Vilhelm Dahlerup: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
udvidet
Linje 5: Linje 5:
[[Fil:Royal Danish Theatre.jpg|thumb|left|200px|Det Kongelige Teater]]
[[Fil:Royal Danish Theatre.jpg|thumb|left|200px|Det Kongelige Teater]]


Dahlerup var et afgjort dekorativt talent, og hans manuelle tegnefærdighed – han tegnede lige godt med højre og venstre hånd – var ganske betydelig. Han må regnes for en af sin tids mest talentfulde arkitekter, men som det bemærkes i de to seneste udgaver af ''Weilbachs Kunstnerleksikon'' fik han ikke mulighed for at udfolde sit talent i en mere frigjort og kreativ periode som den [[skønvirke]]stil og [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantik]], der efterfulgte historicismen.
Dahlerup var et afgjort dekorativt talent, og hans manuelle tegnefærdighed – han tegnede lige godt med højre og venstre hånd – var ganske betydelig. Han må regnes for en af sin tids mest talentfulde arkitekter, men som det bemærkes i de to seneste udgaver af ''[[Weilbachs Kunstnerleksikon]]'' fik han ikke mulighed for at udfolde sit talent i en mere frigjort og kreativ periode som den [[skønvirke]]stil og [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantik]], der efterfulgte historicismen. Hans talent er nok mest aflæseligt i de mindre - og mere selvstændige - bygninger. Som det fremgår af Weilbach (1947): ''"Lykkeligst udfoldede hans Talent sig i Smaa­bygninger, som Gartnerboligen i [[Botanisk Have (København)|Botanisk Have]] og det straalende [[Pantomimeteatret|Pantomimeteater]], hvor hans dekorative Evner ved Valget af de kinesiske Motiver er blevet frigjort for de europæiske Stilarters Spændetrøje."''


Dahlerup var først optaget af [[gotik]]ken (hans guldmedaljeprojekt for en gotisk hovedkirke til København), men den store studierejse, der bragte ham til [[Tyskland]], [[Frankrig]], [[Spanien]] og [[Italien]], satte imidlertid skel i hans udvikling, og herefter blev det primært [[italiensk renæssance|den italienske højrenæssances]] arkitektur, der stod ham nærmest. Han brugte således denne stil, eller elementer heraf, i sine monumentalbygninger. I øvrigt blev han en af de mest berejste arkitekter: Han besøgte det meste af Europa og kom også til [[USA]].
Dahlerup var først optaget af [[gotik]]ken (hans guldmedaljeprojekt for en gotisk hovedkirke til København), men den store studierejse, der bragte ham til [[Tyskland]], [[Frankrig]], [[Spanien]] og [[Italien]], satte imidlertid skel i hans udvikling, og herefter blev det primært [[italiensk renæssance|den italienske højrenæssances]] arkitektur, der stod ham nærmest. Han brugte således denne stil, eller elementer heraf, i sine monumentalbygninger. I øvrigt blev han en af de mest berejste arkitekter: Han besøgte det meste af Europa og kom også til [[USA]].

Versionen fra 1. apr. 2010, 21:43

Jens Vilhelm Dahlerup

Jens Vilhelm Dahlerup (4. august 1836 i Norup i Vindblæs Sogn24. januar 1907 i København) var én af 1800-tallets mest anvendte danske arkitekter. Han har tegnet et stort antal bygninger i København og har om nogen præget byen. Stilmæssigt var han ikke en banebrydende arkitekt, idet han arbejdede inden for den europæisk orienterede historicisme. I en periode arbejdede han sammen med andre kunstnere om udformningen af orlogsskibenes udsmykning. Dahlerup væsentligste elev var Anton Rosen, der havde samme dekorative talent som sin læremester, men til forskel fra ham arbejdede i en mere frigjort periode.

Dahlerup var søn af stiftsprovst Michael Henrik Ludvig Dahlerup og Susanne Marie født le Sage de Fontenay og fødtes i Norup Præstegård ved Mariager 4. august 1836. Hans første tegneundervisning lededes af adjunkt Høegh-Guldberg i Århus lærde skole, 1853 kom han til København og gennemgik fra 1856 Kunstakademiet, hvor han 1857 vandt den Neuhausenske Præmie i dekoration, 1858 den lille og store sølvmedalje, 1859 Æresmedaljen, 1860 den Neuhausenske Præmie i arkitektur, 1861 den lille og 1862 den store guldmedalje for opgaven en domkirke i gotisk stil. 1864-66 rejste han i udlandet for Akademiets store stipendium, 1871 blev han medlem af Akademiet, 1875 titulær professor. 1885 ægtede han Marie Vilhelmine Koch, datter af provst Hans Peter Christian Koch og Alvilde Cordelia Vilhelmine f. Jensen. Dahlerup var elev af G.F. Hetsch og J.H. Nebelong. Han var Ridder af Dannebrog.[1]

Det Kongelige Teater

Dahlerup var et afgjort dekorativt talent, og hans manuelle tegnefærdighed – han tegnede lige godt med højre og venstre hånd – var ganske betydelig. Han må regnes for en af sin tids mest talentfulde arkitekter, men som det bemærkes i de to seneste udgaver af Weilbachs Kunstnerleksikon fik han ikke mulighed for at udfolde sit talent i en mere frigjort og kreativ periode som den skønvirkestil og nationalromantik, der efterfulgte historicismen. Hans talent er nok mest aflæseligt i de mindre - og mere selvstændige - bygninger. Som det fremgår af Weilbach (1947): "Lykkeligst udfoldede hans Talent sig i Smaa­bygninger, som Gartnerboligen i Botanisk Have og det straalende Pantomimeteater, hvor hans dekorative Evner ved Valget af de kinesiske Motiver er blevet frigjort for de europæiske Stilarters Spændetrøje."

Dahlerup var først optaget af gotikken (hans guldmedaljeprojekt for en gotisk hovedkirke til København), men den store studierejse, der bragte ham til Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien, satte imidlertid skel i hans udvikling, og herefter blev det primært den italienske højrenæssances arkitektur, der stod ham nærmest. Han brugte således denne stil, eller elementer heraf, i sine monumentalbygninger. I øvrigt blev han en af de mest berejste arkitekter: Han besøgte det meste af Europa og kom også til USA.

I modsætning til Herholdts nationalt orienterede bygningsskole anvendte Dahlerup kun undtagelsesvis middelalderens stil med tegl som hovedmateriale, men som oftest i puds eller hugget sten fulgt renæssancens spor. Han stod i øvrigt helt uden for den debat om det internationale vs. det nationale, som Meldahl og Herholdt var de centrale aktører i. Til gengæld kan der spores en gradvis ændring i Dahlerups arkitektur fra pudsede facader henimod større anvendelse af blankmur og "ægte" Herholdtske materialer, fx i Statens Museum for Kunst, hvor tegl, granit og faxekalksten er hovedmaterialerne.

Dahlerup arbejdede ved sine bygninger ofte sammen med andre kolleger, der varetog de mere tekniske facetter af en opgave; således ved Københavns Toldbodbygning 1868, Iselingen herregård 1868 og Landboskolen i Lyngby 1868 sammen med Frederik Bøttger, ved Hotel d'Angleterre 1872, Villa Søro ved Frederiksdal 1884 og det med førstepræmie belønnede projekt til Statens Museum for Kunst 1886 sammen med Georg E.W. Møller, ved Det Kongelige Teater 1872-74 og Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskabs ejendomme nr. 5, 7 og 9 i Ny Østergade sammen med Ove Petersen.

Dahlerup var medlem af utallige udvalg og komissioner; han var således jurymedlem ved Verdensudstillingen i Philadelphia 1876, jurymedlem og arrangør ved Verdensudstillingen i Paris 1878. Han var kunstnerisk konsulent for Københavns Havnevæsen fra 1870 (se hans deltagelse i projektet for Københavns Frihavn 1889), for Orlogsværftet fra 1880 (krigsskibene Fyen, Valkyrien, Skt. Thomas osv.). Han var arkitekt for Tivoli, hvor det fantasifulde, maleriske Pantomimeteater fra 1874 er det vigtigste minde om hans virksomhed, ligesom han arrangerede flere større fester, f.eks. i Rosenborg Have 1869.

I sin ungdom vaklede han mellem maler- og bygningskunsten, og på grund af sit dekorative talent kom han til at beskæftige sig en del med kunsthåndværket og leverede adskillige tegninger til kunstflidslotteriet, f.eks. til det rigt udstyrede nøddetræs såkaldte dyremøblement i renæssancestil, ligesom han er kunstnerisk vejleder for Hertz' guldsmedeværksteder (f.eks. tempelopsatsen i forskelligartet materiale 1888) og Severin og Andreas Jensens Møbelværksteder (f.eks. det store nyrokokomøbel 1888). Endvidere kan i denne sammenhæng nævnes monumenterne over Frederik 7. i Hillerød, L.N. Hvidt i Ørstedsparken, V. Topsøe på Assistens Kirkegård 1883 og Ivar HuitfeldtLangelinje 1886 samt Dronning Louises Bro 1887.

Værker

Hotel d'Angleterre
Pantomimieteatret
Højbro
Dronning Louises Bro
Statens Museum for Kunst
Jesuskirken
Søpavillonen
Jorcks Passage
Elefantporten på Carlsberg

Restaureringer

Konkurrencer og projekter

  • Et monument for kong Victor Emanuel 2. i Rom (1882, præmieret)
  • Statens Museum for Kunst (1886, 1. præmie sammen med Georg E.W. Møller)
  • En gotisk frimurerloge i Christiania (1887, ikke udført)
  • Ny Carlsberg Glyptotek (1888, 1. præmie)
  • Københavns Frihavn (1889, 1. præmie sammen med H.C.V. Møller)

Mindesmærker

Møbler og dekorative arbejder

  • Dyremøblement i renæssancestil udført i nøddetræ
  • Tempelopsats (1888, for Hertz' guldsmedeværksteder)
  • Chatol i nyrokokostil (1888, for Severin og Andreas Jensens Møbelværksteder)

Noter

Kilder