Heraklios den yngre (østromersk kejser): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m link
m Bot: Link GA +de, +en
Linje 69: Linje 69:
[[Kategori:Personer i antikken]]
[[Kategori:Personer i antikken]]
[[Kategori:Senantikken]]
[[Kategori:Senantikken]]

{{Link GA|de}}
{{Link GA|en}}


[[an:Heraclio]]
[[an:Heraclio]]

Versionen fra 1. apr. 2010, 02:35

Heraklios 1.
Kejser (Øst romersk).
Heraklios 1, skitse af statue.
Personlig information
Født ca. 575
Kappadokien i Lilleasien.
Død 641
Konstantinopel.
Ægtefælle Eudokia af 1. ægteskab, Martina af 2. ægteskab (egen niece).
Børn 2 børn af 1. ægteskab, 10 børn af 2. ægteskab.
Berømt for Hjemførte det sande kors til Jerusalem.
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1, og hans søn (den senere Konstantin III)

Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderens (Heraklios den ældre) medregent i Kartago. Sønnen blev sendt til Konstantinopel for at fordrive tronraneren Fokas (547-610), da faderen følte sig for gammel til at sætte sig i spidsen for en revolte. Familien Heraklios var sandsynligvis af armensk afstamning fra Kappadokien i det centrale Lilleasien. På grund af Fokas tyranniske styre lykkedes det Heraklios forholdsvist let at indtage Konstantinopel og lade sig krone i 610 som kejser.

Nomadefolket Avarerne havde invaderet Balkan, og truede Konstantinopel fra nord og vest. Hertil kom Heraklios største udfordring: Perserriget under kong Khusru II.

Perserne bredte sig støt ind i det østromerske rige, og ved Antioch led byzantinerne et nederlag til den persiske general Shahrbaraz. Psykologisk var tabet af det sande kors i 614 værst. Omkring 618-619 overvejede Heraklios at flytte sin hovedstad til Khartago, men blev beroliget af patriarken Sergius og sine høje mure i Konstantinopel. En fred blev sluttet, men der skulle svares tribut til Avarerne.

I 622 havde øst-romerne oprustet bl.a. via store subsidier fra kirken, og var klar til at flytte kampen til perserne. Heraklios brød en næsten 200-årig tradition for byzantinske kejsere da han selv påtog sig feltherrerollen. I de næste otte år førtes krig mod perserne, og han kom meget tæt på deres hovedstad: Ctesiphon.

Kejseren måtte dog i al hast tage til Konstantinopel i 626 da Avarerne igen truede. Med logistisk snilde og sømandsmæssigt geni lykkedes det Heraklios at tilføje en enorm Avarisk hær (80.000 mand) og Shahrbaraz’s styrker, et stort nederlag ved Konstantinopel.

Heraklios vandt slagene i perserriget bl.a. på grund af en ny alliance med de kaukasiske tyrkere. Kejseren fik også Shahrbaraz, persernes dygtigste general, til at forholde sig neutral da romersk falsk propaganda viste at den persiske kong Khusru II ville henrette denne. Summarum på det persiske felttog var at Khusru II blev kuppet af Kavad-Shiroe II, der underlagde sig byzantinerne som vasal, og at det sande kors vendte tilbage til Jerusalem i 630.

På den indenrigspolitiske front var Heraklios med til at gøre græsk rigssprog for det østromerske kejserdømme. Herskeren prøvede desuden forgæves med monothelismen at samle de forskellige kristne retninger.

På sine gamle dage tog Heraklios ikke i felten mere på grund af sygdom, og i slaget ved Yarmuk omkring nuværende Palæstina (636) blev en stor østromersk hær slået af arabiske / muslimske styrker. Efterfølgende indtog araberne meget af det østromerske imperium herunder Egypten og Levanten.

Heraklios står som en af de store romerske kejsere, og en stor hærfører. Theme-ordningen, som er et militærdistrikt med indfødte tropper styret af en strateg, har længe været tilskrevet Heraklios. Nyere forskning peger dog på 660’erne, selvom Heraklios har været med til at så frøet hertil. I den vest europæiske middelalder ses Heraklios som den første korstogsfarer.

Se også

Tidslinje

  • 575 Heraklios den yngre født ca.
  • 608 Heraklios den yngre statholder (med sin far) i Karthago.
  • 610 Fokas (547-610) styrtes af Heraklios den yngre som krones Heraklios 1.
  • 612 Gift med Martina (2. ægteskab)
  • 613 Heraklios besejret af Persere ved Antioch.
  • 614 Persere indtager Jerusalem og tager det sande kors.
  • 615 Avarerne belejrer Konstantinopel fra nord og perserne fra øst.
  • ca. 618 Perserne står ved Konstantinopels mure. Fred sluttes.
  • ca. 620 Græsk overtager fra latin.
  • 622 Heraklios 1 i felten i Anatolien/Persien.
  • 626 Avarer (og persere) belejrer Konstantinopel igen.
  • 629 Persere totalt besejret, Persernes Kavadh-Shiroe II lydkonge for Heraklios 1.
  • 630 Det sande kors retur til Jerusalem i sejrs procession.
  • 631 Monothelismen søges forgæves indført, jfr. synoden i Chalcedon.
  • 634 Arabiske hære angriber levanten.
  • 636 Byzantinerne taber slaget ved Yarmuk, og varsler det muhammedanske komme.
  • 641 Heraklios 1 dør. Det Herakliske dynasti varer til 711.

Eksterne kilder/ henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Barker, John W 2005. Heraclius Byzantine emperor. Great Lives From History: The Middle Ages, 477-1453. 505-508.
  • Howard-Johnston, James 1999. Heraclius Persian campaigns and the revival of the East Roman Empire, 622-30. War in History 6, 1-44.
  • Louth, Andrew 2005. The Byzantine empire in the seventh century. The New Cambridge Medieval History, 291-316.
  • Kaegi, Walter E. Reconceptualizing Byzantium's eastern frontiers in the seventh century. Shifting Frontiers in Late Antiquity 53, 83-92.
  • SDE s.v. Heraklios.
  • Brockhaus Enzyklopädie s.v. Heraclios.
  • DnP s.v. Heraclios.
  • Gads Historie Leksikon s.v. Herakleiske dynasti.

Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA