af forfatterne, siger noget om evangeliernes formål. For hvor brevene blev skrevet til en specifik kirke i særlige anledninger og dermed er læser-orienteret, så er evangelierne indholdsorienteret eller snarere personorienteret, da formålet i bios-genren er det liv (bios) (i dette tilfælde personen Jesus), der skildres.

Kanoniske evangelier

• Matthæusevangeliet
• Markusevangeliet
• Lukasevangeliet
• Johannesevangeliet

Apokryfe evangelier (et udvalg)

• Andreasakterne
• Apostlenes Brev
• Bartholomæusevangeliet
• Esajas' Himmelfart
• Filipsevangeliet
• Frelserens Dialog
• Jakobsapokryfen
• Jakobs Forevangelium
• Johannesakterne
• Johannesapokryfen
• Johannesevangeliet (apokryf)
• Judasevangeliet
• Mariaevangeliet
• Nikodemusevangeliet
• Paulusakterne
• Pauluslitteratur
• Paulus' Åbenbaring
• Petersakter
• Petersevangeliet
• Peters Åbenbaring
• Pilatusakter
• Pistis Sophia
• Sandhedens Evangelium
• Sibyllerne
• Testamente, De tolv patriarkers
• Thomasakterne
• Thomas' Barndomsevangelium
• Thomasevangeliet

Se også

• Evangelistsymboler
• De synoptiske evangelier
• Det Nye Testamentes kanon