Prisopgave: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
ny
 
tilføjet to billeder fra Commons og lidt mere info samt en litteraturhenvisning
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Københavnsuniversitetsguldmedalje.jpg|thumb|Københavns Universitets guldmedalje. Den er skåret af [[Harald Conradsen]].]]
[[Billede:Københavnsuniversitetsguldmedalje2.jpg|thumb|Københavns Universitets tidligere guldmedalje. Den var tegnet af [[Nicolai Abraham Abildgaard]] og skåret af [[D.J. Adzer]].]]
En '''prisopgave''' er en akademisk opgave, det typisk udskrives af et [[universitet]], men [[fond (selvejende)|fonde]], [[forening]]er o.l. kan også udskrive prisopgaver. I en prisopgave skal en bestemt problemstilling behandles og den bedste behandling belønnes med en pris.
En '''prisopgave''' er en akademisk opgave, det typisk udskrives af et [[universitet]], men [[fond (selvejende)|fonde]], [[forening]]er o.l. kan også udskrive prisopgaver. I en prisopgave skal en bestemt problemstilling behandles og den bedste behandling belønnes med en pris.


Ifølge den gældende ''Bekendtgørelse om prisopgaver på universiteterne'' ([[30. oktober]] [[1972]]) fra [[Undervisningsministeriet]] fastsætter de enkelte universiteter i [[Danmark]] selv de nærmere regler for prisopgaver.
Ifølge den gældende ''Bekendtgørelse om prisopgaver på universiteterne'' ([[30. oktober]] [[1972]]) fra [[Undervisningsministeriet]] fastsætter de enkelte universiteter i [[Danmark]] selv de nærmere regler for prisopgaver.


Ved [[Københavns Universitet]] siger de gældende regler (fra [[20. september]] [[1995]]), at det enkelte [[fakultet (universitet)|fakultet]] kan udskrive prisopgaver én gang årligt. Universitets guld[[medalje]] kan tildeles, når "''opgaven er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed''", mens sølvmedaljen kan tildeles, hvis det ikke fuldt ud er tilfældet. Medaljerne har på forsiden en [[Pallas Athene]]-figur og på bagsiden påskriften ''Ingenio et studio'' omgivet af en [[laurbærkrans]]. Opslag om prisopgaver offentliggøres i november, og den normale frist for besvarelse er det [[15. januar]] det næstfølgende år. Prisopgaver har været udskrevet hvert år siden [[1762]] undtagen [[1769]]-[[1791]]. Indtil [[1974]] kaldtes sølvmedaljen [[accessit]].
Ved [[Københavns Universitet]] siger de gældende regler (fra [[20. september]] [[1995]]), at det enkelte [[fakultet (universitet)|fakultet]] kan udskrive prisopgaver én gang årligt. Universitets guld[[medalje]] kan tildeles, når "''opgaven er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed''", mens sølvmedaljen kan tildeles, hvis det ikke fuldt ud er tilfældet. Medaljerne har på forsiden en [[Pallas Athene]]-figur og på bagsiden påskriften ''Ingenio et studio'' omgivet af en [[laurbærkrans]]. Opslag om prisopgaver offentliggøres i november, og den normale frist for besvarelse er det [[15. januar]] det næstfølgende år.

Prisopgaver har været udskrevet ved Københavns Universitet hvert år siden [[1762]] undtagen [[1769]]-[[1791]]. De første år blev der udsat fem præmier på 20 [[rigsdaler]] hver, finansieret af [[Kommunitetet]]. Fra 1791 blev der tale om otte præmier i form af en medalje til en værdi af 40 rigsdaler. Opgaverne blev udskrevet inden for [[teologi]], lovkyndighed, [[lægevidenskab|medicin]], [[matematik]], [[filologi]], [[filosofi]], [[historie]] og [[æstetik]]. Gennem årene udvidedes opgaverne med en række nye discipliner: [[1813]] [[naturhistorie]], [[1826]] [[fysik]], [[1829]] orientalske sprog og litteraturer og [[1853]] [[statsvidenskab]]. Indtil [[1974]] kaldtes sølvmedaljen [[accessit]].


For [[Aarhus Universitet]] gælder (fra [[17. maj]] [[2004]]), at "''opgaverne kan belønnes med guldmedalje eller opnå bedømmelsen "accessit"''" og at besvarelsesfristen ligger mellem 12 og 24 måneder efter opslag af opgaven. Medaljen har universitetets segl med inskriptionen ''Solidum petit in profundis'' (universitetets [[motto]]) på forsiden, mens bagsiden har prismodtagerens navn samt året for modtagelsen omgivet af en laurbærkrans.
For [[Aarhus Universitet]] gælder (fra [[17. maj]] [[2004]]), at "''opgaverne kan belønnes med guldmedalje eller opnå bedømmelsen "accessit"''" og at besvarelsesfristen ligger mellem 12 og 24 måneder efter opslag af opgaven. Medaljen har universitetets segl med inskriptionen ''Solidum petit in profundis'' (universitetets [[motto]]) på forsiden, mens bagsiden har prismodtagerens navn samt året for modtagelsen omgivet af en laurbærkrans.


[[Syddansk Universitet]]s regler (fra [[28. februar]] [[2001]]) siger: "''Opgaver, der er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed, opnår belønning med universitetets guldmedalje. Besvarelser, der ikke anses for værdige til guldmedalje, men dog fortjener en akademisk belønning, belønnes med universitetets sølvmedalje.''" Opslag foregår i september og afleveringsfristen er normalt 15. januar det næstfølgende år.
[[Syddansk Universitet]]s regler (fra [[28. februar]] [[2001]]) siger: "''Opgaver, der er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed, opnår belønning med universitetets guldmedalje. Besvarelser, der ikke anses for værdige til guldmedalje, men dog fortjener en akademisk belønning, belønnes med universitetets sølvmedalje.''" Opslag foregår i september og afleveringsfristen er normalt 15. januar det næstfølgende år.

==Litteratur==
*Victor Petersen: "Universitetets Arkiv gennem Tiderne" i Carl Dumreicher (red.): ''Ex Bibliotheca Universittatis Hafniensis'', København 1920, s. 65-118


==Eksterne henvisninger==
==Eksterne henvisninger==

Versionen fra 14. okt. 2005, 21:34

Københavns Universitets guldmedalje. Den er skåret af Harald Conradsen.
Københavns Universitets tidligere guldmedalje. Den var tegnet af Nicolai Abraham Abildgaard og skåret af D.J. Adzer.

En prisopgave er en akademisk opgave, det typisk udskrives af et universitet, men fonde, foreninger o.l. kan også udskrive prisopgaver. I en prisopgave skal en bestemt problemstilling behandles og den bedste behandling belønnes med en pris.

Ifølge den gældende Bekendtgørelse om prisopgaver på universiteterne (30. oktober 1972) fra Undervisningsministeriet fastsætter de enkelte universiteter i Danmark selv de nærmere regler for prisopgaver.

Ved Københavns Universitet siger de gældende regler (fra 20. september 1995), at det enkelte fakultet kan udskrive prisopgaver én gang årligt. Universitets guldmedalje kan tildeles, når "opgaven er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed", mens sølvmedaljen kan tildeles, hvis det ikke fuldt ud er tilfældet. Medaljerne har på forsiden en Pallas Athene-figur og på bagsiden påskriften Ingenio et studio omgivet af en laurbærkrans. Opslag om prisopgaver offentliggøres i november, og den normale frist for besvarelse er det 15. januar det næstfølgende år.

Prisopgaver har været udskrevet ved Københavns Universitet hvert år siden 1762 undtagen 1769-1791. De første år blev der udsat fem præmier på 20 rigsdaler hver, finansieret af Kommunitetet. Fra 1791 blev der tale om otte præmier i form af en medalje til en værdi af 40 rigsdaler. Opgaverne blev udskrevet inden for teologi, lovkyndighed, medicin, matematik, filologi, filosofi, historie og æstetik. Gennem årene udvidedes opgaverne med en række nye discipliner: 1813 naturhistorie, 1826 fysik, 1829 orientalske sprog og litteraturer og 1853 statsvidenskab. Indtil 1974 kaldtes sølvmedaljen accessit.

For Aarhus Universitet gælder (fra 17. maj 2004), at "opgaverne kan belønnes med guldmedalje eller opnå bedømmelsen "accessit"" og at besvarelsesfristen ligger mellem 12 og 24 måneder efter opslag af opgaven. Medaljen har universitetets segl med inskriptionen Solidum petit in profundis (universitetets motto) på forsiden, mens bagsiden har prismodtagerens navn samt året for modtagelsen omgivet af en laurbærkrans.

Syddansk Universitets regler (fra 28. februar 2001) siger: "Opgaver, der er besvaret dækkende og med videnskabelig modenhed, opnår belønning med universitetets guldmedalje. Besvarelser, der ikke anses for værdige til guldmedalje, men dog fortjener en akademisk belønning, belønnes med universitetets sølvmedalje." Opslag foregår i september og afleveringsfristen er normalt 15. januar det næstfølgende år.

Litteratur

  • Victor Petersen: "Universitetets Arkiv gennem Tiderne" i Carl Dumreicher (red.): Ex Bibliotheca Universittatis Hafniensis, København 1920, s. 65-118

Eksterne henvisninger