Abetræ: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: lv:Čīles araukārija |
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: gv:Arroghyr; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
'''Abetræ (''Araucaria araucana'')''', også kendt som '''Abernes skræk''', er et [[stedsegrønt]] nåletræ med en kegleformet, senere paraplyagtig vækst. Hovedstammen er kegleformet med regelmæssige kranse af 5-7 grene. Hovedgrenene er vandrette, senere noget overhængende med opstigende spidser. Barken ses slet ikke på unge træer, for grene og stammer er helt dækket af levende eller døde blade. Først meget gamle stammer får en grå, let furet bark. Bladene sidder skruestillet og taglagt rundt langs skuddet. De er trekantede, med en torn i spidsen og mørkegrønne på begge sider. De enkelte blade kan leve i 10-15 år, men også derefter bliver de siddende, brune og døde, men stadig spidse. Blomsterne sidder i han- og hunlige stande. Hunstandene udvikler sig på to år til håndboldstore, kuglerunde kogler. Hverken kogler eller frø ses normalt i Danmark. Det botaniske navn skyldes den oprindelige befolkning, ''araucanerne''<ref>Folket (som kalder sig selv [[mapuche]]) betragter denne betegnelse som nedværdigende.</ref>, som i øvrigt stadigvæk lever på stedet. |
'''Abetræ (''Araucaria araucana'')''', også kendt som '''Abernes skræk''', er et [[stedsegrønt]] nåletræ med en kegleformet, senere paraplyagtig vækst. Hovedstammen er kegleformet med regelmæssige kranse af 5-7 grene. Hovedgrenene er vandrette, senere noget overhængende med opstigende spidser. Barken ses slet ikke på unge træer, for grene og stammer er helt dækket af levende eller døde blade. Først meget gamle stammer får en grå, let furet bark. Bladene sidder skruestillet og taglagt rundt langs skuddet. De er trekantede, med en torn i spidsen og mørkegrønne på begge sider. De enkelte blade kan leve i 10-15 år, men også derefter bliver de siddende, brune og døde, men stadig spidse. Blomsterne sidder i han- og hunlige stande. Hunstandene udvikler sig på to år til håndboldstore, kuglerunde kogler. Hverken kogler eller frø ses normalt i Danmark. Det botaniske navn skyldes den oprindelige befolkning, ''araucanerne''<ref>Folket (som kalder sig selv [[mapuche]]) betragter denne betegnelse som nedværdigende.</ref>, som i øvrigt stadigvæk lever på stedet. |
||
[[ |
[[Fil:Araucaria-araucana-nåle.jpg|thumb|200px|left|Nålene er meget grove på Abetræ.]] |
||
;Ikke-synlige træk |
;Ikke-synlige træk |
||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
[[es:Araucaria araucana]] |
[[es:Araucaria araucana]] |
||
[[fr:Araucaria du Chili]] |
[[fr:Araucaria du Chili]] |
||
[[gv:Arroghyr]] |
|||
[[hsb:Chilska arawkarija]] |
[[hsb:Chilska arawkarija]] |
||
[[hu:Chilei araukária]] |
[[hu:Chilei araukária]] |
||
Versionen fra 9. apr. 2010, 01:04
| Abetræ | |
|---|---|
 Abernes Skræk. Vækstform. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Pinopsida (Nåletræ-klassen) |
| Orden | Pinales (Gran-ordenen) |
| Familie | Araucariaceae (Abeskræk-familien) |
| Slægt | Araucaria (Abeskræk-slægten) |
| Art | Araucaria araucana |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Abetræ (Araucaria araucana), også kendt som Abernes skræk, er et stedsegrønt nåletræ med en kegleformet, senere paraplyagtig vækst. Hovedstammen er kegleformet med regelmæssige kranse af 5-7 grene. Hovedgrenene er vandrette, senere noget overhængende med opstigende spidser. Barken ses slet ikke på unge træer, for grene og stammer er helt dækket af levende eller døde blade. Først meget gamle stammer får en grå, let furet bark. Bladene sidder skruestillet og taglagt rundt langs skuddet. De er trekantede, med en torn i spidsen og mørkegrønne på begge sider. De enkelte blade kan leve i 10-15 år, men også derefter bliver de siddende, brune og døde, men stadig spidse. Blomsterne sidder i han- og hunlige stande. Hunstandene udvikler sig på to år til håndboldstore, kuglerunde kogler. Hverken kogler eller frø ses normalt i Danmark. Det botaniske navn skyldes den oprindelige befolkning, araucanerne[1], som i øvrigt stadigvæk lever på stedet.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af svære, dybtgående hovedrødder med masser af siderødder. Frøene er spiselige (de sælges i Sydamerika under navnet "piñones").
- Størrelse
I hjemlandet 35 x 10 m. Herhjemme næppe mere end 8 x 2,5 m (20 x 20 cm/år).
- Hjemsted
Abernes Skræk vokser i det sydlige Chile og det sydvestlige Argentina på Andesbjergenes skråninger i 600-1800 m højde. Her forekommer arten på vulkansk jord op mod skovgrænsen i ret tør jord, og den danner lysåbne, savanneagtige skove med stift, stridt græs og tørre, tornede buske imellem. I Parque Nacional Conguillio findes den sammen med bl.a. to arter af Sydbøg (Nothofagus pumilio og N. dombeyii), Berberis empetrifolia, Chiliotrichum rosmarinifolium, Embotrium coccineum og Gaultheria pumila.
- Anvendelse
Hvis man vil forsøge sig med at dyrke dette særprægede træ, bør man finde en let skygget plads, som ikke er våd om vinteren. Træet må dækkes fuldstændigt hver vinter og forår de første 5-6 år efter udplantningen. Senere bliver det mere hårdført, men det tåler ikke megen barfrost, og beskæring må begrænses til det minimum, som skyldes tilbagefrosne grene.
I træets hjemland bruger den oprindelige befolkning, mapuche, dets frugter som fødekilde. Træet er desuden helligt for dem.