Jean Jaurès: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Sætter i FD ; kosmetiske ændringer
Linje 4: Linje 4:
De franske socialister var delt i flere grupper i slutningen af [[1800-tallet]]. Jaurès arbejdede for at forene dem, og det lykkedes ham det i 1905, med grundlæggelsen af ''Parti Socialiste Unifie - Section Francaise de l'Internationale Ouvriere''. Hovedorganet til [[Parti Socialiste|det forenede socialistparti]] var avisen ''l'Humanite'', grundlagt af Jaurès året før. Denne avis findes stadig.
De franske socialister var delt i flere grupper i slutningen af [[1800-tallet]]. Jaurès arbejdede for at forene dem, og det lykkedes ham det i 1905, med grundlæggelsen af ''Parti Socialiste Unifie - Section Francaise de l'Internationale Ouvriere''. Hovedorganet til [[Parti Socialiste|det forenede socialistparti]] var avisen ''l'Humanite'', grundlagt af Jaurès året før. Denne avis findes stadig.


Jaurès stod i den republikanske [[tradition]] fra den store franske [[revolution]] i [[1789]] og fremover. Han så [[socialisme]]n som en fuldførelse af [[demokrati]]seringen af samfundet.
Jaurès stod i den republikanske [[tradition]] fra den store [[franske revolution]] i [[1789]] og fremover. Han så [[socialisme]]n som en fuldførelse af [[demokrati]]seringen af samfundet.


Jaurès er blevet fejlagtigt fremstillet som [[pacifisme|pacifist]], men var [[antimilitarisme|anti-militarist]]. Han ville ''omdanne'' [[militær]]væsenet i retning af et hjemmeværnsforsvar, noget han lagde frem i bogen ''Den nye hær'' i [[1910]]. En slik [[milits]] ville være stærk i forsvar, men umulig at bruge mod egen befolkning og til angreb på andre lande, mente Jaurès.
Jaurès er blevet fejlagtigt fremstillet som [[pacifisme|pacifist]], men var [[antimilitarisme|anti-militarist]]. Han ville ''omdanne'' [[militær]]væsenet i retning af et hjemmeværnsforsvar, noget han lagde frem i bogen ''Den nye hær'' i [[1910]]. En slik [[milits]] ville være stærk i forsvar, men umulig at bruge mod egen befolkning og til angreb på andre lande, mente Jaurès.


Dette var et led i det som blev Jaurès' største og sidste kamp, kampen mod krigen som truede. Jaurès prøvede flere gange at få den [[Anden Internationale]] til at vedtage samtidig [[generalstrejke]] i alle krigsførende lande i tilfælde krigsudbrud, men uden at lykkes i at få forpligtende vedtagelse. Han talte og skrev meget mod krigsfaren. I [[højre]]aviserne blev Jaurès kaldt "[[landsforræderi|landsforræder]]" og "tysk agent", og den [[31. juli]] 1914 blev Jean Jaurès skudt og dræbt af en højrenationalist. Dagen efter brød [[første verdenskrig]] ud. Morderen, Raoul Vilain, sad fængslet under hele krigen, men blev frifundet i 1919 i en kontroversiel retsafgørelse.
Dette var et led i det som blev Jaurès' største og sidste kamp, kampen mod krigen som truede. Jaurès prøvede flere gange at få den [[Anden Internationale]] til at vedtage samtidig [[generalstrejke]] i alle krigsførende lande i tilfælde krigsudbrud, men uden at lykkes i at få forpligtende vedtagelse. Han talte og skrev meget mod krigsfaren. I [[Højreorienteret|højreaviserne]] blev Jaurès kaldt "[[landsforræderi|landsforræder]]" og "tysk agent", og den [[31. juli]] 1914 blev Jean Jaurès skudt og dræbt af en højrenationalist. Dagen efter brød [[første verdenskrig]] ud. Morderen, Raoul Vilain, sad fængslet under hele krigen, men blev frifundet i 1919 i en kontroversiel retsafgørelse.


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 10. apr. 2010, 23:06

Jean Jaurès

Jean Léon Jaurès (3. september 1859 - 31. juli 1914) var en ledende fransk socialist. Han er særligt kendt for at have forsøgt at hindre storkrigen som brød ud i 1914. Jaurès var akademiker, og sad i nationalforsamlingen i flere perioder. Han var blandt andet aktiv i kampen for at løslade den uskyldig dømte jødiske officer Alfred Dreyfus i den legendariske Dreyfus-affære, og i kampen for at skille kirke og stat, noget som lykkedes i 1905.

De franske socialister var delt i flere grupper i slutningen af 1800-tallet. Jaurès arbejdede for at forene dem, og det lykkedes ham det i 1905, med grundlæggelsen af Parti Socialiste Unifie - Section Francaise de l'Internationale Ouvriere. Hovedorganet til det forenede socialistparti var avisen l'Humanite, grundlagt af Jaurès året før. Denne avis findes stadig.

Jaurès stod i den republikanske tradition fra den store franske revolution i 1789 og fremover. Han så socialismen som en fuldførelse af demokratiseringen af samfundet.

Jaurès er blevet fejlagtigt fremstillet som pacifist, men var anti-militarist. Han ville omdanne militærvæsenet i retning af et hjemmeværnsforsvar, noget han lagde frem i bogen Den nye hær i 1910. En slik milits ville være stærk i forsvar, men umulig at bruge mod egen befolkning og til angreb på andre lande, mente Jaurès.

Dette var et led i det som blev Jaurès' største og sidste kamp, kampen mod krigen som truede. Jaurès prøvede flere gange at få den Anden Internationale til at vedtage samtidig generalstrejke i alle krigsførende lande i tilfælde krigsudbrud, men uden at lykkes i at få forpligtende vedtagelse. Han talte og skrev meget mod krigsfaren. I højreaviserne blev Jaurès kaldt "landsforræder" og "tysk agent", og den 31. juli 1914 blev Jean Jaurès skudt og dræbt af en højrenationalist. Dagen efter brød første verdenskrig ud. Morderen, Raoul Vilain, sad fængslet under hele krigen, men blev frifundet i 1919 i en kontroversiel retsafgørelse.

Eksterne henvisninger

PolitikerSpire
Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi